Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.
Historien om et italiensk postbud, der får åbnet øjnene og sit sprog af en kendt digter, er Johannes Mortensens yndlingsfilm.
Den film, der har gjort størst indtryk på mig, er den italienske film "Postbudet". Den handler om at se og formulere poesien i det daglige - om et forelsket postbud, der får øjnene og sproget åbnet af en verdenskendt digter. Det er en meget smuk film. Livet er fyldt med problemstillinger - og samtidig en meget farverig historie. Jeg mener, at sproget er en kunstart - et udtryksmiddel for både følelse og forstand, siger Johannes Mortensen, administrerende direktør i Acure.
Han holder også af billeder, der står stille. Især de socialrealistiske malere fra 1950'erne er interessante.
- De illustrerer deres tids problemstillinger. Et maleri kan rumme store oplevelser. Det kan have en interessant komposition og fortælle mere historie end 50 sider i en bog. De impressionistiske malere i 1800-tallet holder jeg også af. De søgte poesien og glæden i farverne, siger Johannes Mortensen, der i det hele taget er et poetisk menneske. Han mener, at rødvin er solskin på flaske, der kompenserer for vort kolde og våde klima.
Når det gælder musik, er han ganske selektiv.
- Jeg lytter til klassisk, når jeg skal reflektere, til jazz og latin som stimulation, og gerne til korsang, når musikken skal ind under huden. Moderne rock og pop kan bruges til bilkørsel, men mangler i mine ører originalitet. Det lyder som om, det bliver seriefremstillet på fabrik. Det skal smage af noget - ligesom med mad. Jeg foretrækker italiensk, græsk eller mexicansk mad. Og jeg kender et godt pensionat i Amarante i Nordportugal, hvor klipfisken er sublim. Der vil jeg gerne snart ned igen.
