Projektlederen skal slippe skruetrækkeren

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.


It-projektledere skal kunne håndtere flere opgaver end tidligere. Det er ikke længere nok at være en god tekniker, og lederevner er et krav. Når opsvinget kommer, bliver de en mangelvare.

IT-PROJEKTLEDELSE
It-projektlederrollen har gennem de senere år bevæget sig fra at have et teknisk hovedsigte til i dag at handle om ledelse. En dygtig projektleder skal først og fremmest være en god leder. Samtidig er kravene til projektlederens forretningsmæssige forståelse skærpet. Det er ikke længere nok "bare" at kunne gennemføre et projekt med det aftalte indhold, til den aftalte pris og til aftalt tid. Det er lige så meget et spørgsmål om at kunne navigere, korrigere og prioritere ud fra en forretningsmæssig vurdering.

Sådan lyder vurderingen fra blandt andre Paul Lysholdt, certificeret seniorprojektleder og administrerende direktør for Lysholdt Consulting, der er specialiseret i projektledelse.

- It-projektledere skal have en solid faglig ballast. De skal kunne udarbejde præcise kontrakter, planlægge, estimere, udarbejde interessentanalyser, risikoanalyser, dokumentere, følge op, rapportere osv. Men det er i sig selv langt fra tilstrækkeligt til at kunne gennemføre et projekt tilfredsstillende. Det afgørende for et projekts succes er at få projektgruppens medlemmer til at fungere som et team. Det kræver, at projektlederen kan opstille en vision, engagere medarbejderne i den og fastholde den. Og han eller hun skal kunne lede folk ud fra den enkeltes kvalifikationer og, ikke mindst, tænke og arbejde forretningsorienteret, siger Paul Lysholdt.

Kunden er blevet vigtigere
Netop kravene til projektlederen om også at have et strengt forretningsmæssigt fokus adskiller dagens fra gårsdagens typiske projekleder

- Det bliver vigtigere at have stor indsigt i økonomi og evne til at sætte sig i kundens og slutbrugerens sted. Det er også vigtigt at kunne forudse, om projektet indeholder de rigtige elementer og funktioner, eller om kunden i virkeligheden skal have noget andet end det, man på papiret har bestilt. Det kaldes vel ansvarlighed for, at det endelige produkt er noget, kunden bliver glad for, uanset hvad han har bestilt, siger Karin Meinicke Andersen, it-chef i Danmarks Apotekerforening.

I dag skal projektlederen i højere grad evne at demonstrere nytteværdien og værdiskabelsen over for forretningen. Det er også forskellen mellem den teknokratiske projektleder og den mere holistiske eller komplette projektleder, mener Niels Vorum-Petersen, som er it-chef for Berlingske IT.

- Det at gennemføre it-projekter bliver hele tiden mere komplekst. Så evnen til at håndtere kunderelationer er blevet meget vigtigere end tidligere, siger han.

Mangel næste år
Men betyder de øgede krav så, at de gode it-projektledere er blevet sværere at skaffe?

- Lige nu kan vi godt skaffe dem, vi skal bruge, men når det hele forhåbentlig vender inden for det næste års tid, kommer vi til at mangle dem - i hvert fald de rigtig dygtige projektledere, mener Niels Vorum-Petersen.

- Der er mange projektledere af navn, men ikke af gavn. De "tunge" projektledere er en mangelvare. Det er min erfaring, at det generelt er sværere at finde gode projektledere end gode specialister i øvrigt - bortset fra skrappe analytikere, som også er vanskelige at få fat i. Og prioriteringsmæssigt er det alfa og omega at have en god projektleder på ethvert projekt af betydning. Uden en god projektleder er de fleste projekter dømt til at mislykkes, siger Paul Lysholdt.

Danske it-afdelinger for små
Virksomhederne kan ikke satse på at kunne stille med it-projektledere af egen avl, så at sige. Til projekter af en vis størrelse kan det betale sig at kigge ud over firmamatriklen.

- Min erfaring er, at mange virksomheders it-afdelinger ikke er store nok til selv at kunne fremelske dygtige projektledere. Mange it-direktører skal i dag vurdere, om de har kritisk masse til selv at udvikle og fastholde de gode projektledere. Man må realistisk vurdere, om ikke man bør insource ved store projekter. Og det siger jeg ikke fordi, jeg har aktier i et eller andet konsulentfirma. Den største fejl, man kan gøre, er ikke at erkende, at projektledelse er et meget specielt håndværk, som kræver, at personen mestrer en lang række discipliner som forventningsafstemning, kravbeskrivelser og risikostyring, siger Niels Vorum-Petersen.

Billedtekst:
Mange danske it-afdelinger er så små, at de ikke råder over de rigtigt skrappe it-projektledere. De bør overveje at købe konsulenter udefra, når de skal gennemføre større projekter, mener Niels Vorum-Petersen, it-chef i Berlingske IT. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere