It-leverandører svigter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.


Leverancerne lever ikke op til løfter om kvalitet og leveringstid, siger landets it-chefer.

Der er for mange brådne kar i it-branchen. For mange it-leverandører, der ikke lever op til egne løfter, og som ikke kan levere et stykke professionelt arbejde. Sådan lyder skudsmålet fra Per Buchwaldt, formand for organisationen Dansk IT, der har godt 6.000 it-ansvarlige blandt medlemmerne.
Per Buchwaldt, der selv er it-direktør og en garvet indkøber, bygger vurderingen på en undersøgelse, som Dansk IT står bag. Men han er også selv harm. Det fremgår af en kronik i magasinet Computerworld CIO, som er vedlagt denne avis.
Per Buchwaldt beretter om mødet med softwarefirmaer - systemhuse - som stadig ikke har begreb skabt om, hvad professionel systemudvikling går ud på. Han nævner konkrete erfaringer med et forholdsvist kendt dansk softwarehus, der ikke havde styr på hverken testprocesser eller fejlretningsprocedurer.
Dansk IT's undersøgelse viser, at mange it-leverandører lover langt mere, end de holder. De svigter både, hvad angår kvalitet og leveringstid, men kunderne ser dog lyspunkter. Leverandørerne har oppet sig en smule i forhold til tidligere, og de er blevet til at forhandle med om priser.

Kvalitet betaler sig
Dansk IT spurgte 148 it-chefer blandt medlemmerne. 54 svarede, og tilsammen repræsenterede de 77.000 ansatte og næsten 100 milliarder kroner i omsætning. Kun en af de 54 it-chefer mente, at leverandørerne "i høj grad" lever op til kvalitetsløfterne. 12 siger, at det kun sker "i ringe grad" eller "slet ikke", og 40 siger "i nogen grad".
Dansk IT satser nu på at få styrket medlemmernes muligheder for indbyrdes at udveksle erfaringer via netværk i organisationens regi. Per Buchwaldt er ikke i tvivl om, at leverandørerne med tiden vil lære, at god kvalitet betaler sig.
Softwarefirmaet Systematic Software Engineering er beskæmmet over undersøgelsens resultat og mener, at der skal skrappere midler til, før kvalitetsniveauet bliver hævet. Firmaet har opfordret staten til at gå foran med kvalitetskrav som en forudsætning for at opnå statslige it-ordrer.
- Politikerne, vi har talt med, synes, at det lyder fornuftigt, men de vil ikke presse på, siger vicedirektør Alex Holm Jensen, Systematic.
Læs side 6




IT-JOB

Politiets Efterretningstjeneste

Netværks- og/eller firewallspecialister til PET

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Generalist til PMO

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Studentermedhjælper til Toldområdet i stor IT-styrelse
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere