Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.
Sårbare børn og unge, hjerneskadede, ældre, syge og tilskudsberettigede. Også de tunge borgere får gavn af digitaliseringen, enten ved at få hjælp til at betjene sig selv eller blive forfremmet til brugere - eller ved at få en bedre service fra forvaltningen, hvor nye it-systemer kan give bedre overblik og sammenhæng i sagsbehandlingen.
Det er ikke en naturlov, at de svageste falder igennem maskerne i det digitale netværk. De borgere, der af forskellige grunde ikke umiddelbart kan bruge de fremspirende offentlige selvbetjeningsløsninger, som målrettes den stadigt stigende andel af borgere, som kan og vil betjene sig selv på nettet, behøver ikke at ende som digitalt hjemløse.
- Jeg mener, at vi allerede har en masse gode eksempler på, at digitaliseringsprojekter kommer de svage grupper til gode, siger socialdirektør i Kolding Kommune, Lars Rasmussen, som også er medlem af Det Kommunale Digitaliseringsråd, DKD.
Lars Rasmussen peger på CareMobil-projektet, hvor der i resten af 2004 skal udvikles koncepter for mobilkommunikation på ældreområdet og eksperimenteres med de muligheder, der ligger i at bruge håndholdte computere i hjemmeplejen som nye redskaber til for eksempel at opdatere borgerens journal, genbestille medicin eller skrive til lægen på.
I øjeblikket testes ændrede arbejdsgange og konkrete håndholdte løsninger i en håndfuld kommuner i samarbejde med to leverandører. Når projektet er færdigt, vil der være udviklet åbne snitflader til EOJ-løsningerne (Elektroniske Omsorgssystemer og Journaler), som kan rulles ud i alle andre kommuner.
- Det helt centrale er, at medarbejderne har mobil adgang til de nødvendige oplysninger, der hvor de leverer servicen - nemlig hjemme hos borgeren, siger Lars Rasmussen
Halvdelen af landets kommuner har investeret i EOJ-løsninger, som er relativt avancerede planlægnings- og logistikværktøjer til dimensionering, dokumentation og styring af den daglige plejeindsats.
Problemet er blot, at hjemmeplejen ikke kan optimeres med it-understøttelse, så længe hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker ikke kan få adgang til at læse og opdatere informationerne i EOJ-løsningen, mens de er på arbejde hjemme hos borgerne.
Mobil opkobling til EOJ vil betyde mindre vejtid, mere effektiv tid hos borgerne, bedre medicinhåndtering og færre fejl med tragiske eller dyre følger, fordi medicinoplysningerne altid er opdateret - og i det hele taget en mere sammenhængende og bedre plejeindsats. Hertil kommer en hypotese om mindre stress og større jobtilfredshed hos medarbejderne, som vil opleve, at de kan levere en mere professionel plejeindsats.
Bedre kvalitet og rationalisering
Der venter mange andre gevinster i digitaliseringen, mener Koldings socialdirektør.
- Man kan også forestille sig, at vi kan få en udvikling mellem faggrupperne. En telefon med videokamera kan gøre det muligt, at en social- og sundhedsassistent for eksempel løser en sygeplejerskeopgave som sårpleje, når hun er ude hos borgeren for at løse de øvrige plejeopgaver, siger Lars Rasmussen.
Han mener, at der med digitaliseringsløsninger for de svageste grupper ikke er tale om enten at rationalisere eller forbedre kvaliteten. Der bør være tale om både-og, når forvaltningen digitaliseres.
- Jeg synes, det er vigtigt, at digitalisering ikke altid kun forbindes med rationaliseringer og besparelser. Digitaliseringsprocessen indebærer naturligt, at borgerne får bedre service, fordi der kommer fokus på forretningsgange. It bruges jo i høj grad også til at gøre rutinefunktioner fuldautomatiske, så de kommunale medarbejderes kræfter i stigende grad kan bruges på sagsbehandling og personkontakt, siger Lars Rasmussen.
Det skulle for eksempel være tilfældet i et digitaliseringsprojekt om forbedring af boligstøtteadministrationen, som fem kommuner i øjeblikket er i gang med. Projektet fremhæves af Lars Rasmussen som et eksempel på, at der kan høstes store administrative gevinster ved borgerselvbetjening, selv om man må hjælpe de svageste med at betjene sig selv.
Boligstøtteadministration
Den oprindelige business case, der viste, at 90 procent af de medarbejdere, der arbejder med administration af boligstøtteansøgninger vil kunne frigøres, har dog vist sig at være for optimistisk.
- Det ville kræve total digitalisering af området og dermed et stop for alle analoge ansøgninger, og det er ikke det, KL forbinder med god borgerservice. Der er dog stadig et stort besparelsespotentiale ved digitalisering af ansøgningsproceduren, men det er altså mindre end først antaget, siger projektleder fuldmægtig Lene Pernille Jørgensen, KL.
Ideen med projektet er at opnå en mere effektiv boligstøtteadministration, blandt andet ved at en række oplysninger i ansøgningsskemaet til boligstøtte forudfyldes digitalt, så den indviklede ansøgningsblanket bliver lettere at forstå og kan udfyldes af flere borgere med færre fejl.
Landets kommuner behandler årligt 500.000 boligstøttesager. Det er tidkrævende både for forvaltningen og for borgerne, for der er fejl i cirka halvdelen af alle ansøgninger, som skal rettes og efterkontrolleres.
I digitaliseringsprojektet, som afsluttes i foråret, var forudsætningen, at oplysningerne til de forudfyldte felter kan hentes digitalt fra de relevante registre. Borgeren skal så tjekke oplysningerne efter samme princip, som man tjekker sin forudfyldte selvangivelse.
- Ideen er god og rigtig, men det har vist sig, at oplysninger om bolig og indtægt ikke umiddelbart kan hentes fra de frivillige registre LetLøn og huslejeregisteret. Der er ikke volumen nok i registrene. Derfor har ingen leverandører endnu været interesseret i at udvikle den nødvendige it-understøttelse, siger Lene Pernille Jørgensen.
Hun påpeger, at selv om der er udviklet et selvbetjeningssystem til borgerne, så er det udelukkende en ekstra service for borgerne. Uden integration til de nødvendige registre bliver der ikke færre fejl i ansøgningsblanketterne, og kommunerne skal stadig bruge den samme tid på kontrol og dokumentation.
Efter at LetLøn er droppet som datakilde, skal lønoplysningerne hentes i det nye eLønregister, som først forventes at være klar til drift 1. januar 2006.
Sårbare børn og unge
Et eksempel på ren backoffice-digitalisering er et projekt om bedre indsats over for sårbare børn og unge, som netop er afsluttet. It-delen skal dog først nu realiseres. Der kan opnås overblik og øget kvalitet i sagsbehandlingen ved hjælp af digitalisering og sikre, at forvaltningen er ensartet i hele landet.
Hidtil har sagsgangen været præget af manglende systematik og uensartethed på landsplan, og ingen i den enkelte forvaltning har haft overblik over aktiviteter og økonomi på området. Alt for meget har været baseret på fornemmelse, og man har ikke kunnet trække ledelsesinformation om området ud.
Billedtekst:
- Digitalisering skal ikke kun forbindes med rationaliseringer og besparelser, siger socialdirektør i Kolding Kommune, Lars Rasmussen.
Boks:
CareMobil-projektet
Bjerringbro, Hillerød, Nakskov, Purhus, Slagelse og Værløse kommuner og Privathjælpen Midtvest deltager.
Forbedring af boligstøtteadministrationen
Næstved, Århus, Odense og Høje Taastrup kommuner deltager i projektet.
Sårbare børn og unge
Næstved, Roskilde og Holbæk kommuner, KL, EDB Gruppen, KMD, Kommuneinformation, Oracle og SAS Institute deltager i projektet.
