Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Supersurfing: Vi surfer trådløst på nettet i hjemmet, på jobbet, i lufthavnen eller på cafeen.
I 2005 bliver trådløs netsurf endnu mere attraktivt, da der bliver tændt for lynhurtige WiMAX-netværk.
Danskerne går på nettet, når de sætter tænderne i en burger på McDonald's, henter colaen på 7-Eleven eller nyder en cafe au lait på Baresso. De kobler sig trådløst på internettet på de over 700 hoteller, barer, lufthavne, cafeer, restauranter, tankstationer og offentlige institutioner, der har etableret trådløse opkoblingspunkter - såkaldte hotspots - i Danmark. Dertil kommer tusindvis af trådløse netværk, som er oprettet i danske hjem og virksomheder.
De trådløse opkoblingspunkter er i dag baseret på WiFi-standarder, men næste år dukker nye trådløse produkter og netværk op i Danmark, som både har længere rækkevidde og større båndbredde. De nye produkter er baseret på 802.16a-standarden, som går under navnet WiMAX. Den giver mulighed for trådløse bredbånds-netværk med en teoretisk rækkevidde på op til 48 kilometer, mens WiFi-produkter kun rækker omkring 90 meter. WiMAX understøtter båndbredder på op til 70 megabit i sekundet, mens WiFi-standarderne 802.11a og 802.11b understøtter hastigheder på henholdsvis 11 og 54 megabit i sekundet.
WiMAX er ikke navnet på teknologien, men en forkortelse for en alliance (Worldwide Interoperaability for Microwave Access), som chipgiganten Intel har været med til at stifte. Standarden blev godkendt i januar 2003, og siden har omkring 30 af verdens største kommunikationsleverandører tilsluttet sig alliancen med det formål at certificere WiMAX-udstyr og sikre, at det kan arbejde sammen på tværs af producenterne.
I udgangspunktet er det meningen, at WiMAX skal gøre det lettere at føre forbindelserne fra de trådløse lokalnet videre til internetudbyderen, men WiMAX rummer også stort potentiale som fremtidens trådløse de facto-standard, da medlemmerne af alliancen har forpligtet sig til at anvende WiMAX-standarderne i bærbare computere, mobiltelefoner og lommecomputere.
WiMAX har flere ligheder med de såkaldte FWA-forbindelser (Fixed Wireless Access), som primært erhvervslivet benytter til lynhurtige trådløse bredbåndsforbindelser. WiMAX kan ikke levere de samme høje hastigheder som FWA, men er langt mere fleksibel. Det er nemlig ikke nødvendigt at placere antenner, som har fri udsigt til den centrale sender, og man kan bruge udstyr fra forskellige producenter. Derudover har WiMAX-netværk den fordel, at brugerne, som i trådløse lokalnet, kan bevæge sig rundt i netværksområdet og blot betjene sig af et indstikskort til pc'en. Endelig forventes det, at WiMAX-udstyret bliver meget billigere end det dyre FWA-isenkram. WiMAX kombinerer med andre ord det bedste fra FWA og WiFi.
Herhjemme er det første udstyr allerede blevet solgt til tele- og internetudbydere, som kan se fidusen i den nye trådløse standard.
- Vi har lige tændt for et WiMAX-netværk og tester det de næste måneder. Planen er at åbne netværket for kunder i begyndelsen af 2005, siger Peter Jerry Sørensen, administrerende direktør for Danske Telecom, som er et af de få danske teleselskaber, som umiddelbart kan gå i luften med WiMAX.
WiMAX-netværk kræver nemlig en licens fra IT- og Telestyrelsen, da det kører i 3,5 GHz-båndet. Her ligger Danske Telecom inde med en landsdækkende licens og en række regionale tilladelser. Mobilselskabet Sonofon sidder på den anden landsdækkende licens.
- Jeg forventer mig meget af WiMAX, men det er ikke nogen killer-applikation. WiMAX-bredbånd kan blive et godt alternativ - og en konkurrent - til fiber- og ADSL-forbindelser, siger han.
Han forventer, at kunden for at surfe trådløst via et WiMAX-netværk vil skulle investere 1.000 kroner i udstyr og herefter betale omkring 200 kroner om måneden.
Billedtekst:
Hul igennem. Peter Jerry Sørensen, administrerende direktør for Danske Telecom, går i luften med lynhurtigt trådløst WiMAX-bredbånd
i Danmark næste år.
Foto: Torben Klint
