Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. oktober 2004.
Tema om GIS: Strukturreformen åbner mulighed for en fælles national kortplatform. Samtidig er mange data i det offentlige geografiske. Dermed vil GIS - geografiske informationssystemer - få stigende betydning i fremtiden.
Hidtil har kommunerne haft tekniske kort baseret på indbyrdes forskellige standarder. Nu skaber den kommende kommunesammenlægning mulighed for at etablere en fælles kortplatform for hele landet, og det kan forenkle borgernes adgang til information.
GIS
Der er ikke mange borgere, der har udtrykt behov for de kommunesammenlægninger, som bliver konsekvensen af den kommende strukturreform, og mange kommunalpolitikere synes at mene, at tanken bag omlægningen er god nok - bare ikke lige i deres kommune. Men der er en gruppe, som ligefrem er begejstret for reformen, og det er de mennesker, der arbejder med geodata.
- Strukturreformen er en oplagt mulighed for at skabe fælles kort for hele landet, der kan blive et sammenhængende administrationsgrundlag og dermed placere det geografiske element centralt i den offentlige forvaltning i Danmark, siger direktør Jesper Jarnbæk fra Kort- og Matrikelstyrelsen.
Hidtil har der godt nok eksisteret nationale topografiske kort, men ved siden af disse har de enkelte kommuner haft egne tekniske kort over for eksempel ledningsføringer, vand- og fjernvarmerør og kloakering. Problemet ligger i, at kommunerne ikke benytter samme standarder til disse kort. Typisk er kommunerne tilsluttet et af de 10-11 regionale kortsamarbejder, som hver benytter deres standarder for kort. Nu er det planen at kombinere de topografiske og tekniske kort ud fra fælles, landsdækkende standarder.
- Et nyt fælles kortgrundlag er en af de nye muligheder, der opstår som følge af strukturreformen, og pointen er, at det ikke bliver dyrere, end det ville være at skabe fælles kort for de nye større kommuner, siger Jesper Jarnbæk.
Ud over at dette giver forvaltningerne et bedre administrationsgrundlag, mener Jesper Jarnbæk også, at det vil gøre det enklere for borgerne at søge de oplysninger, de har brug for.
- Det bliver enklere at søge information om et område omkring en adresse, uden at man for eksempel behøver kende de omliggende gaders navne. Dermed har initiativet et demokratisk element, da det forenkler borgernes adgang til information, siger han.
Paradigmeskift
Et af de vigtige skridt til etablering af en fælles struktur for geodata er det såkaldte FOT-projekt, der i det forløbne år er sat i gang i 12 københavnske forstadskommuner. FOT står for Fælles Objekt Typer, og begrebet er udtryk for et skift i, hvordan man griber kortlægning an: Tidligere talte man om kortværker - det færdige kort fremstod i sin helhed som det endelige produkt. Nu opfatter man de enkelte elementer på kortene som bygninger, veje eller vandløb som objekter, der kan opdateres løbende uafhængigt af hinanden.
I dag opdateres de fleste kort tre gange om året, men i fremtiden vil de kunne være konstant opdaterede. For at dette kan realiseres er det nødvendigt at skabe fælles specifikationer for de enkelte objekttyper. Arbejdet har været i gang et år under det såkaldte Servicefællesskab for Geodata, som omfatter blandt andre Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejdirektoratet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Kort- og Matrikelstyrelsen.
- Definitionerne er ved at være på plads, og FOT er nu i brug i 12 kommuner, og Ringkjøbing Amt står lige for at tage det i brug, siger Jesper Jarnbæk.
Vurderingen er, at FOT vil kunne tages i brug over hele landet i løbet af det næste år, og at den sammenhængende geografiske infrastruktur for hele landet kan være på plads i 2008-2009
billedetekst: - På det geografiske område skaber strukturreformen nye muligheder for at skabe en
fælles kortplatform for hele landet, siger direktør Jesper Jarnbæk fra Kort- og
Matrikelstyrelsen.
Foto: Torben Klint.
