Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. december 2004.
I Skellefteå i Sverige har en udvalgt skare beboere i to måneder testet det trådløse WiMax-bredbånd.
250 kilometer syd for polarcirklen afprøver 28 svenske husstande Skandinaviens første trådløse netværk baseret på det nye trådløse net, WiMax.
WiMax er en teknologi med stort potentiale, hvis man spørger de svenske leverandører, udbydere og brugerne selv. De betragter alle forsøget i Sverige som en succes.
Samarbejdspartnerne udførte forsøget for blandt andet at overføre diverse test fra beskyttede omgivelser til "virkeligheden", hvor bjerge, skove, vejr og vind kunne påvirke systemets funktion. Skellefteå, der ligger i bunden af den Botniske bugt blev valgt som forsøgsby, men ikke kun på grund af geografien og vejret. Byen er også et knudepunkt i regionen i forhold til universitet, erhvervsliv og innovation og havde i forvejen mange og brede kompetencer. Ericsson har for eksempel i flere år også haft et testcenter i byen.
Forberedelserne har stået på siden marts 2004. Udstyr er udvalgt, optimeret og installeret, og i begyndelsen af oktober blev det egentlige startskud affyret.
Det endelige udstyr bestod af en mast, to sendere og 28 husstande, og forventningerne fejlede ikke noget. En af testpartnerne, firmaet MobileCity ville bevise, at de var parate til at udbrede trådløst bredbånd og derved skabe en mulighed for "bredbånd til alle".
To måneder efter at forsøget reelt gik i gang, melder samarbejdspartnerne om succes. Der er blevet leveret en fuldt fungerende bredbåndsløsning til de 28 brugere, hvoraf de fire slet ikke havde muligheden før.
- De beboere, der fik tilbuddet om at komme med i forsøget, havde store forventninger. Men det er der vel heller ikke noget at sige til, når 80 procent af dem kun havde modem-opkobling i forvejen. Nogle af tilbagemeldingerne er faktisk så positive, at man skulle tro, vi havde betalt dem for at sige det, siger Göran Eriksson projektleder i MobileCity.
Et af målene var også, at udstyret skulle være nemt at sætte op, og det har kunderne meldt tilbage, at det har været. Det har i gennemsnit taget kunderne under en time at installere. Målinger af down- og upload hastigheder har også været yderst tilfredsstillende. 15 kilometer fra masten og uden frit syn, yder systemet hastigheder på over 1 Mbit/s. i gennemsnit.
Forsøget slutter i maj 2005, og man vurderer resultaterne løbende og foretager eventuelle justeringer. Et af de næste tiltag er, at man efter jul vil teste, hvordan teknologien håndterer trafikprioritering eksempelvis i forbindelse med IP-telefoni.
For øjeblikket kræver WiMax-teknologien en antenne i husstanden. Men i løbet af næste år forventes det, at modtageudstyret vil nå ned i en størrelse, hvor det kan bygges ind i computere.
- Forsøget har allerede nu givet os en klar tilkendegivelse af de muligheder, teknologien giver. Men kodeordet er mobilitet, også når vi snakker WiMax. Det bliver virkelig interessant, når vi teknologisk får muligheden for mobilt WiMax-udstyr. Vi ser det som et oplagt supplement til lysledernettet, siger Lars Östmarck, nordisk chef i Intel, som er teknisk samarbejdspartner i det svenske forsøg.
Intel regner med, at WiMax er klar til markedet i 2007. Teknologien vil også give muligheden for at roame, altså bevare forbindelsen til netværket, selvom man bevæger sig hen i en anden senders rækkevidde. Lars Östmarck pointerer desuden, at prisen vil blive lavere for alle parter, efterhånden som standardiseret udstyr dukker op. Det forventes, at en synkron 8 Mbit/s opkobling vil komme til at koste en slutbruger 250-300 svenske kroner. Installationen af sendeudstyr løber op i 50.000 svenske kroner for den, der vil levere WiMax.
