Stadig branchens bedst lønnede

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.


IT-cheferne indtager igen i år førstepladsen som IT-branchens bedst lønnede.

Det kommer formentlig bag på de færreste, at det er cheferne, som tjener mest. IT-chefer er ingen undtagelse, og de sætter sig ligesom i sidste års Lønstatistik på toppen af lønkransekagen.
Det er IT-chefer med mange ansatte og mange års erfaring, som tjener mest. 42 af undersøgelsens 55 spurgte IT-chefer har mere end ti års erfaring i branchen og tjener i gennemsnit 44.038 kroner om måneden.
Lidt overraskende er det, at gennemsnitslønnen for gruppen af IT-chefer, som har mellem seks og ni ansatte, faktisk har overhalet de IT-chefer, som har flere end ti ansatte. De sidstnævnte hiver i snit 45.394 kroner hjem, mens deres kolleger med færre ansatte i gennemsnit tjener 47.763 kroner om måneden.
Det ændrer imidlertid ikke det faktum, at den bedst lønnede fjerdedel af IT-chefer med flere end ti ansatte i gennemsnit tjener næsten 3.000 kroner mere om måneden end den bedst lønnede fjerdedel af deres kolleger med mellem seks og ti ansatte, 51.625 mod 48.750 kroner.
Men det er stadigvæk IT-cheferne med mange ansatte, som tjener mest. I undersøgelsen svarer syv personer, at de har mellem 250 og 499 ansatte, og det kan de også se på deres gennemsnitlige løncheck, der lyder beløbet 47.857 kroner.

En enkelt kvinde
Det er ikke ligegyldigt, om man er IT-chef i det offentlige eller i en privat virksomhed. I år lykkedes det ganske vist kun at ramme en offentligt ansat IT-chef, men han eller hun oplyste til gengæld, at det kun kan blive til 35.000 kroner om måneden, hvilket er over 7.000 kroner mindre end gennemsnitslønnen for en privatansat IT-chef.
I undersøgelsen lykkedes det også kun at ramme en enkelt kvindelig IT-chef, som tjener 39.000 om måneden, mens hendes mandlige kolleger i snit tjener 3.000 kroner mere.
IT-chefer i hovedstadsområdet tjener mest, 44.938 kroner, mens resten af landets IT-chefer i snit tjener 40.150 bortset fra de jyske, som får 42.220 kroner. I Jylland er lønnen for IT-chefer også steget godt 11 procent for de spurgte, mens hovedstadens IT-chefer er steget godt fire procent. Samlet set er IT-cheflønningerne steget med 6,9 procent.
Det skal bemærkes, at der deltog 56 IT-chefer i undersøgelsen sidste år. De tjente i snit 43.941 kroner og dermed godt 1.500 kroner mere end de 55 IT-chefer, som deltog i undersøgelsen i år. Det er svært at fastslå, om det er krisen, der kradser, men påfaldende, det er det.

Note:
statistik
IT-chef: Gennemsnitsløn 42.484 kroner

Boks:
IT-chefer
Hvor mange år har du arbejdet professionelt med IT?

Nedre Øvre
Antal Gns.løn kvartil Median kvartil
0-1 år 1 26.000 26.000 26.000 26.000
1-3 år 1 34.500 34.500 34.500 34.500
3-5 år 3 36.667 34.000 35.000 -
5-10 år 8 39.563 34.625 39.000 46.750
Mere end 10 år 42 44.038 35.000 45.000 50.000
Total 55 42.484 35.000 40.900 50.000




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere