Utryghed sender it-folk i fagforening

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. november 2004.


It-fagforbundene oplever en regulær tilstrømning af medlemmer.

Den kolde vind over it-steppen har fået branchens ansatte til at rykke sammen. It-lønningernes himmelflugt satte dotcom-krisen en stopper for, og usikkerheden om overhovedet at have et job meldte sig. Den usikkerhed kan i dag aflæses direkte på it-fagforbundenes medlemstilgang. Over en kam melder de om vækst - både 10 og 50 procent over de seneste år.
- Det er et generelt fænomen, at når beskæftigelsessituationen spidser lidt til, så organiserer folk sig. It-branchen er modnet og flyver ikke så højt længere. It-folkene har opdaget, at der hører mere med til jobbet end bare at være dygtig rent it-fagligt, siger Klaus Jørgensen, arbejdsmarkedskonsulent i Ledernes Hovedorganisation.
Ledernes Hovedorganisation har siden 2000 fået 731 flere it-folk, en tilgang på 50 procent, og har i dag næsten 2.200 it-folk i medlemsrækkerne. Og tendensen er klar, for alle it-fagforeningerne melder om øget medlemsinteresse.
- Det er meget konjunkturbestemt. Flere tør stå uden for fagforeninger og a-kasser i højvæksttider. Dotcom-krisen kan have givet usikkerhed, men samtidig er it-branchen jo en foranderlig branche, hvor kvalifikationer forældes hurtigere end en slagteriarbejders, for eksempel. Derfor har it-folk nok fået øje på fagforeningerne, siger Niels Bøttger-Rasmussen, projektleder på Instituttet for Fremtidsforskning.

Prosa oplevede indtil 2001 en kraftig tilgang. Siden er kurven fladet ud, men forbundet optager stadig 150 til 200 medlemmer om året. Prosa organiserer, hvad de selv kalder de "rigtige" it-folk, altså system- og databaseudviklere, programmører osv., og har i dag godt 13.000 medlemmer.
- Vi ser en støt og stabil stigning. Folk har følt, at den tid, hvor mulighederne var ubegrænsede, er ovre. Vi ser også en stor interesse for de tilbud, vi har. Foredrag om individuel lønforhandling, for eksempel. Lønstigninger er ikke noget, man bare får, man skal vise, man kan. Til gengæld er antallet af it-studerende faldet de sidste par år, og det kan vi selvfølgelig mærke på vores tilgang af studerende medlemmer, siger Peter Ussing, formand for Prosa.

Konkurrenten HK/Sam-Data melder om en medlemsstigning på ti procent over de seneste to år.
- Vi vinder markedsandele, fordi vi er flittige og synlige. I pressen får man det indtryk i øjeblikket, at folk er trætte af fagforeninger, men det mærker vi ikke noget til, siger Finn Hansen, sekretariatsleder i Sam-Data.
Men interessen for at organisere sig bunder næppe i begejstring for fagforeningerne selv. Fagforeningsmedlemmer bruger for eksempel ikke ordet solidaritet, når de motiverer deres medlemskab.
- Organisering er blevet vigtigere, fordi der er større usikkerhed i ansættelserne i dag. Jeg bruger fagforeningen ved kontraktforhandling, når jeg har spørgsmål om for eksempel barsel, og så går jeg til fyraftensmøder, siger Leif Gjønnes Møller, webanalytiker i medicinalvirksomheden AstraZeneca, og medlem af Dansk Magisterforening:
- Under den lange vækstperiode indtil for et par år siden kunne folk ofte selv forhandle bedre løn og arbejdsvilkår, end en fagforening kunne. I opbrudstider skifter tendensen, og flere bliver nervøse på grund af krav om øget effektivitet og outsourcing, siger han.
Leif Gjønnes Møller har aldrig oplevet konfliktsituationer med sine arbejdsgivere, hvor han har haft brug for sin fagforening. Til gengæld har han tegnet en tillægsforsikring, der sikrer ham bedre, hvis han skulle miste jobbet.
- Det giver mig den fornødne ro, siger han
Heller ikke Prosa-medlem Alexander Josephsen, 29 år, der netop har fået sit datamatikerdiplom, har noget forhold til fagbevægelsens traditionelle tanke om sammenhold. Han håber bare på et job som systemudvikler.
- Der er intet politisk i min faglige organisering. Men der er jo ingen jobgaranti, måske skal jeg have dagpenge, og fagforeningen tilbyder både faglige kurser og kurser i jobsøgning, siger han.

Fagforeningerne bliver altså opfattet som en støtte, en sidste mulighed, hvis et arbejdsforhold skulle gå hen og udvikle sig uheldigt eller i tilfælde af arbejdsløshed. Selv mener forbundene, at de har mere at byde på end det.
- Det, der skete for tre år siden, gav en øget tilgang. It-folk mente, det område, de arbejdede på, var sikkert. Det viste sig at være et turbulent marked, og mange opdagede, at det er en god ide at være med i en fagforening, der både kan hjælpe i den akutte situation og kan sikre ordentlige aftaler. It-branchen har især problemer med stress, og her kan fagforeningen stille krav og hjælpe medlemmerne til at opdage, at de skal lade være med at arbejde ustandseligt, siger Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, der organiserer mindst 200 it-ansatte.

I finansverdenen er det især outsourcing af it-opgaver og
-support, der har skabt usikkerhed og sendt it-folket ind i forbundets rækker.
- Bankverdenens tradition for, at alle er organiseret, har smittet af på it-folkene. Der er fokus på det lige nu, og det er outsourcingen, der afgør det. Mange it-funktioner kan jo udføres alle mulige andre steder end lige i Danmark, siger Stig Jonstrup, pressekoordinator i Finansforbundet, der organiserer godt 4.000 it-folk.

Boks:
Vi har talt med:
• Klaus Jørgensen, arbejdsmarkedskonsulent
i Ledernes Hovedorganisation
• Niels Bøttger-Rasmussen,
projektleder på Instituttet for Fremtidsforskning
• Peter Ussing, formand for Prosa
• Finn Hansen, sekretariatsleder i Sam-Data
• Leif Gjønnes Møller,
webanalytiker i AstraZeneca
• Alexander Josephsen, datamatiker
• Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening
• Stig Jonstrup, pressekoordinator i Finansforbundet
• Per Påskesen,leder af Dansk Metals it-sekretariat

Boks:
Her organiserer it-folket sig:
• Ledernes Hovedorganisation
Lederne har 2.188 it-medlemmer. I 2000 havde foreningen 1.457 it-medlemmer, og i 2002 1.853. Over de seneste fire år har Ledernes Hovedorganisation fået 50 procent flere it-folk blandt medlemmerne.

Ledernes Hovedorganisation organiserer for eksempel en personaleleder ansat i en it-virksomhed og en it-chef ansat i metalindustrien.

• Prosa
Prosa har 13.000 medlemmer. Prosa har ikke præcise tal på tilgangen af medlemmer, men oplyser, at de har en tilgang på mellem 150 og 200 medlemmer om året.

• HK/Sam-Data
Hos Sam-Data, it-fagforeningen under HK, er medlemstallet øget ti procent over de seneste to år. Sam-Data har i dag 16.500 medlemmer.

Sam-Data organiserer datamatikere, driftplanlæggere, men også mennesker, der arbejder med it, uden at være egentlige it-folk, kontorfolk, for eksempel.

• Finansforbundet
Finansforbundet har godt 4.000 it-medlemmer. Finansforbundet har ikke tallene for, hvor stor stigningen har været de seneste par år, men it-medlemstallet er for opadgående, siger de.

• Dansk Magisterforening
Dansk Magisterforening har mindst 200 it-medlemmer, sandsynligvis flere. Foreningens statistikprogram kan ikke at trække de præcise tal ud, men foreningen fornemmer, at medlemstilgangen er stigende.

Dansk Magisterforening organiserer it-magistre, humanister og naturvidenskabsfolk, der arbejder med it. Medlemmerne kan være alt fra hardcore programmører og til webforfattere.

• Dansk Metal
Dansk Metal blev efter overtagelsen af Telekommunikationsforbundet sidste år også en it-fagforening og har i alt 25.000 medlemmer. Der er ikke præcise tal på tilgangen af medlemmer, men Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metal og leder af Dansk Metals it-sekretariat, vurderer, at tendensen er stigende.

med de stadigt mere softwareorienterede netværk.

• Ingeniørforeningen i Danmark
Talknuserne i Ingeniørforeningen nåede på grund af den årlige lønstatistikkørsel desværre ikke at trække de relevante tal ud.

• Kristelig Fagbevægelse
Ønsker af konkurrencemæssige årsager ikke at medvirke i artiklen.

Billedtekst:
"It-folkene har opdaget, at der hører mere med til jobbet end bare at være dygtig rent it-fagligt." Klaus Jørgensen, Ledernes Hovedorganisation

Billedtekst:
"Vi ser en støt og stabil stigning. Folk har følt, at den tid, hvor mulighederne var ubegrænsede, er ovre. " Peter Ussing, Prosa

Billedtekst:
"It-folk mente, det område, de arbejdede på, var sikkert. Det viste sig at være et turbulent marked." Ingrid Stage, Dansk Magisterforening

Billedtekst:
"I pressen får man det indtryk i øjeblikket, at folk er trætte af fagforeninger, men det mærker vi ikke noget til." Finn Hansen, HK/Sam-Data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere