It-selskaber ind på telemarkedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. april 2003.


IBM byder, CSC og HP overvejer. Servicevirksomhederne er på vej ind på det danske telemarked. Det sker i forbindelse med det store offentlige teleudbud. God strategi, mener analytikere.

Mod nye markeder
Hos Staten og Kommunernes Indkøbs Service, SKI, vil man have nye spillere på banen i forbindelse med det store udbud af offentlige tele- og dataminutter, som blev annonceret sidste uge. Det ønske bliver nu opfyldt, for de danske servicevirksomheder er på vej ind på det danske telemarked.

IBM melder, på trods af at det endelige udbud ikke ligger klar, at de vil gå ind og byde på dele af udbuddet, der samlet er vurderet til en værdi af 1,5 milliarder kroner over to år.

Ifølge Henning Glegg, chef for IBM Global Services i Danmark, er det afgjort, at man går ind og byder på den del af udbuddet, der drejer sig om datatransmission.

- Her kan vi som serviceselskab og systemintegrator gå ind og skabe en samlet løsning på et af vores styrkeområder: Konvergens mellem telefoni, data og video i netværket, siger Henning Glegg.

- Lige nu ser vi jo områder som IP-telefoni rykke, og for stat og kommuner, der har mange lokationer, vil der være klare fordele at hente der, siger han.

Flere danske kommuner benytter allerede IP-telefoni.
De sidste til at hoppe med på vognen er Fredericia kommune, der i denne uge meddelte, at de nu kører IP-telefoni over eget net - med succes.

Hos HP er man ifølge kommunikationschef Henrik Kirkeskov i gang med at evaluere udbuddet og mulige partneralliancer, hvis man skulle vælge at gå ind og byde.

CSC, der i sidste uge fik titlen, som den virksomhed der vinder flest offentlige udbud i Danmark, ser også med interesse på SKI udbuddet.

- Vi overvejer, hvordan det kan passe ind i vores strategi, men der er lang tid til udbuddet, og endnu er der ikke taget officielle beslutninger, siger marketingsdirektør hos CSC i Danmark, David Seifried.

Penge at tjene
Men der er penge at tjene på det danske telemarked for serviceleverandørerne.
Det mener flere analytikere, herunder Bernt Østergaard fra Giga Information Group. Nøglen til omsætningen hedder krydssalg.

- For de rene netværksleverandører, der skal ud og købe kapacitet hos TDC kan det være svært at tjene penge i denne her aftale, men for servicevirksomheder og systemintegratorerne er der penge at hente. De kan tilbyde mere end bare et netværk, og en aftale som denne, der får dem ind i kommunerne, vil uundgåeligt afføde krydssalg af andre produkter og services, og det er der, pengene ligger, siger han.

Også Niels Adler Nissen fra Andersen Management International ser perspektiver for servicevirksomhedernes indtog på det danske telemarked.

- Det er en interessant udvikling, hvis disse virksomheder kommer ind på markedet, siger Niels Adler Nissen.
- Der er ingen tvivl om, at for virksomheder, der tjener en stor del af deres penge på løsningssalg og tillægsydelser, kan det være godt at tage afsæt i netværket, og så sælge tillægsydelser oveni. Fordelen for virksomheder som IBM er potentialet for at gå ind og få stordriftsfordele, tilføjer Niels Adler Nissen.

Det endelige udbud fra SKI, bliver præsenteret den 1.maj, og kommer til at omfatte de fire kategorier: Telefoni, internet, intranet, anden datatransmission.

Billedtekst:
HP er i gang med samme øvelse som andre servicevirksomheder: Nemlig at vurdere SKI-udbuddet og mulige partneralliancer. Det fortæller HP's kommunikationschef Henrik Kirkeskov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere