Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
forbundet: Beskæftigelsesministeriet er blevet pilotprojekt på det bredbåndsnet, som staten har i udbudsposen. En beskeden investering har betydet væsentlig kapacitetsforbedring.
Mens statens IT-råd overvejer at sende et fælles bredbåndsnet for hele staten i udbud, er Beskæftigelsesministeriet tyvstartet på den statslige bredbåndsplan. Siden første april har et fiberbaseret højhastighedsnetværk været ryggrad i ministeriets datakommunikation mellem seks lokationer i København. For en investering på "et par hundredetusinde kroner", har man fået øget fleksibilitet og markante besparelser på drift, udstyr og vedligehold.
- Det er holdbart, det er stabilt, det er billigt og frem for alt har det givet os en stor fleksibilitet, siger tekniskchef, Lars Winter Kjær, fra Beskæftigelsesministeriets it-koncern, BIT, om nettet.
Bredbåndsinvesteringen har blandt andet har gjort det muligt for Beskæftigelsesministeriet at samle it- og serverdrift et centralt sted.
- For nogle måneder siden blev der etableret et administrationscenter for ministeriet, hvor løn, regnskab og andre økonomiforhold skulle samles. Det samme skulle de medarbejdere, der før havde siddet i de forskellige styrelser. De skulle dog have adgang til de samme it-systemer som før, og med det nye net er det muligt. Det giver en kæmpe fleksibilitet i forhold til at flytte rundt på folk, siger han.
Tidspres
Nettet er leveret af UNIC. Det har taget blot fire måneder at planlægge, etablere og få seks lokationer og 1.600 brugere på nettet til tiden.
- Den største udfordring i etableringen af nettet har været tiden. Flere af vores styrelser skulle flytte. Det betød, at vi skulle have en ny infrastruktur på plads, med mindre vi ville flytte samtlige servere med og accepterer en masse anlægsomkostninger til serverrum på den konto. Vi har været heldige, at vores net ikke krævede det store gravearbejde, for der lå allerede fiber i jorden nær ved de nye lokationer. Det har betydet en del for tidsplanen, siger han.
Skal vi dele net?
BIT er frontløber i den udvikling, der i sidste ende, når statens it-net bliver en realitet, skal give bredbåndskapacitet til alle ministerier og styrelser. Videnskabsministeriet har godkendt bredbåndsprojektetsom en form for pilotprojekt for statens it-net. BIT forventer derfor, at statens it-net bliver kompatibelt med Beskæftigelsesministeriets.
Fra starten har det været en del af BIT's strategi at etablere samarbejde med de andre ministerier om nettet.
- Det er ikke kommet i gang endnu, men vores strategi fra starten var egentlig, at vi kunne dele kapacitet med andre. Vi har et skalerbart net med gigabit kapacitet. Hvis det kan udnyttes af andre institutioner, er vi parate til at leje en del af vores ud. Vi har rigelig plads til den fælles, sociale model, siger Lars Winter Kjær.
Besparelser
En del af incitamentet for mulige nye lejere kunne være de besparelser på 20-30 procent, som Lars Winter Kjær fremhæver at have opnået, på det nye net.
- Besparelserne er kommet på det udstyr, der skal på nettet, og på drift og vedligeholdelse.
Samtidig har forhandlinger med en række leverandører også betydet prisnedslag. Inden etableringen forhandlede BIT med en række leverandører, blandt andre TDC, men valgte altså Uni-C, der ifølge Lars Winter Kjær vandt ordren på prisen, overblik over det nedgravede fiber i den københavnske undergrund og styring af en lang række mindre underleverandører.
- Uni-C er vores paraply, og der er nogle helt åbenlyse fordele i forhold til styringen, når man kun skal kommunikere et enkelt sted. Vi har dog ingen ambition om kun at have en leverandør. Det er for lidt. I stedet har vi to primære leverandører, TDC og Uni-C, og det er mit indtryk, at det ikke skader, at de er klar over den anden parts tilstedeværelse, siger han.
Boks:
Bredbåndsudrulningen fortsætter
Det københavnske fibernet er kernen, og den første fase af den landsdækkende udrulning som BIT forestår for Beskæftigelsesministeriet. Fase to er at få bedre kapacitet på Arbejdstilsynets landsdækkende net, der binder tilsynets 15 regionale afdelinger sammen med det københavnske net. I tredje fase skal også Arbejdsformidlingens landsdækkende kontorer have forbedret kapaciteten. Det arbejde er dog midlertidigt hæmmet af, at også Arbejdsformidlingen muligvis vil ændre form som følge af Strukturkommissionens rapport, der kommer i begyndelsen af næste år.
