Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. oktober 2004.
Tendens: Det danske uddannelsesmiljø er generelt godt med i digitaliseringen. Universiteterne og folkeskolerne mangler dog stadig et boost.
Ungdomsuddannelserne er tre år forud for alle de øvrige uddannelser. Mellem 80 og 90 procent af dem har allerede valgt en virtuel platform. På universiteterne har de derimod ingenting, eller også har de flere platforme, fordi de ikke kan blive enige, og fordi beslutningerne er underlagt it-cheferne i stedet for underviserne.
- Det går ikke. Pædagogik er større end it, og beslutningerne om it-støttet undervisning skal træffes af underviserne, siger Jochum Kirsebom, administrerende direktør i e-learning-virksomheden Mercantilius. Han sidder også med Dansk Industris e-læring-panel, hvor han følger og præger udviklingen af den digitale skole.
Selvom skolerne typisk bruger standardsoftware, skræddersyer de også ofte ændringer efter deres specielle behov.
- Men der vil fremover være langt færre egenudviklede løsninger. Det er gymnasiereformen et godt eksempel på. Her kan de enkelte gymnasier og handelsskoler ikke køre med deres egne systemer. De skal basere sig på internationale standarder, ellers kan eleverne ikke tage deres produktioner og læringsforløb med sig fra en institution til en anden, siger han.
Om tidsperspektivet af digitaliseringen af de danske undervisningsmiljøer siger han, at universiteterne formentlig er med om tre år, mens der for folkeskolernes vedkommende snarere vil gå fem år.