I sidste uge skrev Computerworld, at firmaet Dansk Telecom introducerer WiMax i Danmark først i det nye år. Men danskerne kan nok desværre ikke se frem de samme hastigheder som i Skellefteå. Når svenskerne taler om bredbånd, så tager de "bred"-delen seriøst. Svenskerne betragter ikke forbindelser under 2 Mbit/s som bredbånd, og en 10 Mbit/s. bredbåndsforbindelse er på ingen måde usædvanlig i broderlandet.
Billedtekst:
250 km syd for polarcirklen. Et svensk forsøg viser, at det trådløse net WiMax egner sig godt til tyndtbefolkede områder. 15 km fra sendemasten og uden frit syn leverede testopstillingen i gennemsnit forbindelse på 1 Mbit/s.
Boks:
deltagere i Skellefteå-forsøget
• Koncept og test: MobileCity
• Trådløs teknologi: Intel
• Videnskabelig forskning og dokumentation: Luleå Tekniska Universitet
• Wireless Access licensindehaver: Terracom
• Installation og service: Flextronics
• Hardwareleverandører: Skellefteå Kraft, Alvarion, med flere
Boks:
Om WiMax
WiMax er en langtrækkende - op til 48 km - trådløs protokol, der bygger på IEEE 802.16a-protokollen. Båndbredden kan nå op på 70 Mbit/s.
WiMax er ikke navnet på teknologien, men en forkortelse for alliancen Worldwide Interoperability for Microwave Access, som Intel og en række andre af verdens største teknologiselskaber har stiftet. Alliancen skal sikre, at udstyr fra forskellige producenter kan kommunikere med hinanden. Blandt andre Intel, Nokia og Fujitsu bakker teknologien op.
Boks:
WiMax eller ingenting
Jens-Oluf Lundgren havde før forsøget en modem-opkobling, og han er ikke i tvivl om forskellen og kunne slet ikke drømme om at skifte tilbage.
WiMax-testerens hus ligger otte kilometer uden for den svenske by Skellefteå. Før han kom med i WiMax-forsøget, kunne internettet kun nås via telefonnettet. Internettet blev derfor brugt meget kort tid ad gangen - og sjældent.
- Jeg så altid på klokken, inden jeg loggede på. Og det gjorde jeg så i øvrigt næsten aldrig, med mindre jeg for eksempel skulle bruge netbank. Det tog simpelthen så lang tid, og hvert eneste minut kostede på telefonregningen. Man fik skovgalskab af at sidde og vente, siger Jens-Oluf Lundgren, der er invalidepensionist på grund af en ulykke.
Han fortæller, at han bruger nettet meget nu, og at det samme gælder hans børn. Den yngste datter kobler sig på skolens netværk, og han behøver ikke længere kigge hende over skulderen, med fingeren på stopuret. Både datteren og resten af Jens-Oluf Lundgrens børn ser film, henter musik og alt muligt andet, han sandsynligvis ikke ved af, forklarer han.
- Jeg bruger nok slet ikke selv den båndbredde, jeg har til rådighed. Jeg kan nogle gange komme helt i tvivl om, hvad jeg egentlig skal lave på internettet. Måske er jeg ikke trendy nok, eller også er jeg bare stadig i chok over mulighederne, siger Jens-Oluf Lundgren smilende.
Det har indtil nu været gratis at være koblet på WiMax-løsningen, men sådan bliver det ikke ved. Det afskrækker ikke Jens-Oluf Lundgren, der før havde en telefonregning, der kunne nærme sig 1.300 svenske kroner på en måned. Og han er villig til at betale 500-1.000 svenske kroner om måneden, for at beholde den internetforbindelse, han har nu. Når det kommer til kvaliteten, er han heller ikke bekymret.
- På et tidspunkt havde jeg antennen liggende i en lænestol og havde stadig næsten 5 Mbit/s. Vejret har jeg endnu ikke oplevet som et problem, heller ikke når vi har haft slagregn. Hastigheden svinger stort set ikke. Jeg vil faktisk hellere være fri end at gå tilbage til det gamle modem, hvor man ikke engang kunne opdatere sine programmer, siger Jens-Oluf Lundgren og kigger på sin fladskærm og semi-transparente computer.
Billedtekst:
Tilfreds. Før WiMax-forsøget var en modemopkobling Jens-Oluf Lundgrens eneste adgang til internettet. Nu bruger han og familien internettet meget mere.
