Mere loyal med uddannelse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. januar 2003.


Medarbejderne bliver mindre troløse, når virksomheden sørger for at uddanne dem, mener Azlans Peter Odgaard-Jensen, som har nærkigget en Gartner-analyse.

HOLDBARHED
Hvor længe holder en lønforhøjelse på en medarbejder? Hvor lang er effekten af et nyt skrivebord eller en fladskærm? Indtil næste lønforhandling og ikke ret meget længere er svarene. Den eneste holdbare parameter for medarbejderen er uddannelse og personlig udvikling.

Det hævder Peter Odgaard-Jensen, der er administrerende direktør i uddannelsesvirksomheden Azlan Scandinavia. Han har kigget nærmere på en undersøgelse fra analysefirmaet Gartner Group, der handler om kunde- og medarbejderloyalitet. Og konklusionen er, at den eneste mulighed for at skabe loyale medarbejdere er at uddanne dem.

Hvor virksomhederne kan være tilbageholdende med at bekoste uddannelse på de ansatte af frygt for, at deres markedsværdi stiger, og de derfor vil være mere tilbøjelige til at prøve det grønnere græs på den anden side af hegnet, er virkeligheden, ifølge Peter Odgaard-Jensen, altså den stik modsatte.

Loyale europæere
- Gartner-undersøgelsen viser, at medarbejdere i Europa, som får uddannelse bliver længere på deres arbejdsplads end de, som ikke gør. Folk er motiveret af meget andet end løn. Det er selvfølgelig svært at måle og veje, hvad der skal til for at holde på en ansat. Men selv en god ledelse og et godt arbejdsmiljø har begrænset holdbarhed i forhold til den ansattes tilfredshed med sin situation, siger han.

Han mener, at meget uddannelse i dag er solgt på tilgængelighed og pris.

- Forhandlervirksomheder er gode til at uddanne deres folk. De har brug for et vist videnniveau for at kunne sælge deres produkter. Men i mange virksomheder er uddannelsen ikke struktureret. En industrivirksomhed har ofte en helt anden approach til uddannelse. Her handler det mere om, hvad fagforeningerne kræver, mener Peter Odgaard-Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere