Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.
Mens outsourcingfeberen stiger blandt erhvervslivets store koncerner, holder Topdanmark fast i sin 240 mand store it-afdeling. Leverandørernes løfter om besparelser på 20-30 procent holder slet ikke over tid, lyder forklaringen i dette interview med topchefen Michael Pram Rasmussen og it-direktøren Niels Lillemose, der kører et usædvanligt tæt parløb på it-fronten. De to har imidlertid også karske ord at sige om de alt for store stigninger i prisen på mainframesoftware.
I dag drives Topdanmarks it-afdeling så effektivt, at koncernen ville tabe penge på at outsource, men da Michael Pram Rasmussen for otte år siden overtog topposten, udgjorde it-afdelingen en sand skændsel. Det stod sort på hvidt i en uvildig konsulentrapport i form af en samling overheads. It-direktøren selv, Niels Lillemose, havde overbragt sin kommende chef rapporten kort tid inden dennes tiltræden. Knuget var han, men hellere selv tage tyren ved hornene!
Konsulenterne stillede den værste dia-gnose, som kan ramme nogen it-direktør. Ifølge rapporten lå forretningens ve og vel ikke it-afdelingen på sinde, for it-strategierne understøttede ikke forretningsstrategierne. Og driften var alt for dyr. Der kunne spares millioner på outsourcing.
En så hård dom leder typisk til, at en ny administrerende direktør, som jo ingen aktie har i miseren, udskriver en fyreseddel.
Men Niels Lillemose er stadig it-direktør i den koncern, han blev ansat i for 30 år siden. Michael Pram Rasmussen gav rapporten dumpekarakter.
- Det var det værste sludder, jeg længe havde set, siger Michael Pram Rasmussen, der også havde taget en snak med alle divisionsdirektørerne om deres holdning. Han satte en stopper for samarbejdet med konsulenterne, som ikke siden har fået lov til at sætte deres ben hos Topdanmark.
Den famøse dag, hvor Niels Lillemose frygtede det værste, står stadig lyslevende i hans erindring.
- Da jeg kørte hjem til Nødebo om morgenen efter et todages ledermøde, hvor rapporten blev behandlet, standsede jeg min bil ved Esrum sø og funderede over livet. Jeg havde været så bekymret, men nu var livet igen pragtfuldt. Og det var en meget smuk decembermorgen, fortæller Niels Lillemose.
Konsulenterne lavede imidlertid også et selvmål, der satte deres troværdighed helt over styr, fortæller Niels Lillemose.
- De anførte, at vi ville spare flere penge på outsourcing, end vi brugte selv, siger it-direktøren.
Om årsagen til, at ledelsen overhovedet tilkaldte konsulenterne dengang, siger han, at det nok skyldtes, at "krybben var tom". Topdanmark havde i midten af 90'erne alvorlige problemer, og direktionen ledte med lys og lygte efter besparelser.
Episoden blev nævnt, da Computerworld på en gråvejsdag i december talte med den 57-årige Niels Lillemose og hans ni år yngre chef, Michael Pram Rasmussen, i Topdanmarks hovedsæde i Ballerups kæmpe it-kvarter - i øvrigt et hovedsæde, der giver det ærkedanske forsikringsselskab et vist amerikansk skær. Medarbejderne arbejder i små "kuber" i et lokale på størrelse med to fodboldbaner. Kun små skilte ovenover fortæller, hvilke afdelinger der sidder hvor, men udsendelse af såkaldt "hvid støj" medvirker til et relativt lavt lydniveau. Hovedsædet byder imidlertid også på godt dansk møbelhåndværk, et stort oliventræ og fuldvoksne bananpalmer tynget af store grønne klaser.
Giver konkurrenter baghjul
Michael Pram Rasmussen er i dagbladet Børsen kaldt Danmarks ukronede konge på forsikringsmarkedet, fordi Topdanmark under hans ledelse har givet konkurrenterne baghjul. Men han er også kendt for andre poster, og ikke mindst den seneste. Interviewet fandt sted kort tid efter, at Mærsk McKinney Møller havde valgt Pram Rasmussen som sin efterfølger som bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk - en koncern, der jo også rummer et af landets helt store, succesrige it-selskaber, Mærsk Data.
Udnævnelsen var ikke anledningen til interviewet. På dagsordenen var især samspillet mellem en administrerende direktør og it-direktøren. En af anledningerne var, at afmatningen mange steder har fået følger for et i forvejen anstrengt forhold på det niveau. It-direktører har kunnet fortælle om budgetter, der skæres. Topledelser har besluttet at outsource drift og udvikling - først og fremmest med henvisning til behovet for at spare penge. Visse steder har der efter sigende også været tale om en slags tak-for-sidst-kvittering til en arrogant it-afdeling, der i årtier har opført sig som en bureaukratisk stat i staten, og som har udgjort et bundløst hul.
Men hos Topdanmark synes forholdet mellem Pram Rasmussen og Lillemose at være forbilledligt. Uanset, hvor meget der prikkes til klassiske modsætninger i rollerne, preller det af.
- Det tætteste, vi er kommet på uenighed, er vist, at hjemme hos Michael holder man med FCK, mens hos mig er det OB, siger Niels Lillemose med et smil.
Resistens mod varm luft
Der er imidlertid ingen tvivl om, at episoden tilbage i december 1995 lagde et solidt fundament for det fremtidige samarbejde.
- Vi så, at det, man bliver bedømt på, er ærlig snak, og det giver tryghed. Vi ved, at vi har en chef, der ikke er til fals for varm luft, siger Niels Lillemose.
Det letter givetvis også samarbejdet, at Pram Rasmussen har en stor interesse for it-området og en god sans for det. Han synes for eksempel at bevæge sig ganske hjemmevant rundt i begreber som Java, mainframe, servere og GPRS.
Den administrerende direktør betragter sig dog på ingen måde som ekspert, men påpeger at han også som koncernchef for Baltica havde rapport fra it-direktøren.
- Derfor hænger der lidt på til sidst, men Niels har også en god evne til at fortælle, så det ikke bliver sværere end nødvendigt. Kommer der nye ting, gør han sig lige den ulejlighed at forklare en sammenhæng med andet, som jeg kender, siger han.
To gange outsourcing-test
Den indbyrdes respekt og velvilje betyder på ingen vis, at Niels Lillemoses revir er fredet. To gange siden 1996 er der gennemført en test af, hvorvidt Topdanmark vil tjene på at outsource - senest for et år siden. Begge gange var svaret nej.
- Det er ikke nogen religion for os, men en simpel overvejelse af, hvad der tjener os bedst, siger Michael Pram Rasmussen.
- År et kan man finde besparelser på outsourcing. Måske ligger år to også lavere end vores nuværende driftsomkostninger, men de er også faldende, og derefter taber vi på outsourcing, tilføjer han.
Outsourcing-leverandører lover typisk besparelser på 20-30 procent, men hvad der vælter udregningen er ifølge Topdanmarks Niels Lillemose typisk den øgede transaktionsmængde og de væksttariffer, som it-leverandøren tager.
- Vi vokser selvfølgelig, og vi kan dokumentere, hvad vores forbrug af MIPS (millioner af instruktioner pr. sekund, red.) har været over 30 år. Når vi står for enden af tredje afregning med outsourcing-leverandøren, har de vundet, hvad de skal vinde, og vi har tabt. Det regnestykke har vi set begge gange. Godt nok er første år juhuu, men derefter..., siger it-direktøren, og Pram Rasmussen falder ind:
- Og vi driver altså ikke vores forretning med hurtige løsninger på et års sigt. Alt, hvad vi foretager os, sker mindst med et sigt på tre år.
Ved hver test har it-afdelingen selv været dybt involveret, påpeger Niels Lillemose, der igen peger på det gode samarbejde.
- Jeg kender flere tilfælde, hvor man blot er kaldt ind til den administrerende direktør for at få beskeden, at nu er der truffet en beslutning om outsourcing. Der er direktioner, der tilmed giver det, som er allerlettest at styre, fra sig, nemlig mainframen. Jeg vil hellere være kedelpasser på en mainframe end på 200 servere, så det er klart, at outsourcing-firmaerne elsker at få mainframe-delen af forretningen, for der tjener de penge, siger it-direktøren.
Han suppleres af Pram Ramussen:
- Man kan måske sige, at vi lader ræven vogte gæs ved at have it-folk med, men vi har også økonomicontrollere med til at validere. Ingen skal kunne sætte spørgsmålstegn ved validiteten.
Men faktisk er forretningen så tilfreds med it-afdelingens kvalitet og herunder driftsstabiliteten, at den har anmodet om, at to mindre opgaver, der var outsourcet, nu tages tilbage.
Flere af Topdanmarks største konkurrenter har valgt at outsource, og de fremhæver store besparelser derved. Ifølge Pram Rasmussen har der typisk været tale om ekstra omstændigheder i forbindelse med konkurrenternes beslutning, såsom flytning eller ophør af andet ejerskab, der har været udslagsgivende.
Kræver moral
Direktøren vil dog ikke udelukke, at Topdanmark en dag kan blive nødt til at outsource, og her hentyder han til softwareomkostningerne ved at drive mainframen.
- Hvis de omkostninger bliver ved med at stige, kan vi blive nødt til at gå sammen med andre om at få stordriftsfordele. Man kan håbe, at it-leverandørerne vil lade være med at misbruge prisen på mainframe-softwaren til at kompensere for lavere indtægter andre steder. Det kræver god moral, men man bør ikke misbruge sin situation, siger Michael Pram Rasmussen.
Niels Lillemose tilføjer, at leverandørerne opfordres til at udvise en anstændig opførsel.
- Ingen nævnt, ingen glemt, tilføjer hans chef.
Begge undlader i diskretionens navn at nævne IBM, men andre har klaget offentligt over, at it-leverandøren drejer for ivrigt på prisskruen på mainframe-software, som kunderne ikke kan hente andre steder fra. I øvrigt samtidig med, at IBM tilbyder sig som outsourcing-partner.
Øger it-investeringer
Topdanmark går ikke alene imod strømmen ved ikke at outsource. Mens konkurrenterne går ud over landets grænser, men lukker assurandørkontorer herhjemme, holder Topdanmark sig til Danmark og åbner flere kontorer. Men forsikringskoncernen øger også investeringerne i it i en tid, hvor andre jagter besparelser. Siden år 2000 er it-budgettet steget med op mod ni pct. I 2002 blev der ansat 25 flere i it-afdelingen og i 2003 yderligere 21.
- Selvfølgelig investerer vi, når vi kan få to kroner ud af en krones investering. It er ikke bare en omkostning i et hjørne af huset. Afdelingen bidrager til forretningen, og den har en fremtrædende placering i hele drøftelsen af forretningsudviklingen, siger Pram Rasmussen.
Og tallene taler deres klare sprog. Topdanmark har evnet konstant at drive omkostningerne ned, langt bedre end konkurrenterne har kunnet. Det viser tallet, der siger allermest om et forsikringsselskabs dygtighed, nemlig Combined Ratio. Begrebet dækker summen af administrationsomkostninger og udbetalinger til skadesramte kunder set i forhold til de samlede præmieindbetalinger. Bliver tallet større end 100, bruges mere, end man tjener. Tilbage er kun at håbe på en god forrentning af de forudindbetalte præmier.
Topdanmarks Combined Ratio er på 95 og har ligget på det niveau i årevis (når der ses bort fra orkanen den 3. december 1999, som blev et mareridt for hele branchen). Hos Topdanmark er administrationsomkostningernes andel faldet fra knap 24 pct. i 1998 til knapt 20 (de første tre kvartaler i 2003). Til sammenligning kan nævnes, at konkurrenternes årsregnskaber for 2002 fortæller om Combined Ratios, der skyder langt over de 100 pct. og dermed præmieindbetalingerne. Alm. Brand lå for eksempel på 113 og Codan på 107, men i løbet af de første tre kvartaler af 2003 har de dog evnet at nedbringe tallet til godt 100. Topdanmark har i samme periode opjusteret forventningerne til resultaterne tre gange.
Analyser og skidtfisk
Når koncernen investerer i it-projekter, forudsætter det ikke altid en detaljeret beregning af udbyttet - en ROI-beregning (Return on Investment).
- Selvfølgelig skal vi have et udbytte af, hvad vi investerer i, men der er nogle ting, vi bare går i gang med, da vi føler, at det er det rigtige, selv om vi ikke kan kvantificere her og nu, siger den administrerende direktør og tilføjer:
- Personligt kører jeg meget på, hvorvidt det er noget, jeg tror på.
Han påpeger imidlertid, at ROI-beregningen indgår i Topdanmarks projektmodel.
- Men man skal huske, at modellerne ikke er bedre end det, der puttes ind i dem. Som man siger: Skidtfisk ind, skidtfisk ud. Hvis nogen er varme på projektet, kan de putte forudsætninger ind, der giver et pænt resultat, så beregningerne skal tages med et gran salt.
Men der synes at skulle en helt nævefuld salt til, når beregningerne kommer ind udefra.
- Vi ser alle disse analyser og konsulentrapporter, hvor alting er regnet ud til tredje decimal, og det er jo noget sludder. Ændrer man forudsætningerne på ét element, kan hele billedet ændre sig, men den ændring foretages der ikke analyse på, siger Michael Pram Rasmussen. Efter en lille pause tilføjer han:
- Hvis du så, hvad jeg får af breve fra firmaer, der kan tilbyde at spare 10-20 pct. på vores samlede omkostninger. Jamen, Herre Jemini. Hvis de er så dygtige, skulle de begynde som direktører selv. De lover besparelserne, inden de kommer ind ad døren. Det er da hamrende useriøst. Jeg er holdt op med at læse tilbuddene. De ryger lige i papirkurven.
At it-afdelingen indimellem henter erfarne konsulenter ind for eksempel for at få accellereret en ny teknologisk udvikling, har Michael Pram Rasmussen dog intet mod.
- Hvis Niels har behov for at sparre med nogen undervejs, er det fint. Men det skal være Niels, der præsenterer mig for nye initiativer. Ikke en konsulent!
Modige teknologisatsninger
Til foråret er det slut med, at Topdanmarks assurandører har beregningsprogrammerne med på den bærbare pc, når de er ude hos en kunde, der vil tegne en livsforsikring. I stedet kobler assurandørerne den bærbare på mainframen via den landsdækkende GPRS-mobiltjeneste, der tilbyder mere end dobbelt hastighed på det almindelige GSM-mobilnet. Man betaler kun "pr. pakke" - altså hver gang man trykker "send" og ikke for den samlede tid, man er opkoblet.
Der er flere årsager til skiftet, der umiddelbart kan synes som et tilbageskridt til gamle dages centraliserede løsning, men det er ikke tilfældet. Med it-direktør Niels Lillemoses ord så er det at beregne livpræmier ikke for "tøsedrenge". Beregningen er så tung, at pc-versionen kun har beregnet omtrentligt, hvorefter der sker en afsluttende beregning på mainframen. Nu kan processen afsluttes straks hos kunden - procedurer er elimineret, og der er belæg for hurtigere beslutninger. Men oveni tæller, at det er dyrt at vedligeholde både mainframeprogrammet og holde pc'erne og pc-programmerne ajour med egne løsninger.
Da Topdanmark allerede i begyndelsen af 80'erne gav assurandørerne bærbare terminaler med ud, var koncernen blandt teknologipionererne, og det er sket flere gange.
Pioner på CRM
Forsikringskoncernen havde således et system, der tog udgangspunkt i kunderne i stedet for i produktet, et par årtier, før CRM-systemer (Customer Relationship Management) blev det helt varme emne. Topdanmarks system blev udviklet i midten af 70'erne, og det gav en rapportering på tværs af forretningsområder.
- Dermed kunne vi også let tilbyde rabatter, der afspejlede, hvor mange forsikringer kunden havde samlet hos os. Den funktionalitet havde vi for os selv i ganske mange år, og den scorede vi stort på, fortæller Niels Lillemose.
Koncernens topchef, Michael Pram Rasmussen, fremhæver også en tidlig satsning på Java. Man havde så småt været i gang med de dengang så højt berømmede fjerde generationsværktøjer, men skiftede - i modsætning til flere andre i finanssektoren - hurtigt til Java. Dermed slap Topdanmark for at brænde sig på en teknologi, som gav alvorlige skuffelser.
Men Pram Rasmussen pointerer, at for Topdanmark gælder det ikke om at være i front altid. Der er bare områder, hvor sund fornuft betinger, at man hurtigt tager en ny teknologi i brug - hvor forretningen er villig til at tage de risici, der måtte være, ud fra fordelene, som kan hentes.
Kun døgndrift på skadesystem
Topdanmark kører ikke døgndrift. Det er for dyrt i forhold til udbyttet. Dog er der døgndrift på et skadesystem, som kører "stand alone". Hvor bilværksteder tidligere var henvist til taksatorernes telefontid mellem otte og ni om morgenen for at få aftalt inspektion af indleverede biler med skader, kan de nu indberette løbende. Computeren lægger i nattens løb den bedst tænkelige rute mellem berørte værksteder for den enkelte taksator ved hjælp af et geografisk informationssystem (GIS), og den udregner samtidig kilometerpenge, pointerer Michael Pram Rasmussen.
- Det fremmer forretningen, giver bedre service, bedre kvalitet, højere salg og færre omkostninger. Det er dybt charmerende, siger direktøren.
GIS bruges også til at spore stjålne biler. Topdanmark vil ikke forsikre biler til over 600.000 kr., medmindre de har fået installeret en særlig chip, der kan spores via de satellitter, som GIS-systemet trækker på.
På de generelle områder kører Topdanmark på SAP-software, mens de forsikringsspecifikke opgaver typisk er udviklet internt. Men heller ikke dette udgør et princip, og koncernen har netop købt et standardsystem til skadeområdet, og det skal erstatte tre gamle egenudviklede. Ordren, der ligger på mellem 100 og 200 mio. kr., gik til konsulenthuset Accenture.
Det nye system vil også blive sat ind mod snyd, som i stigende grad plager verdens forsikringselskaber. Topdanmark har en særlig afdeling for datamining, som hører forsikringsdivisionerne til. Her køres data igennem computeren, der gennem selvstændige analyser sporer sammenhænge, som ikke ligger lige for. I visse tilfælde får selv en garvet assurandør en overraskelse, og de mindre garvede har ekstra nytte af, at systemet pr. automatik slår alarm, hvis der er tegn på, at en svindler er i færd med at tegne en forsikring.
Topdanmark har også et godt øje til en af fremtidens teknologier - pervasive computing også kaldet "it i alting". Forsikringsselskabet med rødder i Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring har halvdelen af Danmarks landbrug blandt kunderne, og det er blandt andet her, Michael Pram Rasmussen ser muligheder i pervasive computing.
- Mon ikke flere og flere produkter vil blive solgt med en chip i sig, så vi for eksempel kan overvåge forholdene i et hønsehus og få slået alarm, hvis der for eksempel er problemer med varmen. Så kan vi hurtigt sende nogen ud fra vores alarmcentral til at udbedre problemet, siger Topdanmarks administrerende direktør.
Billedtekst:
- ROI-modellerne (Return On Investment, red.) er jo ikke bedre end det, der puttes ind i dem. Som man siger: Skidtfisk ind, skidtfisk ud, siger Topdanmarks administrerende direktør Michael Pram Rasmussen (tv.), der imidlertid også påpeger, at de øgede investeringer i it-direktør Niels Lillemoses revir betaler sig overmåde godt. Foto: Torben Klint
Billedtekst:
- Jeg vil hellere være kedelpasser på en mainframe end på 200 servere, så det er klart, at outsourcing-firmaerne elsker at få mainframe-delen, for det tjener de penge på, siger Topdanmarks it-direktør Niels Lillemose. Foto: Torben Klint
Billedtekst:
- Konsulenterne lover besparelser, inden de kommer ind ad døren. Det er da hamrende useriøst, siger den administrerende direktør Michael Pram Rasmussen. Foto: Torben Klint
Boks:
Næststørst på skade
Topdanmark er landets næststørste forsikringsselskab, når der ses på skadesforsikring, og det sjettestørste inden for livsforsikring. Omkring hver fjerde indbygger, hver sjette erhvervsvirksomhed og halvdelen af de danske landbrug er forsikret i Topdanmark.
Selskabet bygger på Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring, stiftet i 1899, der i 1972 blev fusioneret med Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring. Det fusionerede selskab, der fik navnet Topsikring, gik på børsen i 1985.
En bank blev senere opkøbt, men i midten af 90'erne måtte der en rekonstruktion til, hvorefter selskabet - nu med navnet Topdanmark - igen fokuserede på forsikring.
I dag har koncernen 2.300 medarbejdere. Forsikringerne sælges gennem egne assurandører og samarbejdspartnere. Det seneste partnerskab blev indgået i 2002 med ejendomsmæglerkæden Home.
Der er knap 240 ansatte i it-afdelingen, heraf 85 på driftssiden. Maskinparken består af en mainframe, der håndterer op til 900 millioner instruktioner pr. sekund, plus 200 servere. toft
Boks:
It-direktør Niels Lillemose
1972: Civilingeniør med speciale i administrativ databehandling og atomreaktorteknik fra Danmarks Tekniske Universitet.
1973: Systemplanlægger i Topdanmark.
(daMLU) med ansvar for udvikling af det første online ekspeditionssystem.
1980: Kontorchef.
1986: Underdirektør.
1991: Vicedirektør med ansvaret for edb-afdelingen.
1996: It-direktør med reference til den administrerende direktør og med i den øverste ledelsesgruppe. Organisationsafdelingen indlemmes.
Boks:
Administrerende direktør Michael Pram Rasmussen
1979: Ansat i Nye Danske Lloyd
1980: Cand. jur. fra Københavns Universitet
1986: Vicedirektør i Baltica Forsikring
1988: Koncerndirektør i Baltica Forsikring
1995: Koncerndirektør i Tryg Forsikring
1996: Adm. dir. for Topdanmark.
Boks:
Tværgående beslutningsorgan
Topdanmark indførte i starten af 2003 et tværgående beslutningsorgan med navnet UFO - Udviklingsforum - med Michael Pram Rasmussen som formand. De opgaver, som UFO vurderer, indstilles af tre organer: It-udvalget, projektudvalget og det personalepolitiske udvalg. Disse udvalg, der alle har deltagelse fra forretningssiden, kan ikke længere selvstændigt sætte opgaver i søen.
Direktionen har ønsket ændringen for i højere grad at kunne sikre, at hvert eneste større projekt vurderes ud fra et helhedssyn. Det indebærer for eksempel, at der i forbindelse med forslag om et nyt it-system også er gået i dybden med de ændrede roller og arbejdsprocesser, som systemet kan resultere i. Og den professionelle projektstyringsafdeling bidrager blandt andet med synspunkter på projektorganisation og med risikovurdering. toft
