Vigtig facet i et dynamisk arbejdsmarked

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. april 2003.


Før var det sælgers arbejdsmarked, nu er det købers. Til gengæld er de frie agenters fleksibilitet blevet vigtigere for virksomhederne, siger Tom Togsverd, direktør for ITEK.

BRANCHEMANDEN
I de glade dage, før dotcom-boblen brast, syntes mange, at det var en god ide at være sin egen lykkes smed. Mange virksomheder antog de frie agenter mere af nød end af lyst, men i dag har it-arbejdsmarkedet taget en drejning, og nu er det mere i virksomhedernes interesse at kunne trække på de frie agenter. Det mener Tom Togsverd, der er direktør for it- og telekommunikationsvirksomhedernes brancheorganisation, ITEK.
- Det var sælgers marked, i dag er det omvendt. Virksomheder brugte dengang freelancere mere af nød end af lyst, men det billede er vendt i dag. I et stramt arbejdsmarked er det sælgers marked. Nu er det købers, siger han.
De frie agenter, som i dag kunne tænke sig et lidt fastere job, oplever, at virksomhederne ikke er særligt interesserede. Virksomhederne får større fleksibilitet, og Tom Togsverd mener, at virksomhederne faktisk nærer et reelt ønske om at kunne bruge de forskellige kompetencer. Så kan de bedre tilpasse den faglige profil præcis til den opgave, de skal løse her og nu:
- Det handler ikke om, at it-branchen nu skal til at bypasse funktionærretten, men det er en fordel for både virksomheder og de frie agenter at lave målrettede kontrakter. Aftalerne skal være klare fra starten, og begge parter skal vide, hvad de gør. De skal ikke misbruge hinanden. I opgangstider kan den frie agent diktere løn og vilkår. I dag kunne nogle virksomheder være fristet til at udnytte situationen. Men det skal være fair play, så virksomhed og freelancer skal sørge for at lave gensidigt fornuftige aftaler. Det skal være som med alle gode handler: Begge parter skal være tilfredse.

Hvad med loyaliteten?
Mange virksomheder har tidligere været skeptiske over for de frie agenter. De har frygtet, at korpsånd og viden forsvinder. Man følte, at de frie agenter var en uhåndterlig størrelse for HR-funktionen, for hvor hørte freelancerne egentlig til, og hvor lå deres loyalitet?
- I dag er virksomhederne meget mere åbne over for det. Jeg synes, det er praktisk for begge parter, at de kan indrette sig sådan. Jeg tror så ikke, at vi alle sammen fremover vil være freelancere. Det afhænger noget af konjunkturerne, hvor mange der er, men at de er kommet for at blive, er der ingen tvivl om. Vi vil se de frie agenter brugt mere og mere på grund af den fleksibilitet, det giver. De er en vigtig ny facet for det dynamiske arbejdsmarked, når virksomhederne også lige husker at holde på den viden, som freelancerne bringer med sig, siger Tom Togsverd.

Billedtekst:
Vi vil se de frie agenter brugt
mere og mere på grund af den fleksibilitet, det giver, siger Tom Togsverd, direktør for it- og telekommunikationsvirksomhedernes brancheorganisation ITEK.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere