På vej mod en petabyte med 400 gigabits pr. sekund

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 7. januar 2005.


CSC's driftscenter i Valby har 500 terabytes onlinedata og kommunikationslinier på 400 gigabit pr. sekund til driftscenteret på Østerbro.

Med 500 terabytes - en halv petabyte - online data i CSC's driftscenter i Valby og 500.000 tapes som sekundær storage, rummer bygningerne på Retortvej en betragtelig mængde data. En mængde data, der kommer fra forskellige it-systemer, som CSC hoster for en række kunder inden for stat, industri og forsikring.
I forbindelse med det primære driftscenter på Retortvej i Valby har CSC etableret et sekundært driftscenter på Lersø Park Allé på Østerbro, som fungerer som en udvidelse af det primære driftscenter.
Nogle af kunderne har valgt at have servere med tilhørende systemer og data placeret i begge driftscentre, så it-systemerne kan køre videre, selv om serverne i det ene driftscenter skulle fejle.
For at sikre, at data mellem de to driftscentre er up to date, er der trukket 200 lyslederkabler mellem driftscentrene. Med en kapacitet på 2 gigabit pr. sekund pr. lyslederkabel kan spejling af data mellem de to driftscentre foregå med 400 gigabits pr. sekund.
Med en voldsom årlig vækst i data er der da også behov for en kommunikationsvej, der kan skyde nogle hundrede gigabits af i sekundet. Ifølge Ole Roland Tornbak, Architecture Service Manager for CSC Nordic, vokser mængden af data årligt med 100-125 procent. Altså mere end en fordobling. En del af den vækst kommer fra nye kunder, men ifølge Ole Roland Tornbak vokser eksisterende kunders datamængde alene med omkring 40 procent om året.
Derfor er CSC også interesseret i udviklingen inden for ILM og virtualisering.
Mens ILM blandt andet lover at reducere storageomkostningerne ved at placere data på de omkostningsmæssigt billigste medier afhængig af forretningsværdien af data, lover virtualisering en bedre udnyttelse af de lagerenheder, man har til rådighed. Tal fra storageleverandører viser, at Direct Attached Storage (DAS) - storage knyttet direkte til en server - typisk har en udnyttelsesgrad på 30 procent, SAN har en udnyttelsesgrad på 50 til 60 procent, mens virtualisering vil give en udnyttelsesgrad på 75 til 80 procent.

For nylig har CSC købt en ny storageplatform; Hitachis TagmaStore Universal Storage Platform (USP), der udnytter elementer fra både ILM og virtualisering. USP'en kan blandt andet håndtere forskellige storageklasser, så den kan flytte data fra performancediske til SATA-diske og videre til tape. Samtidig giver USP'ens virtualisering mulighed for at håndtere forskellige producenters disksystemer fra et sted. Og der er mulighed for at udnytte eksisterende storage-enheder samt at flytte eksisterende data fra et fabrikat til et andet, uden at driften generes.
Ifølge Ole Roland Tornbak skal man dog ikke kun tænke på teknologien, hvis man vil have mere intelligente storageløsninger.
- Allerede ved specificering af krav til et nyt system skal storage-arkitekturen medtænkes, siger Ole Roland Tornbak.
Som eksempel nævner Ole Roland Tornbak et fakturastyringssystem til en stor udenlandsk bank, som CSC er ved et udarbejde et tilbud til. Her bliver fakturaens storagebehov bestemt ud fra fakturaens forretningsmæssige status.
- Det er vigtigt at have koblingen mellem forretningsmæssige behov og teknologiens muligheder, siger Ole Roland Tornbak.

Billedtekst:
muligheder CSC har investeret i Hitachis TagmaStore Universal Storage Platform, der udnytter elementer fra både ILM og virtualisering.

Boks:
Hvor mange yottabytes?
Fibre Channel: Er en protokol og skal ikke forveksles med Fiber Channel som er optiske fibre. Kan transmittere data med hastigheder på flere Gigabits per sekund. Anvendes i SAN.
iSCSI: iSCSI (Internet Small Computer System Interface), er en IP-baseret lagringsnetværksstandard. Ved at udføre SCSI-kommandoer over IP-netværk gør iSCSI det muligt at overføre data over intranet og håndtere lager over store afstande.
NAS: Network-attached storage (NAS) er en lagerenhed, der er har sin egen netværksadresse og er koblet på et LAN.
SAN: Storage area network (SAN) er et højhastighedsnetværk, der forbinder forskellige lagerenheder.

SCSI: SCSI (Small Computer System Interface) er en samling af ANSI standardinterfaces som pc'er benytter til at kommunikere med diskdrev, tapedrev, cd-rom-drev, printere og scannere.
Virtualisering: Virtualisering i storage-sammenhæng betyder, at flere individuelle storageenheder bliver præsenteret for en server som een storage-enhed.
Yottabytes: En yottabyte er 280 bytes hvilket er 1.208.925.819.614.629.174.706.176 bytes. Det burde være nok til at lagre de fleste virksomheders e-mail...
Vidste du at ... Den første harddisk til mikrocomputere var udviklet af Seagate og kunne rumme 5 MB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere