Danmark får Tetra-baghjul

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. januar 2003.


Standarden for digital radiokommunikation, Tetra, bliver rost over hele Europa. Flere lande har påbudt beredskabstjenesterne at benytte Tetra-systemer. Danmark har som eneste land valgt en kommerciel model, og det skaber forsinkelser.

Bagud
En boligblok jævnet med jorden. 20 døde. Det var de tragiske konsekvenser da et fyrværkerilager eksploderede med voldsom kraft i den lille hollandske by Enschede. Ifølge en talsmand for det hollandske indenrigsministerium, Frank von Beers, var episoden samtidig startskuddet til den hollandske regerings beslutning om, at alle landets beredskabsenheder i fremtiden skulle benyttet et system, baseret på Tetra-standarden.

- Kommunikationen mellem ambulancer og brandvæsen var ekstremt kompliceret under katastrofen. Det er bizart, at et land så lille som Holland bruger 500 forskellige kommunikationssystemer, siger han.
Tetra er en europæisk standard for digital radiokommunikation og er udviklet til beredskabs- og sikkerhedsopgaver.

Førertrøje
Holland har som de fleste andre lande valgt en implementeringsproces, hvor myndighederne centralt beslutter, at Tetra skal bruges af de forskellige redningstjenester og samtidig tager dele af udgifterne på sig.
Kommunikationsproblemerne i det danske beredskab ligner i høj grad de hollandske. Danske beredskabsmyndigheder, som for eksempel brandvæsen, politi og Falck, bruger omkring 160 forskellige frekvenser til radiokommunikation, og det besværliggør redningsarbejdet. Men i modsætning til vores europæiske naboer, har Danmark valgt at tildele kommercielle Tetra-licenser.

Det skete i 2001, hvor IT-og Telestyrelsen udstedte en tilladelse til Motorolas Tetranet med henblik på at opbygge og finansiere infrastrukturen til et radiokommunikationssystem til det danske nødberedskab. Også T-cell vandt en licens, men med henblik på det private marked.

Forsinket
Den største forskel mellem den danske model og resten af Europas tilgang til Tetra er, at de danske myndigheder lader det være op til de enkelte beredskabsmyndigheder, om de overhovedet vil benytte Tetra.

Christian Garner er seniorkonsulent hos Devoteam Fischer & Lorenz og medforfatter til rapporten: 'Beredskabstjenesternes brug af radiokommunikation i en række lande'. Ifølge ham har den danske model stor betydning for tempoet i den danske udrulning af Tetra.

- Der er en fundamental forskel på, om man ser Tetra fra en samfundsvinkel eller, som i Danmark, en kommerciel vinkel. Det, vi så i forbindelse med rapporten, er, at de andre lande, herunder Holland, England og Finland, har valgt en model, hvor myndighederne tager en central beslutning om, at dette er systemet, vi bruger, og at vi løfter den økonomiske byrde i flok. Konsekvensen af den danske kommercielle model er, at tidshorisonten bliver skubbet. Lige nu venter alle på alle. Infrastrukturen bliver ikke bygget, før der er et kundetilsagn fra beredskabstjenesterne, og kunderne tøver med at melde sig uden et færdigt net. Det interessante er, at alle vil have det her, men ingen vil betale, siger Christian Garner.

Teleanalytiker Torben Rune undrer sig også over den danske Tetra-model.
- I Danmark har vi fravalgt at kunne tvinge beredskabsmyndighederne til at benytte Tetra, og det undrer mig. Tetra er en fælleseuropæisk standard, og der findes ingen pendant, der på samme måde vil lette kommunikationen ikke bare mellem de forskellige beredskab lokalt, men også på tværs af landegrænserne.

Erfaringer
I Finland blev den sidste sendestation opstillet kort før jul, og et landsdækkene net er nu operationelt. I England er Tetra blevet valgt til politiets kommunikation, og øvrige værn har fået besked på, at fremtidige systemer skal være kompatible med det. Norge har truffet beslutning om et fælles myndighedsfinansieret radiosystem og tester på nuværende tidspunkt Tetra, og også Spanien og Belgien kører forsøg med systemet. Ifølge Christian Garner er erfaringerne rundt om i Europa positive, systemerne virker, og det bekræftes af Ceesden Bakker, talsmand for det hollandske politi.
- Dette er systemet, vi har ventet på. Det fungerer virkelig godt, siger han. I Holland har systemet været testet i Amsterdam-området, og en landsdækkende udrulning, der skal være færdig i 2004, er begyndt.

Boks:
Motorola presser
I 2001 fik Motorola tilladelse til at opbygge og finansiere infrastrukturen til et Tetranet til det danske nødberedskab.
I sidste uge truede Motorola imidlertid med at trække sig, hvis der ikke kom kundetilsagn fra beredskabsmyndighederne. Imens er repræsentanter for Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Justitsministeriet i gang med at udarbejde en analyse af de økonomiske konsekvenser af et landsdækkende digitalt system. Resultatet forventes klar maj 2003.

Billedtekst:
I Danmark bestemmer de individuelle beredskabsmyndigheder om de vil tilslutte sig et samlet Tetra-netværk. Det kan betyde et ujævnt udrulningstempo, som igen kan betyde, at målsætningen om gnidningsfri kommunikation mellem de forskellige beredskaber både lokalt og på tværs af landegrænserne går i vasken.
Foto: Torben Klint




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Projektledere til nyetableret PMO-kontor

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Udvikler til procesapplikationer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere