Når Danmark gør noget stort

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. juni 2003.


- Engang imellem vågner Danmark op af Tornerosesøvnen og gør noget stort, siger Mads Tofte fra en
af landets mest betydningsfulde it-byggepladser, hvor it-universitetet er ved at tage form.

MOnuMENT
Det er få, store offentlige byggeprojekter, hvor der har været så kort fra tanke til handling som i tilfældet IT-Universitet i København. Tænk bare på Storebæltsbroen, som var på tegnebrættet første gang i 30'erne.
Men IT-højskolen, der for bare tre år siden startede i ydmyge lokaler i Københavns nordvestkvarter, kan til januar tage en nyopført bygning i seks etager i besiddelse som sin egen, ideelt placeret i Ørestaden mellem Københavns Universitet Amager, KUA, og Danmarks Radios nye medieby.Samtidig ændrer IT-højskolen status til universitet, og den hidtidige direktør kan smykke sig med titlen rektor. - Jeg kan nu bedre lide direktør, det lyder mere af ledelse, siger Mads Tofte, som altså kan kalde sig direktør for IT-højskolen lidt endnu.
Han kan ikke skjule - og hvorfor skulle han også det - sin begejstring for stedet, da Computerworld møder ham på byggepladsen, hvor den imponerende seksetagers bygning tilsyneladende står færdig med facader i røgfarvet glas og galvaniserede jernpladerIndmaden mangler stadig. Det skæve, opadstræbende gulv i universitetets store auditorium er støbt, men bænke og borde må man tænke sig til. Overalt bærer håndværkere rundt på vældige ventilationselementer, hvis de ikke lige saver, borer, maler eller sliber elementer, der tilsammen ender med at blive Danmarks it-universitet.

Op i 1. division
- IT-højskolen har fra starten været præget af dygtige folk, som har forladt gode stillinger for at springe om bord på denne her galej, som ingen kunne vide, om ville sejle eller synke. Og af ambitiøse studerende, der har valgt at bruge kostbar studietid på en uddannelse, som ingen kendte endnu. Men når man har kniven på struben, skærpes blikkets fokus, og med overgangen til at blive universitet rykker vi op i 1. division. Det er en anerkendelse af skolens betydning for, at landet kan udvikle sig til den førende it-nation, som vi har både mulighed for og evne til at blive. Det var også derfor, jeg gerne ville være med. Engang imellem er det, som om Danmark vågner af sin Tornerosesøvn og gør noget stort, siger Mads Tofte.

Platforme
Der har været stor politisk vilje til at gennemføre IT-højskolens forvandling fra højskole til universitet. Det er der ingen tvivl om.- Vi har fået lov til at bestemme stort set det hele selv. Der var seks arkitektfirmaer, som tegnede på opgaven. Et af forslagene havde transparente kontorer, der hænger som platforme ud over en stor atriumgård. De studerende i bedømmelsesudvalget var ikke i tvivl - den ville de have. Og jeg syntes også, det var det mest spændende forslag. Det er den, vi bygger nu, siger Mads Tofte, mens han iført sikkerhedshjelm hjemmevant viser rundt på byggepladsen. Der kommer store vinduer i de svævende platforme over atriumgården. Det skal skabe intimitet på trods af stedets størrelse. Når man ikke lige befinder sig i undervisningslokalerne, er man en del af fællesskabet og klar til at netværke på de brede gange, der omkranser atriumgårdens samfulde seks etager.
Huset kommer også til at huse en forskerpark, men ellers bliver der rigelig brug for de 19.000 kvadratmeter til de over 2.000 studerende, som forventes. Fase to, der vil føje yderligere areal til it-universitetet, er allerede planlagt.

Boks:
Danmarks største hotspot

Hvis alt går efter planen, bliver Ørestaden Danmarks - måske verdens - største hotspot. Planen er at lave et trådløst LAN, der ikke bare dækker it-universitetet, men også de omkringliggende institutioner og virksomheder som Københavns Universitet Amager og Danmark Radio.
I første omgang bliver it-universitetets område dækket af en trådløs netværksløsning, som studerende på IT-højskolen selv har udviklet. Det opererer med GPS. For eksempel vil man kunne få en SMS, der fortæller, at printeren er i uorden, når man går ind i lokalet med skolens printere. En studerende præsenterede den løsning i sin hovedopgave i år.

Boks:
Vi skal have HR, kommunikation og ledelse på vores universitet. De studerende og ansatte skal skabe værdi af deres begejstring, nytænkning og faglige viden, og det skal vi give dem de bedste betingelser
for at gøre.

mads tofte

Billedtekst:
IT-højskolen, der startede i ydmyge lokaler i København,
kan til januar tage en nyopført bygning i seks etager i
besiddelse med Mads Tofte som rektor. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere