Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. november 2004.
guide til livet på fly: Den flittigt rejsende konsulent skal tage vare på sig selv, så der med tiden også kan komme et senior på visitkortet. Her er tricksene.
Mange og lange rejser sætter deres spor. Selv om transporten som regel foregår via bil eller fly og derfor isoleret set burde være mindre anstrengende end en cykeltur eller en tur på den 18-hullede, er det for den rejsende konsulent omvendt.
Åreforkalkning, hjerteproblemer, fedme, spiseforstyrrelser, depressioner og stress kan meget vel være resultatet af et arbejdsliv, hvor rejseaktiviteten er stor - man taler ligefrem om jetlag-død.
Uden at male fanden på væggen er det bestemt værd at lytte til råd om, hvordan du minimerer risikoen for ubehageligheder og maksimerer den personlige komfort - især når det gælder lange flyrejser.
Det er dog ikke alle råd, der er lige effektive. Tag nu Bruce Willis, for eksempel, fra "Die Hard"-filmen, hvor han også er en slags konsulent, en trouble shooter, om man vil. I starten af Die Hard 1 lander han i Los Angeles efter en lang flyvetur og beslutter at følge rådet om at tage skoene af og gå barfodet rundt på tæppet og nippe i luven med tæerne. Men hjalp det ham? Nix, resten af filmen måtte han pløkke forbrydere på bare fødder. Nu er Bruce Willis muligvis ikke repræsentativ for konsulentbranchen - omend der også her kan føres hårde forhandlinger om deadlines. For den almindelige, dødelige konsulent vejer dette råd tungest: Sørg for at blive opgraderet til business class. Det øger komforten helt utroligt.
Kæmp for din plads
I gamle dage, altså for et par år siden, var det utænkeligt, at it-branchens fremmeste skulle bevæge sig på monkey class. I dag bliver man opfattet som en pengeødslende sjuft eller slet og ret dement, hvis man insisterer på at betale tre gange så meget for sin billet som passagererne bagest i flyet. I bund og grund er det jo transporten, det handler om. Men det betyder ikke, at man ikke sidder meget bedre på business class.
For de fleste er turen fra København til Stockholm eller Frankfurt, med knæene placeret fem centimeter fra hagen, til at overskue. Problemerne opstår først, når turen går til Fjernøsten eller over dammen. Derfor er tricket at skrue helt op for charmen, når du tjekker ind. Det er ikke nok at spørge pænt om en opgradering: Du skal tigge. Det kan virke pinligt at trygle på sine knæ, men ydmygelsen opvejes rigeligt af bedre benplads og herlig stewardesse-service. Alternativt risikerer du at blive placeret ved siden af en begejstret 170 kilo tung amerikaner, der har besøgt sine europæiske rødder (Dusseldorf was great!) og har købt et flysæde, men mageligt fylder to.
De, der har, skal få
Så alle kneb gælder, når den lange rejse skal gøres så behagelig som muligt.
Luftfartsselskaberne overbooker ofte flyene for at undgå tomme sæder. Nogle gange tilbyder flyselskabet en opgradering for at frigøre de billige pladser. Det er her, du skal slå til.
Mød op i dit pæne businesstøj. Det er lettere at blive opgraderet, hvis du ligner en, der hører til længst fremme i flyet. Hav styr på pas og papirer og undgå overvægt. Kom i god tid til check in-skranken. Og husk: Ligner du en, de kunne tænke sig at have siddende på de dyre rækker, vurderer de på stedet, om det er dig, der skal have pladsen.
Spørger man SAS, siger de ganske vist, at opgradering stort set ikke forekommer.
- Det er et gammelt fænomen. Man kan ikke tigge sig til et bedre flysæde, lyder den nedslående besked fra Mikkel Nielsen, informationsmedarbejder i SAS.
Han forklarer imidlertid, at der er situationer, hvor det kan lade sig gøre alligevel, nemlig når flyet er overbooket, og flyselskabet må frigøre nogle af de billige pladser.
- Men så kigger personalet efter de passagerer, der flyver mest, dem, vi kalder frequent flyers, med guld- og sølvkort.
Akrobatik på flytoilet
Selvom der ikke er grund til at betvivle Nielsens ord eller høje integritet, bør man alligevel gøre forsøget. Lykkes det ikke at komme op at flyve med stil, er der nogle pladser på monkey class, der er bedre end andre.
Hvis det er muligt, så book pladsen, når du køber billetten. Sæderne ved nødudgangene er som regel udstyret med bedre benplads. Vælg under alle omstændigheder et sæde mod midtergangen, hvor du lejlighedsvis kan stikke benene frem og vippe med tæerne.
Nydelig påklædning virker måske i check in-skranken, men tøjets tækkelige observans er af mindre betydning, når først du er om bord. Det er værd at overveje at skifte til et par løstsiddende bukser, badesandaler og en skjorte, der kan tåle en klat mayonnaise, uden din verden bryder sammen.
Skifteritualet udføres på flytoilettet, og du vil derfor ved samme lejlighed få udført en serie gode strækøvelser, som du så kan gentage under flyvningen, når dine ben og arme begynder at sove. Søvn har du i det hele taget brug for på de lange flyveture, så tag en oppustelig sleepover-pude med og eventuelt en maske til øjnene.
Eller brug den bærbare og få lidt arbejde fra hånden.
På SAS' flyvning til Seattle er der fra den 14. december internetadgang for passagererne.
- Det er en stor internet-forbindelse. Jeg ved ikke præcis hvor stor, men der kommer fint hul igennem, lover Mikkel Nielsen fra SAS.
Mobiltelefonen skal dog forblive slukket. Problemet med støj i flyets navigationssystem er ikke løst endnu, så indtil da må man ikke bruge sin telefon - og det kan man i øvrigt heller ikke i ti kilometers højde.
Boks:
før afgang
Sørg for at få et par nætters god søvn inden turen. Vælg de ruter, der passer bedst til at sove på.
Snup eventuelt en mild sovepille.
• Under flyvningen:
Stil uret efter destinationsstedet.
Følg de lokale spisetider, hvis det er muligt.
• Når du er ankommet:
Følg den lokale døgnrytme.
Lad være at drikke (meget) alkohol og kaffe.
Tag en en lur, når det er muligt.
Gå ud i solen - dyrk noget motion.
Brug dine sovepiller, hvis det er nødvendigt.
• Og husk:
Det er som regel bedre at flyve mod vest end mod øst. Det tager en dag for hver times tidsforskel at komme over jetlaget.
Boks:
Som så mange andre konsulenter har HP-konsulent Klaus Melsing verden som arbejdsplads og holder som udgangspunkt meget af at rejse.
Klaus Melsing har, som konsulenthusenes andre bonuspoint-ekvilibrister, gennem sit arbejde oplevet både fantastiske rejser, belastende lufthavnsforsinkelser og håbløse hoteller.
Hotellet, han engang boede på i den kinesiske by Shenzhen, var der nu ikke noget at udsætte på. Bortset fra skiltet i elevatoren, der ikke indgød nattero: "When at fire, do not use".
Den mest prøvende rejse faldt på den tid af året, hvor stress i forvejen naturligt indtræffer i rige-lige mængder: julen.
- Min værste tur var i USA, hvor jeg ikke nåede flyet fra Chicago til København på grund af dårligt vejr. Jeg kom fra Atlanta, hvor der var 20 grader. I Chicago var der minus to. Jeg måtte købe en jakke, for min bagage var allerede sendt af sted. Det var den 19. december, og alt var booket. Jeg kunne se mig selv holde jul på et hotelværelse.
- Næste dag lykkedes det at få den allersidste plads på en SAS-maskine til Stockholm. Den var jeg også lige ved at misse. Da jeg omsider kom til Stockholm og efter timers søgen fik en plads til Kastrup, begyndte det at sne voldsomt.
- Den ene kæmpesneplov efter den anden kæmpede for at holde landingsbanen fri. Svenskerne er vant til sne, og flyet gik til tiden, og jeg var rigtig glad for at komme hjem.
Billedtekst:
- Tab ikke modet, men tag en overnatning, hvis det er nødvendigt. Sørg for at
have afklaret med dit firma, hvem der dækker ekstraudgifterne. Og tegn altid en ordentlig forsikring, lyder HP-konsulent Klaus
Melsings rejseråd.
Boks:
værd at vide om flyvning
Ifølge en amerikansk undersøgelse er risikoen for at forulykke med et fly 1:11 millioner. Alligevel lider mellem 10 og 15 procent af befolkningen i den vestlige verden af flyskræk.
Skulle det uheldige ske, at alle motorer sætter ud, kan flyet faktisk svæve temmelig langt. Alle piloter er trænet i at flyve uden motorer. Ved normale flyvninger, når man forlader marchhøjden for at påbegynde indflyvningen, sættes motoreffekten ned til tomgang, og flyet nærmest svæver ned til cirka 1.000 meters højde, afhængig af den øvrige trafik.
Hvis landingsstellet ikke slås ud, kan piloten slå det ud manuelt. Hvis det heller ikke lykkes, forbereder flykontrollen en nødlanding, der blandt andet består i at dække landingsbanen med skum.
Siden en stewardesse i 70'erne - som den eneste - overlevede et flystyrt fra ti kilometers højde, har flyrejsende foretrukket toilettet bagest i flyet som tilflugtssted i katastrofesituationer. Men der er ikke noget statistisk belæg for, at det er sikrere her.
Til gengæld er der ikke tvivl om, at det er under landingen, de fleste ulykker sker. Men sandsynligheden for, at der sker en ulykke, er stadig meget ringe: Du skal flyve døgnet rundt i 86 år, før der er stor sandsynlighed for, at der sker noget livstruende.
Kilde: Startour
