Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. juni 2003.
De studerende på IT-højskolens har fra starten systematisk evalueret lærere og undervisning. For nylig opdagede de, at bedømmelsen også virker den anden vej.
KÆRE STUDERENDE
- Det kan man ikke, sådan taler man ikke til voksne!, rasede en håndfuld studerende på IT-højskolen, da et brev fra direktøren på deres skole dumpede ind af brevsprækken. I brevet havde Mads Tofte ud fra den enkelte studerendes aktivitetsniveau grupperet dem i en række kategorier. Der var nogle, som var forud for læseplanen, andre fulgte den. Well done, lød det fra direktøren. Andre skulle begynde at læse noget mere, hvis de skulle nå at gennemføre studiet inden for normeret tid. Og atter andre ville slet ikke kunne nå det inden for tidsrammen på fem år, om de så studerede dag og nat. Den maksimale studietid er fem år. Herefter vil deres indskrivning ved uddannelsen blive bragt til ophør. Fyret, på godt dansk. De færreste studerende er sikkert klar over, at uddannelsesinstitutionen har ret til at smide folk, der overskrider tidsnormeringen, ud. Men sådan er det, siger Mads Tofte: - Bekendtgørelserne er ganske klare i deres definitioner af maksimale studietider, og vi gør det klart fra studiestart, at vi forventer, de overholder studieplanen. De studerende underskriver et frivillighedsbrev, når de starter på skolen. Her forpligter de sig til at studere 40 timer om ugen. Den holder selvfølgelig ikke i retten, men det er et godt signal. På IT-højskolen er de studerende ikke kunder, de er ansatte, som ikke får løn. De studerende kan stille krav til IT-højskolen, og vi kan stille kraav til dem, siger Mads Tofte.
Søvnløse nætter
I brevene bad Mads Tofte de studerede, der var bagefter studieplanen, om at oplyse årsagerne til forsinkelsen ved at besvare et spørgeskema på nettet. Det gjorde 500 af IT-højskolens 1.400 studerende. Mange skrev lange og udførlige svar. Mads Tofte svarede personligt 130 tilbage. I flere tilfælde var han sjælesørger for de studerende, for der var ofte meget personlige forhold, der afgjorde, at den studerende var blevet forsinket.
- Jeg havde søvnløse nætter, før jeg sendte brevene ud. Men reaktionen var positiv fra langt, langt de fleste. Der var faktisk kun en håndfuld, som syntes, jeg var gået over stregen. De fleste er glade for, at nogen lægger mærke til dem - faktisk pudsigt nok især dem, der ligger lige på grænsen til at overskride tidsrammen, siger han.
- At skabe en førende it-nation stiller visse krav til faglig dygtighed og at kunne levere til tiden. Derfor brevene.
Da IT-højskolen startede på Glentevej i København i 1999, var møbler en mangelvare. De studerende sad på de havestole, direktøren havde taget med. Ingen ved endnu, hvordan det nye byggeri skal møbleres, men de gamle møbler fra Glentevej kan stadig bruges.
Der kommer store vinduer i de svævende platforme over atriumgården. Det skal skabe intimitet på trods af stedets størrelse, fortæller en tydeligvis begejstret Mads Tofte. Foto: Torben Klint
