Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. oktober 2004.
Arbejdsformidlingen tager ansvar for de arbejdsløse datamatikere med kurser i blandt andet Oracle's databaser og Sun's Java XML.
Jobudsigterne for arbejdsløse datamatikere er blevet lysere, efter Arbejdsformidlingens it-følgegruppe har erklæret netop den gruppe for særligt indsatsområde. It-følgegruppen kortlægger sammen med en række samarbejdspartnere bestående af private kursusudbydere, virksomhedernes behov for it-folk med bestemte kvalifikationer.
De seneste par års krise har betydet, at der er mange it-folk uden eller med korte it-uddannelser, som har svært ved at finde job. Men efter et fem måneders kursusforløb med både faglig og personlig udvikling, får mindst 80 procent af deltagerne et job. Det er overvejende datamatikerne, der får chancen, men i princippet er folk uden uddannelse - men med dokumenteret erfaring fra it-branchen - velkomne.
- Der er en stor, gruppe ledige af især nyuddannede datamatikere, og dem forsøger vi at hjælpe. Samlet bruger AF i Storkøbenhavn 500 millioner kroner på efteruddannelse, kurser og andre jobfremmende initiativer, siger sekretariatschef i AF Storkøbenhavn, Kirsten Thomsen, uden at kunne sætte størrelse på det beløb, der går til uddannelse af de ledige it-folk.
AF's it-følgegruppe har eksisteret i ti år, siden der i 90'erne opstod betydelige flaskehalsproblemer på it-jobmarkedet. I dag er situationen den samme, blot med omvendt fortegn: Der er færre job, end der er ansøgere.
Ingen jobgaranti
AF Storkøbenhavn har indgået rammeaftaler med et halvt hundrede kursusudbydere, der leverer indholdet til de lediges kurser.
ITA Group er en af dem, der har AF's blåstempling som kursusleverandør. ITA står selv for den personlige coaching af de ledige og har entreret med databasekæmpen Oracle om den faglige del, der skal gøre de 16 deltagere på holdet til databaseudviklere.
ITA Group har været på research i forskellige virksomheder for at se, hvilken type medarbejder den enkelte virksomhed kunne have behov for at ansætte. Alle virksomhederne har skrevet under på en hensigtserklæring om deres behov for de nye folk, men er ikke forpligtet til at ansætte dem.
- Vi afdækker markedet, og når vi konstater, at et område er hot, går vi i samspil med AF. Det er ikke alle og enhver, der kan komme på kursus, som regel er det folk i anden ledighedsperiode og på dagpenge. Der findes stadig selvlærte, der kommer ind, men det er overvejende datamatikere og ledige med it-erfaring. De bedømmes på deres cv og en personlig samtale, fortæller Hanne Houbak, direktør i ITA Group.
De ledige kursusdeltagere får ikke at vide, hvilke virksomheder, der har afgivet hensigtserklæringen. Det ville være en sovepude, hvis de ikke skulle ud og søge job på lige fod med alle andre.
- Det skal ikke være jobgaranti. Når folk, der har haft svært ved at skaffe et job, omsider får det job, de søger, med deres nye kvalifikationer i bagagen, så giver det et helt andet selvværd og meget større entusiasme, end hvis de var sikret et job fra starten, siger Heidi Linderod, uddannelseschef hos Oracle.
Oracle tjener ikke penge på at holde det to måneder lange kursus, men får dækket undervisningsmateriale og instruktørtimer, oplyser hun.
Oracle overvejer selv at ansætte et par af kursisterne, når forløbet er overstået.
Certificering en fordel
Det kunne såmænd godt være 37-årige Adam Johansen, der fik en af de stillinger. Han er i gang med kurset, der for hans vedkommende tager syv måneder, da han tager både databaseudviklingsdelen og et kursus i Java XML med. Han tror på, at det bliver lettere at få et job, når han er færdig til april.
- Jeg tog en datamatikeruddannelse i 2000, men arbejdede som systemudvikler. Min afdeling lukkede for to år siden. Jeg har søgt mange job og været til seks samtaler. Jeg tror, jeg er meget bedre rustet efter kurset her. Det går rigtig godt, fortæller han.
Adam Johansen er handelsuddannet, men er i øvrigt en erfaren it-mand. Certifikater har han ingen af, og det kunne i visse situationer have været en fordel, erkender han.
- Man skulle tro, at jeg med min erfaring var et bedre papir, men jeg kunne altså ikke få et job. Jeg skulle kæmpe lidt med AF for at få de kurser, jeg ville have. Man skal overbevise dem om, at det er det, man vil, siger han.
BIlledtekst: AF i Storkøbenhavn bruger 500 millioner kroner på efteruddannelse, kurser og andre jobfremmende initiativer for især datamatikere. Foto: Torben Klint
