Rekruttering med 3D-spil

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. marts 2003.


En gruppe tyske studerende fra Humbolt universitetet i Berlin har i samarbejde med rekrutteringsbureauet Regatoo fundet en legende let måde at evaluere jobansøgere.

PSYKOLOGI-SPIL
CeBIT: Er han en hurtig problemknuser eller en besindig informationssøger? Hvordan passer temperamentet til resten af husets ansatte, og er han overhovedet motiveret?
De spørgsmål kan virksomheder, der leder efter nye ansatte, nu finde ud af. Ikke gennem at præsentere kandidaterne for endeløse spørgeskemaer med 250 krydsspørgsmål, men gennem et 30 minutters 3D-spil udviklet af en gruppe tyske studerende.

Sladrer om personen
Konceptet hedder Regatoo Recruitment Game Tool, og det blev præsenteret på årets store CeBIT-messe i Hannover. Spillet består af en række opgaver, som ansøgerne skal styre enten en ridder, en håndværker eller laboratorieansat igennem.
Hver bane er konstrueret, så måden personen løser opgaven på, sladrer om vedkommendes personlighed, motivation, problemløsningsevner, hukommelse og temperament.

- Spillet registrerer for eksempel, hvor hurtigt personen går til opgaven. Bruger kandidaten for eksempel meget lang tid på at samle information inden den reelle opgaveløsning går i gang, siger det noget om personligheden, siger Serjoscha Maerz, en af spillets bagmænd.

I programmet findes også en del, hvor kandidaterne skal selvevaluere. Efter hver bane dukker et spørgeskema frem.
Her bliver personen bedt om at evaluere sin sindstilstand.

Umiddelbart virker det let at lyve og sætte kryds i boksen med:
"Jeg følger mig enormt rolig og mit overblik er uovertruffent". Men programmet er en sladrehank.

Hysterisk tampen
- Vi registrerer alt! Det betyder, at hvis du har siddet og hamret hysterisk på tastaturet, så er det registreret. Vi tester også, om folk under- eller overvurderer deres egne evner. Nogle mennesker kan godt lide at sige: Nej, det her er jeg nok ikke så god til, selv om de sagtens kan, og godt ved de kan. Det er der ikke noget galt i, men hvis du søger en stærk leder til din virksomhed, så er det ikke nødvendigvis den personlighed, du skal ansætte, siger hun.

Regatoo er webbaseret, og virksomheder, der er interesserede, kan købe login-koder til deres kandidater fra selskabet af samme navn.

Spillet findes kun på tysk, men en engelsk version er på vej.

Se mere på:
www.regatoo.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere