Fra EU-projekt til business intelligence-forhandler

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. november 2004.


Hvad der begyndte som et forskningsprojekt med støtte fra EU, er i dag en lokal nordjysk forhandler af Hyperions BI-programmer.

SKATTEJAGT Dag efter dag akkumuleres der i de enkelte virksomheder millioner af informationer, der oftest ligger ubenyttede hen. Måske er der vigtig og forretningskritisk viden gemt i disse informationer, men da de ikke er nemme at finde eller strukturere, forsvinder denne viden ofte for virksomhederne.
Leverandører af business intelligence-software har i årevis slået på tromme for at gøre opmærksom på dette forhold, og især store og større virksomheder har taget tankegangen til sig og indkøbt ofte dyre løsninger.
Mange små og mellemstore virksomheder er ikke kommet i gang med at grave i egne data, og det har bekymret EU, der har oprettet en pulje til forskning i, hvordan især små og mellemstore virksomheder kan få mere udbytte af deres data.
Nordjyske Dafolo søgte sidste år penge fra puljen og fik støtte til et datagravningsprojekt i virksomhedssystemer.

Projekt skattejagt
Konsulent Thomas Vrangbæk fra Aalborg-firmaet Markman blev tilknyttet projektet som ekspert i anvendelse af business intelligence-systemer.
- Projektet blev kaldt Skattejagt, og det handlede om at finde guldmønter og tidsrøvere. Det spændende ved projektet var, at frem for, at økonomiafdelingen styrer på tallene, så bliver styringen lagt ud til de enkelte afdelinger, fortæller Thomas Vrangbæk.
- De enkelte afdelinger fik snakket sammen om, hvordan de egentlig arbejder, hvilke ting de lagde vægt på, og man fandt eksempelvis også ud af, at man brugte meget mere tid på at yde support til en række kunder, end man egentlig fik penge for, siger han.
De umiddelbare tilkendegivelser af projektet var så positive, at Thomas Vrangbæk og hans partner fra Dafolo undersøgte muligheden for at etablere et selskab omkring konceptet.
- Min kontaktperson på Dafolo og jeg blev enige om, at det koncept, vi havde udviklet, godt kunne bruges i andre virksomheder. Derfor har vi startet en virksomhed, hvor vi forhandler softwaren og sælger konceptet, siger han.

Fra bogiholder til business
En række kunder har taget imod konceptet, som Thomas Vrangbæk kalder aktiv økonomi med nøgleordet "fra bogholder til business", men endnu flere har købt softwarepakken, der bygger på Hyperions business intelligence-suite.
- Virksomhederne har nu deres økonomisystemer og CRM-systemer på plads, og så vil man gerne have noget software, der kan lave statistikker og rapportering på de pågældende systemer, siger Thomas Vrangbæk.
I dag er fortrinsvis store virksomheder kunder hos Hyperion, men Thomas Vrangbæk har ikke haft problemer med at sælge softwaren til regionens mindre og mellemstore virksomheder.
- Det er dels billigt, dels brugervenligt, så man hurtigt kan komme i gang og se resultater. Det tager ikke flere måneder og koster ikke flere millioner, siger han.
Som priseksempel oplyser Thomas Vrangbæk, at en programpakke med tre brugere, der kan bygge rapporter og lave udtræk af systemet, samt to konsulentdage koster 65.000 kroner.
- Så har man uddannet medarbejdere, etableret den nødvendige datastruktur og fået et dashboard, så man hurtigt kan se status, siger han.
Og skattejagten er ikke slut endnu. Thomas Vrangbæk oplyser, at der allerede er sendt en ny EU-ansøgning af sted. Denne gang på to millioner kroner. Svaret ser den nybagte virksomhedsejer frem til i begyndelsen af december.

Billedtekst:
Thomas Vrangbæk er ekspert i at uddrage nyttig viden af virksomhedernes kaos af data. Et EU-projekt har nu ført til etablering af en ny business intelligence-virksomhed i Nordjylland med speciale i forhandling af Hyperions produkter.
Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere