It er bare en hyldevare

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.


It er en gemen standardvare, som bliver stadig billigere. Og kunderne tager i stigende grad magten på markedet, mens leverandørerne er under pres.

- It er en vigtig ressource, du er nødt til at have for at drive din virksomhed, javist, men ikke noget der giver dig en strategisk fordel. Og it-cheferne drager i stigende grad fordel af tendensen til, at it standardiseres og gøres til hyldevarer, siger Nicholas Carr.
Den tidligere chefredaktør for Harvard Business Review, der sidste år provokerede hele it-industrien groft med påstanden "IT doesn't matter", rejser rundt i verden for at uddybe den. I denne uge gjaldt det Norge og Danmark. I næste uge er han blandt hovedtalerne ved IDC's European IT Forum i Paris.
De seneste års faldende investeringer i it forklarer han ikke med økonomiske lavkonjunkturer eller bristede dotcom-bobler.
- Det er udtryk for noget langt mere fundamentalt; et markant skift i, hvordan virksomhederne opfatter it's rolle. Der er tale om en ny virkelighed, som vil fortsætte - også når der kommer gang i hjulene igen.
Flere valgmuligheder
Nicholas Carr påpeger, at mange af de store leverandører allerede forsøger at finde deres ben i denne nye virkelighed ved at positionere sig som serviceleverandører og forsyningsvirksomheder. I deres strategier erkender de, at kernekomponenterne i it, hardware og software, bliver til standardvarer. De forsøger ikke længere i samme grad at skille sig ud med deres teknologier, men med serviceydelser.
- Tidligere havde leverandørerne magten på markedet, for ved hvert nyt teknologisk fremskridt var der efterspørgsel, fordi virksomhederne kunne bruge det, de fik tilbudt. Nu ser vi, hvordan omfanget af computerkraft og softwarefunktionalitet går ud over, hvad virksomhederne har behov for. De har ikke længere brug for at være på forkant med udviklingen. Vi ser dem bevæge sig tilbage fra kanten. Så snart de gør det, får de mange flere valgmuligheder såsom open source software og mere standardiseret hardware, og dermed er de i en langt bedre forhandlingsposition i forhold til leverandørerne, siger Nicholas Carr.
Skeptiske kunder
Han oplever også it-cheferne i stigende grad erkende, at den bedste måde at vinde status i organisationen ikke er at presse på for konstant innovation og forsøg med den nyeste teknologi. Det gør man derimod ved at være skeptisk og konservativ og ved at sikre, at man skærer omkostninger uden at reducere kapaciteten i it-systemerne.
- De smarteste it-brugere reducerer nu omkostningerne hvert år frem for at gå ud fra, at budgetterne skal stige år for år, siger Carr, som ikke overraskende har været under hård beskydning fra leverandørerne, siden han først luftede sine holdninger.
Men it-industrien er nødt til at acceptere forandringerne, som han helt grundlæggende tilskriver den smertefulde proces, det er at blive voksen.
- Der har - i hvert fald i USA - hersket en ideologi, som sagde, at it-industrien er immun over for at modnes og blive voksen. Men den er ikke immun. Kunderne kan ikke se økonomiske fordele ved at skifte fra version 7.2 til version 8. Når den type produktmarked begynder at stabilisere sig, og der ikke længere er efterspørgsel efter "The Next Big Thing", så ligner det i høj grad en moden industri. Innovation er dybt forankret i iværksætterkulturen i USA, som it-industrien i høj grad er udsprunget af. Men på mange områder vil vi se en tilbagegang i innovationen, simpelthen fordi kunderne ikke længere kan få bred udnyttelse af det. Det skaber ikke tilstrækkelig værdi, konstaterer Nicholas Carr.

Billedtekst: De store leverandører bliver større, de mellemstore klemmes ud af markedet, mens små nicheorienterede innovationsvirksomheder stadig vil overleve, mener Nicholas Carr. Foto: IDG News Service




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere