Eksamensbevis er for de unge

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. maj 2003.


Det er ikke eksamensbeviset, der skaffer jobbet som it-m/k i serverparken, det er erfaringen, der vejer tungest. Men erfaring har man først mulighed for at få, når man har fået et job, og hvordan får man så det, når man ikke har nogen erfaring? Den klassiske hønen og ægget-problematik lever i bedste velgående også i it-branchen, og løsningen er også her: Eksamensbevis og personlige kvalifikationer.
- Det er simpelthen kemien, jeg ser på, når jeg ansætter folk. Det er lige meget med papirerne. Du kan ikke lave om på folk, men du kan komme uddannelse og erfaring i hovedet på dem, siger Bo Møller, it-chef i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ministeriets it-afdeling består af fem it-folk, og har 270 XP-brugere på en spritny Windows Server 2003-platform.
Sådan ser verden også ud for en, som ellers lever af at sælge certificeringer: De erfarne it-folk har ikke brug for bevis på deres kompetencer.
- Jeg oplever, at virksomhederne ikke ansætter folk på deres certificeringer. Man tager den bedste, den mest erfarne, og mange af de tunge drenge har ingen papirer på deres evner. Derfor er det især de yngre it-folk, som har glæde af at få en certificering. Uden erfaring er det godt med et eksamensbevis, siger Brian Eberhardt, administrerende direktør i it-kursusvirksomheden SuperUsers.
Det betyder ikke, at eksamenspapirer er overflødige, understreger han:
- Især de store virksomheder lægger vægt på, at når de søger en civilingeniør, så skal ansøgeren altså være civilingeniør. Også selvom der dukker en dygtig selvlært op, som egentlig har de kvalifikationer, virksomheden søger. I den situation gør det en ringe forskel, om den selvlærte har sine certificeringer med i mappen, siger han.
Mesterlære
Den egentlige uddannelse i serverhåndtering består af mesterlære. Der skal selvsagt være en teoretisk baggrund, hvis man ikke har nogen erfaring, men et er teori, noget andet praksis, siger Bo Møller fra Integrationsministeriet:
- Det er normalt med mesterlære. Det gælder bare om at finde den rigtige kandidat. Som jeg oplever det, kan man vælge mellem to onder, når man ansætter it-folk. Der er de visionære og kreative, som kan få gode ideer, men som til gengæld er forfærdelige til at dokumentere og afslutte projekter. Og så er de andre, som ikke er så kreative, men til gengæld er gode til afslutte tingene og har styr på dokumentationen. Jeg har ikke oplevet nogen, der besidder begge egenskaber, siger han.
Per Ulrich Holst Hansen administrerer serverne i it-funktionen hos Pengeinstitutternes Betalingsservice, PBS. Han er uddannet edb-assistent (i dag hedder det datamatiker) sidst i firserne, og har en Oracle-uddannelse i databaseadministration og en SAP-certificering på cv'et. Derudover har han erfaring med Linux, og har været ti år hos IBM. Det kommer ham til gode nu, hvor han i et team på fire står for vedligeholdelsen af PBS's AIX-platform.
Han har taget de relevante kurser i løbet af sin karriere, og han synes edb-assistentuddannelsen har været en god ballast for hans virke som it-mand.
- Der er en del mesterlære i det her. Jeg har selv været med til at uddanne et par stykker hos IBM. Til det første job er et stykke papir på ens kvaliteter godt at have med. Men erfaringen tager over med tiden, for det er først og fremmest den, der tæller, siger Per Ulrich Holst Hansen.
Forkerte uddannelser
Han mener, at mange af de uddannelser, der findes på it-området i dag i bedste fald er overflødige.
- Vi har ikke brug for multimediedesignere og folk, der er uddannet i at bruge applikationer. Vi har brug for folk, der har kendskab til systemerne helt nede i substansen. Applikationerne skal vi nok lære dem at bruge, når de kommer ud på arbejdspladserne. Min søn står for at skulle vælge uddannelse, og han vil gerne arbejde med it. Jeg råder ham til at tage en dataloguddannelse først. Det giver ham en grundlæggende it-viden, som han kan bygge oven på. Det er ikke papirerne, virksomheder kigger på, det er din erfaring, der skaffer dig jobbet, siger Per Ulrich Holst Hansen.

Mange af de uddannelser, der findes på it-området i dag, er i bedste fald
overflødige.

- De unge skal ikke uddanne sig i at bruge applikationer, de skal ned i substansen. Så skal de nok få lært at bruge programmerne, når de kommer ud på arbejdspladserne, siger Per Ulrich Holst Hansen serveradministrator hos PBS.
Foto: Torben Klint

Per Ulrich Holst Hansen, PBS

erfaring: Det er de unge it-folk, der har brug for det
håndgribelige bevis på, at de kan håndtere en server.
De gamle har erfaringen, og den er vigtigere end papiret.

Servercertifikater
På styresystemer til servere dominerer Microsoft, og certificeringer i den nye Windows Server 2003-platform er lige på trapperne. Microsoft har certificeringerne MCSE (Microsoft Certified Systems Engineer) og MCSA, (Microsoft Certified Systems Administrator). Derudover findes en certificering i databaseadministration, MCDBA (Microsoft Certified Database Administrator). Til de øvrige databaser, fra IBM og Oracle for eksempel, hører tilsvarende uddannelser. Der er stadig uddannelser i Novell-styresystemet, nemlig CNE, Certified Novell Engineer og CNA, der er administratoruddannelsen.
Apple har en række certificeringer i deres Mac OS X. Her hedder uddannelserne ACSA, (Apple Certified System Administrator) og ACTC, (Apple Certified Technical Coordinator).
Det er muligt at tage en certificering i Linux. De to dominerende er Linux Professional Institute og SAIR Linux Certification (www.lpi.org). Endelig er der uddannelse i Solaris-software på Sun Microsystems Sparc-servere.
td




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere