HR skal kunne ses

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. juni 2003.


De fleste HR-chefer oplever det som en kamp at overbevise topledelsen om, at arbejdet med Human Resource gør en positiv forskel for virksomhedens indtjening.
UNDERSØGELSE
Er Human Resource en omkostning eller virksomhedens hemmelige våben? Det kommer ligesom med så mange andre spørgsmål an på, hvem der bliver spurgt - og hvem der spørger. Virksomhederne SAP, HP, PA og R5 har netop præsenteret en undersøgelse, der viser, at de HR-ansvarlige kæmper for at overbevise ledelsen om, at deres område er et strategisk aktiv for virksomheden og skaber et fornuftigt ROI, Return on Investment. Det er topledelsen nemlig slet ikke så overbevist om, at det gør. Faktisk har kun hver tiende topleder HR på sin dagsorden, svarer de i undersøgelsen.
Næsten 70 procent - eller 20 ud af de 30 spurgte HR-ansvarlige, siger, at de oplever en stor udfordring i at skulle dokumentere HR-funktionens indsats. Det typiske svar på undersøgelsens spørgsmål om, hvad der er HR-forretningsområdets største udfordring er således: At skabe almen accept af, at HR-investeringer er lige så væsentlige som andre investeringer. Det er en overraskende melding fra et dansk erhvervsliv, der kalder sig videnbaseret.

Skal tale alle sprog
Det er især et problem for HR-cheferne. Ifølge undersøgelsen ser de det som deres opgave at understøtte virksomhedens strategi, alt imens de hele tiden er nødt til at argumentere for nytteværdien af deres arbejde i kroner og øre over for ledelsen. Ellers risikerer de at blive skåret ned i rationaliseringstider.
Samtidig oplever HR-cheferne, at ledelsen betragter HR som et redskab til at tale blød snak nedad i systemet. Men opad forventes økonomiske termer og hårde fakta. Derfor skal Human Resource-afdelingen reelt kunne tale alle virksomhedens sprog, både til produktionen, økonomiafdelingen, administrationen, logistik- og it-afdelingen. HR-cheferne mener heller ikke, at virksomhedernes systemer understøtter HR-området i tilstrækkelig grad, konkluderer undersøgelsen.

Koster en årsløn
Vejen frem for HR-cheferne er at gøre HR-funktionen målbar ved at sætte tal på, hvad sygefravær og fejlansættelser koster. For eksempel kan en fejlrekruttering let koste en årsløn.
Selv om topledelsen ifølge undersøgelsen mangler fokus på HR, er der en række opgaver, der dårligt kan løses uden. For eksempel har HR-afdelingen et ansvar for at indgå i den strategiske planlægning ved at advare ledelsen mod faktorer, der kan spille uheldigt på virksomhedens udvikling: Hurtig medarbejderomsætning, forkert medarbejdersammensætning - og selvfølgelig lave medarbejdertilfredshedsundersøgelser.
Mangler it-understøttelse
Undersøgelsen peger på, at HR-området er præget af meget manuelt arbejde. Mere end 90 procent af de spurgte HR-ansvarlige ser det som en udfordring at levere information til ledelsen, og dermed understøtte virksomhedens strategi. Men HR-funktionen understøttes i for ringe grad af it-systemer - kun 25 procent af HR-cheferne er tilfredse - og data indsamles og behandles manuelt. Det koster tid og dermed penge. Undersøgelsen konkluderer, at folkene i HR-afdelingen tager imod den strategiske udfordring om at sikre virksomhedens kompetencer, men bremses af tidsrøvende manuelt arbejde.
HR-systemerne, i det omfang de findes, er ikke integreret i virksomhedernes øvrige løsninger. Mange steder er lønsystemet det eneste, der er it-understøttet. Kun halvdelen af de HR-ansvarlige har budget til investering i systemunderstøttelse, og budgetterne er oftest små.

Billedtekst;
Ledelsen har for lidt fokus på mulighederne for at bruge HR som stategisk værktøj, viser en ny undersøgelse.

Boks:
Om undersøgelsen
Sammen har PA Consulting Group, HP, R5 og SAP Danmark netop afsluttet en markedsundersøgelse, der skal vise, om HR er en brødløs omkostning, eller om det i virkeligheden er virksomhedens hemmelige våben og genvej til motiverede medarbejdere og øget indtjening. 30 HR-ansvarlige i primært store danske produktionsvirksomheder har svaret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere