Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. april 2003.
Der skal findes en model for, hvordan balanceringsproblemer mellem den enkelte myndighed og fællesskabets interesser løses, når der indføres en offentlig it-arkitektur. Der efterlyses magt bag intentionerne og en dommer til at løse konflikter.
HVEM BESTEMMER?
I statens it-politik foreslås det blandt andet, at Statens IT-Forum får mere indflydelse og at Statens IT-Råd får mere magt. Det hilser direktøren for BIT, (Beskæftigelsesministeriets IT), Michael Wright, velkommen.
- Det giver ikke nogen mening at tale om fælles it-arkitektur, med mindre nogen har magt til at gennemføre den. Det er der ikke nogen, der har nu, siger han.
- Det er ikke nok at lave grønbøger og hvidbøger. Der skal handling bag ordene. Det er nødvendigt med styring. At nogen tager et ansvar og siger: Sådan skal I gøre. Der behøver ikke være nogen, der står og svinger med kniplen. Ofte er det nok, at folk ved, at nogen har magt og vil bruge den, siger Michael Wright.
Eksemplets magt
Etablering af flere tværgående fora som for eksempel Bestyrelsen for Digital Forvaltning, Udvalget for Digital Signatur osv. ses af andre som tilstrækkeligt til at styre de mange samtidige it-initiativer på.
- Der skal også etableres en it-arkitekturkomitÈ med reference til Det Koordinerende Informationsudvalg, (som har stået for arbejdet med arkitektur-hvidbogen, red.), siger specialkonsulent John Gøtze, IT- og Telestyrelsen.
Metodechef i KMD, Niels Pagh-Rasmussen, som har stået for KMD's arbejde i forhold til arkitektur-hvidbogen, tiltræder pr. 1. maj som chef for IT-Strategisk Kontor i Videnskabsministeriet. Her får han ansvaret for at gøre hvidbogens arkitekturrammer operationelle og føre dem ud i livet.
- Det nye er, at forvaltningen nu skal hjemtage det ansvar for sine it-systemer, som man før har overladt til sin leverandør. Det offentlige skal selv til at styre sin it som bygherre, og it-arkitekturen er midlet til at nå det mål, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Han tror på eksemplets magt frem for påbud.
- Facilitering er vigtigt. Vi skal vise løsningens evne til at skabe effektivitet og overbevise ved hjælp af resultater. Det er en anden måde at gribe tingene an på end ved at bruge magt. Magtanvendelse tror jeg vil give slagsmål. Men der findes ingen gylden løsning på, hvordan man kan balancere mellem den enkelte myndigheds interesser og det store fællesskab, siger Niels Pagh-Rasmussen, kommende chef for IT-Strategisk Kontor.
Hvor er dommeren?
Konsulent Michael Hald, Kontoret for Administration og IT hos KL, anser en dommerfunktion for at være afgørende.
- En it-arkitektur løser forbløffende få problemer i sig selv. I KL interesserer vi os mere for, hvem der skal bestemme. For nogen er nødt til at gå ind og afveje de samfundsmæssige interesser, siger Michael Hald.
Han efterlyser en uafhængig dommerfunktion, som for eksempel kan tage stilling til, hvornår det er ok for en myndighed at træde ved siden af it-arkitekturen. Det bør være en overordnet instans, som har mere magt end for eksempel Bestyrelsen for Digital Forvaltning.
- Nok er den bredt sammensat, men der er stadig noget der hedder en ministeransvarslov, ligesom det efter lovgivningen er borgmesterene, der bestemmer ude i kommunerne, siger Michael Hald fra KL.
Billedtekst: - Det giver ikke nogen mening at tale om fælles it-arkitektur, med mindre nogen har magt til at gennemføre den, siger direktøren for BIT, (Beskæftigelsesministeriets IT), Michael Wright.
Foto: Torben Klint
BOKS
Politikken, arkitekturen og alle initiativerne
Statens it-politik bliver øverste styringsinstrument for alle de parallelle it-initiativer, der lige nu florerer i den offentlige sektor. Et udkast til er lige nu ved at blive gjort færdigt af embedsmænd i Videnskabsministeriet.
I slutningen af maj forventes det, at regeringen vil komme med et politisk udspil om Statens it-politik (som hvad angår it-arkitektur og softwarepolitik kommer til at gælde for hele den offentlige sektor).
I udspillet om Statens it-politik indgår blandt andet initiativer fra Hvidbogen om it-arkitektur samt et forslag til Statens softwarepolitik.
Hvor softwarepolitikken nærmest bliver en positivliste, er det tanken, at it-arkitekturen skal være den struktur eller lim, der får alle de andre initaitiver til at hænge sammen. Altså for eksempel ESDH-initaitiver, FESD-særtogene, OCES digital signatur og softwarepolitikken.
Det kan også udtrykkes sådan, at blandt andet ESDH-initiativerne, FESD-særtogene, OCES digital signatur og softwarepolitikken indgår som elementer i it-arkitekturen, som igen er en delmængde af it-politikken. le
