Behovet for .Net-folk firdoblet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. januar 2005.


I 2004 var der fire gange så mange jobannoncer, der søgte .Net-folk, som året før.

At dømme efter jobannoncernes behov for it-folk med specielle kompetencer, er Microsofts .Net-platform et hit. Virksomheden Jobindex, der scanner nettet for stort set alle stillingsannoncer, oplyser, at ordet .Net optrådte fire gange så hyppigt i stillingsannoncerne sidste år som året før. Den øgede efterspørgsel gør det svært for virksomhederne at finde kandidater, især hvis de også skal have erfaring.
- Det er svært at få erfarne folk. Det er lettere at finde dem, der gerne vil arbejde med .Net-teknologien, nemlig dem, som tidligere har arbejdet med de gamle Microsoft-teknologier. Som udviklingsværktøj ligner .Net mere Java med sin objektorienterede programmering, og jeg oplever, at Java-folk har lettere ved at tilegne sig .Net, end dem, der har arbejdet med de gamle Microsoft-teknologier. Jeg har fået de folk, jeg skal bruge, men vi har været nødt til selv at uddanne dem, siger Max Sejbæk, administrerende direktør i ProActive.

It-afdelingen i Danske Bank har de samme udfordringer.
- De gode folk hænger ikke på træerne. Det er lettere at få fat i Java-folk, for eksempel. Jeg har på fornemmelsen, at de videregående uddannelser typisk bruger Java og open source. Jeg tror, at uddannelsesinstitutionerne har lidt problemer med Microsoft, som de opfatter som et stort, grimt firma. Open source tiltaler dem lidt mere. Det er lidt mere community-agtigt. Jeg vil helst have nyuddannede folk. De kan betales, og vi kan selv præge dem, siger Ole Hennigsen, projektleder i Danske Bank.
Læs mere om it-jobmarkedet på side 27




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere