IT-chefer mangler råd om outsourcing

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. august 2002.


Mere end 50 procent af de danske IT-chefer er utilfredse med deres udbyder af outsourcing. Det viser en ny ndersøgelse
foretaget af Gallup for Uni2. Primære årsag til utilfredsheden er mangel på rådgivning.

Danske IT-chefer står over for et rolleskift. Fra at være ansvarlige for drift og udvikling, skal de i stigende grad agere indkøbere, når virksomheden beslutter at outsource hele eller dele af virksomhedens IT.
Det er en rolle, som flere har svært ved at håndtere, viser en ny undersøgelse fra Uni2 og Gallup.
1.300 IT-chefer er blevet spurgt om outsourcing, og kun 43 procent er helt tilfredse med den løsning, de har fået. 32 procent peger på manglende rådgivning i outsourcing-processen som hovedårsagen til, at de er utilfredse.
Uni2, der primært har fokuseret deres outsourcing-tjenester til hosting af hjemmesider, har længe ønsket at rykke op i værdikæden og ind på markedet for hosting af ERP-applikationer, men efterlyser undersøgelser, som afdækker behovene for outsourcing på det danske marked.
- Outsourcing er en af de metoder, som kan gøre virksomhedernes IT-investeringer rentable, men der mangler generelt oplysninger om de barrierer, der stopper udviklingen på markedet. Vi oplever, at der er mange ubesvarede spørgsmål og usikkerhed ude i virksomhederne. Bliver det dyrere eller mere effektivt ? Og det bekræftes af en række af undersøgelsens tal, siger direktør hos Uni2, Michael Reich.
I undersøgelsen nævner IT-chefterne økonomiske besparelser, uafhængighed af nøglepersoner og færre bekymringer som de største fordele ved outsourcing.
Men ikke alle er lige trygge ved situationen.
25 procent ser det som en ulempe, at virksomhedens IT er ude af syne. 25 procent ser den manglende hands on- omgang med systemerne som et problem og 26 procent mener, at outsourcing er dyrere end intern IT-drift.
Skiftende roller
Hos konsulenthuset KPMG genkender man problemstillingen med IT-chefernes skiftende roller og de spørgsmål, der opstår i forbindelse med outsourcing.
- Der opstår en række nye opgaver for virksomhedens IT-enheder. Fra at være driftsansvarlige bliver de indkøbere og ansvarlige for at styre leverancerne fra de selskaber, der leverer outsourcing-tjenesterne. Internt i en virksomhed bliver driften og spørgsmål løst mand til mand og gennem vennetjenester. Med outsourcing skal IT-cheferne til formelt at formulere virksomhedens behov, og de rutiner, der er internt i virksomheden, i en kontrakt. Meget af utilfredsheden med de løsninger, der så bliver valgt, skyldes, at man ikke har fået beskrevet de behov grundigt nok, eller at man mangler en fleksibel kontrakt, siger han.
Anbefaler rådgivning
Selv om man hos KPMG ser en trend hen imod, at virksomhederne internt har øget fokus på kontraktudformningen, anbefaler Uni2's Michael Reich ekstern rådgivning.
- IT-chefernes nye rolle er at være med til at formulere strategier, som kan realisere investeringerne i IT. Den rådgivning, de mangler for at kunne gøre det, kan komme flere steder fra.
I forbindelse med outsourcing har leverandørerne et klart ansvar for at gøre det helt klart, hvad det er, de kan levere, men vi vil også gerne slå et slag for brug af konsulenter i processen, siger han.

Billedtekst:
IT-chefernes nye rolle er at være med til at formulere strategier, som kan realisere investeringerne i IT. I den forbindelse er det en strategisk god ide, at få ekstern rådgivning, mener direktør hos Uni2, Michael Reich.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere