MMS-reklamerne venter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. august 2002.


Det nyeste reklamemedie er MMS (Multimedia Messaging Service). Det er en mulighed for at skubbe beskeder ud til telefonerne, der kan sætte gang i udviklingen, men afregningen er svær, og ingen ved helt endnu, hvordan mediet skal håndteres.

En af de små overraskelser ved at komme til udlandet er de velkomstbeskeder, som man får, når et udenlandsk teleselskab får kontakt til ens mobiltelefon.
Det er et eksempel på SMS push-teknologi. MMS kan det samme, men her er der mulighed for at sende lyd, billeder og programmer ned til telefonerne. Det gør telefonerne til små intelligente reklamestandere.
Nu kunne man for eksempel få en interaktiv hotelguide programmeret i Java ind i telefonen, så snart man ankommer til lufthavnen i Metropolis. Mens man kører i taxaen, kan der komme et bykort i form at en serie billeder, mulighed for at købe et par spil eller en valuta-omregner.
Spørgsmål om betalingsmodel
Men det er et spørgsmål, hvem der skal betale for overførslen af disse data til telefonerne, når standardtakseringen er bygget på, at det er telefonens bruger, som normalt starter alle betalbare transaktioner.
De velkomst-SMS'er, der kommer til telefonerne i dag, er en servicebesked fra operatøren, og skal opfattes som en gratis service, men problemet er til at løse, idet danske Digiquant i dag har den nødvendige teknologi til at foretage modsat rettet taksering.
Product Marketing Manager Rasmus Holst fra Digiquant siger:
- Teknologien eksisterer i dag, men der er meget lang afstand mellem indholdsleverandører og teleselskaber med hensyn til kreative afregningsformer. Her er teleselskaberne meget konservative og langsomme med deres afregningsmodeller. De er simpelthen hunderædde for at få en WAP 2-katastrofe ud af MMS og fokuserer helt på brugeroplevelsen.
Talrige afregningsmodeller
Rasmus Holst mener, at det er problematisk, at for eksempel et spil kan udvikles på helt ned til en uge, mens teleselskaber ifølge Rasmus Holst har en beslutningstid, der er målt i måneder.
- Dermed forsvinder al spontanitet i processen. Har man en god ide, der kan give afkast med det samme, så er det dræbende, at skulle vente måske seks måneder på at en teleoperatør får besluttet sig, siger han.
Ifølge Rasmus Holst er det teknologisk muligt at blande afregningsformene, sådan at operatøren kan få indtægter baseret på opkoblingstid, overført datamængde, tid på døgnet, lokation og rent sponsorat.
Man kunne for eksempel forestille sig, at et overført bykort, sponsoreret af en restaurantkæde, hvor brugeren fik menu-tilbud tilsendt afhængig af geografisk placering og tid på dagen. Brugeren kunne overføre disse menukort til telefonen, og hvis der blev reageret inden for en bestemt tid med en bestilling, blev der overført en læskedrikbaseret bonusspil til telefonen. Alt med betaling efter forskellige former.
Ydelserne kan justeres efter betalingernes størrelse, sådan at små betalinger accepteres automatisk, lidt større ydelser kræver et o.k. af brugeren, og alle beløb over denne bundgrænse kræver en PIN-kode. Dermed mener Rasmus Holst, at der opnås fleksibilitet uden, at sikkerheden sættes over styr.
- Sker betalingen gradueret undgås, at børnene i familien lige pludselig bestiller 200 pizzaer, og samtidigt er det nemt at betale for småydelser, siger han
Gordisk markedsknude
MMS-klare telefoner er endnu sjældne på markedet, men alle nye telefoner vil være MMS-klare. Derfor er det spørgsmålet omkring kritisk masse af denne type telefoner, der bestemmer teleselskabernes lyst til at gå aktivt ind med MMS-ydelser og MMS-reklamer.
På den anden side skal telefabrikanterne visualisere nytten af deres MMS-baserede telefoner, for at kunne sælge dem i et trængt marked.
Hvilket betyder, at indholdsleverandørerne skal komme op med nogle ydelser, der kan sælge telefonerne, men det kan de jo ikke, før teleoperatørerne kommer med netværk, som ikke kommer før, der er telefoner nok, som ikke kommer før, at der er ydelser.
Det er her, at MMS-reklamerne kan løse den gordiske antenneknude, ved at levere hurtigt indhold uden de store krav om bagudliggende ydelser.
Denne hønen-hanen-og-ægget-situation har dog også en anden meget kontant løsning - de fleste MMS-telefoner har nemlig en knap "reklamer nej tak"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere