Innovationscyklen skal rulle

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. oktober 2002.


Vi har alle muligheder for at gøre Øresundsregionen til et betydende IT-vækstcenter. Så lad os dog gøre det, siger IT-højskolens nyudnævnte innovationsprofessor Henrik Reif Andersen.

Portræt: Danmarks og IT-højskolens første IT-innovationsprofessor tror på, at den eneste vej til at gøre Danmark til en førende IT-nation er at knytte meget tætte bånd mellem forskningsmiljøet og industrien.
- Men den danske IT-industri mangler en stor spiller som Novo Nordisk, der har midlerne til at drive forskning, uden at det absolut skal resultere i et produkt og en indtjening på kort sigt. I Danmark skal vi være med til at drive udviklingen på IT-området. Det har vi både evnerne til og mulighederne for. Jeg har i hvert fald en reel frygt for, at Danmark bliver en nation af brugere af amerikansk software. Det er der ingen grund til, når vi kan så meget selv, siger Henrik Reif Andersen.
Den nyudnævnte professor ved IT-højskolen i København er ambitiøs på sit fags vegne. Hans fag er software, og det har det været, siden han gik i gymnasiet, og en forudseende lærerstab indkøbte en køleskabsstor datamat til skolen. Den - computeren - kunne ikke alverden, men fra det øjeblik Henrik Reif Andersen opdagede programmeringens kunst, var han solgt. Han læste matematik og datalogi på Aarhus Universitet og tog en Ph.d. i datalogi, selvom ingeniørstudiet også trak stærkt i ham.
Men pionerdagene som programmør er ovre for professorens vedkommende. Han tager imod til en snak om sig selv i IT-højskolens treetagers hus på Glentevej i Københavns forslåede nordvestkvarter, og det er langt fra en indeklemt nørd, som har stået på hovedet i koderne for længe, der byder indenfor.
Det er en 37-årig mand med dyb teknisk indsigt og en mission, som i al beskedenhed befinder sig i sin ønskeposition. Han er i virkeligheden ikke meget for at tale om sig selv, men når det skal være - og det skal det, når man som
Reif Andersen sidder inde med et af landets væsentligste ambitioner om at forene grundforskningen med erhvervslivets behov - vil han gerne fortælle, hvad der driver ham.
- Jeg er innovationsprofessor, og det er mit drømmejob. Min opgave er at få grundforskningens resultater ud til anvendelse. Samarbejdet i dag mellem industri og IT-uddannelserne virker meget tilfældig. Jeg vil være med til at systematisere det samarbejde. Vi mangler, at nogle IT-virksomheder med rigtigt store muskler stiller op i et formaliseret samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, siger han.
Innovationscyklen skal rulle
Der er gode eksempler på, at den tunge grundforskning har ført til forretningsmæssigt bæredygtige projekter. Henrik Reif Andersen har selv været involveret i et par stykker.
I sine seks år som adjunkt og senere lektor på DTU i Lyngby deltog han i '97 i udviklingen af software, som virksomheden Beologic byggede ind i sine produkter. I foråret 2000 dannede han virksomheden ConfigIt Software, som patenterede en række algoritmer, der er gode til at lave konfigureringssoftware. Selvom venturepengene ikke just sidder løst i disse tider, modtog virksomheden for nylig 12,5 millioner kroner fra et svensk ventureselskab og har ti store kunder, som faktisk har betalt for produktet, siger han.
- ConfigIt Software er jeg stolt af. Det er et forrygende eksempel på, hvordan man får innovationscyklen til at rulle, og hvordan man får grundlæggende datalogi udmøntet i noget nyttigt. Det er lige præcis det, der skal ske for IT-højskolen: Forskningsprojekter, der manifesterer sig i reelle produkter. Men det er meget ressourcekrævende at lave virksomhed fra bunden, så det vil være godt at alliere sig med en stærk industripartner.
IT-højskolen samarbejder blandt andet med Navision, og det er et af Reif Andersens yndlingseksempler på, hvordan det danske IT-miljø evner at drive det vidt.
- Vi tager udgangspunkt i reelle problemstillinger, når vi forsker, og samarbejdet med Navision fungerer rigtig god. Det har så taget os et års tid at lære at forstå hinanden, men det er fantastisk at forestille sig, at hele verden benytter produkter, der er undfanget her på Glentevej.
De første fem
Henrik Reif Andersen var med til at starte IT-højskolen i 1999. Han var blandt de første fem, deriblandt den nuværende direktør Mads Tofte, som sammen havde fornøjelsen af at skrue et universitet sammen helt fra bunden og selv bestemme, hvilke fag der skulle til for at lave en ordentlig IT-uddannelse.
Den 1. januar 2004 flytter IT-højskolen ud i Ørestaden. Så er placeringen i hvert fald i orden i forhold til at gøre regionen til et seriøst vækstcenter for forskning og udvikling af IT-produkter.
- Vi har alle muligheder for det, så jeg synes bare, vi skulle tage og gøre det, siger Henrik
Reif Andersen stille.
Hans ambitioner om at skabe det helt rigtige miljø for at forene forskning og industri er store, men ambitionerne bliver ikke ledsaget af store armbevægelser. Opvæksten i Kaas i Vendsyssel, hvor faderen var tømrermester og de færreste valgte en akademisk vej, har sat sit præg på professoren, som er afdæmpet, men ubestrideligt besidder det nordenfjordske lune.
Det er også ved Vesterhavet, Henrik Reif Andersen finder ro.
- Man skal nok være vokset op ved Vesterhavet for at sætte rigtig pris på at blive blæst godt igennem, siger han.
Han holder meget af at sejle i svigerforældrenes båd med sin kone og deres to døtre på otte og elleve. Der er sjældent tid, men familien indgår trods alt i hans livs to hovedprioriteter.
Den anden er jobbet.

Billedtekst:
Henrik Reif Andersen, 37 år og nyudnævnt professor ved IT-højskolen i København, vil systematisere samarbejdet mellem IT-forskning og industri og dermed realisere den forrige statsministers ord om at gøre Danmark til førende på IT-området. Med hans jyske stædighed og dybe tekniske kompetence skal det nok lykkes. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere