Stort kapitalindskudredder Genuity Danmark

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. juni 2002.


Genuity Danmark A/S, som blandt andet web-huset Mondo er en del af, kom ud med et underskud på 11,2 millioner kroner for regnskabsåret 2001. Kun et kapitalindskud på 47 millioner fra Integra har sikret fortsat drift.

For Genuity Danmark har regnskabsåret 2001 været en blandet fornøjelse. Selskabets egenkapital lyder på minus 780.000 kroner, og på bundlinien står et underskud på 11,2 millioner kroner. Umiddelbart er det en forbedring i forhold til regnskabsåret 2000, hvor underskuddet lød på 16,9 millioner kroner. Forbedringen er dog kun opnået efter, at selskabets eneste aktionær, franske Integra, har skudt ikke mindre end 47 millioner danske kroner i selskabet. Pengene er løbet ind på Genuity-kontoen i flere omgange.
I marts 2002 eftergav Integra en gæld på 16 millioner kroner. Maj bød på en kapitaltilførsel på 25 millioner, og pr. 31. december indløb endnu seks Integra-millioner i gældsafgivelse på Genuitys konto.
Genuity Danmark-navnet dækker over underafdelingerne Mondo, Mondonet og Mondonet Technology Center.

Dyr hosting
Ifølge Genuitys økonomichef, Torben Rasmussen, skyldes det negative resultat etableringen af et hostingcenter på Lyngbyvej i København. Centeret har kostet omkring 20 millioner kroner alene i etableringsomkostninger, og dertil kommer ansættelsen af personale. Foreløbig kører centeret med en 30 procents belægning.
- Markedet for hosting er måske ikke gået så hurtigt, som man kunne have håbet på. Den bristede dotcom-bølge til trods, så er der stadig behov for hosting i form af for eksempel banker eller store offentlige portaler, siger han.
Hvor hosting-delen af Genuity trækker ned i regnskabet, kører web-udviklingen i konsulenthuset Mondo, ifølge Torben Rasmussen, med overskud.
Genuity Danmark har ikke oplyst årets omsætning. Bruttoresultatet er opført som 27,8 millioner kroner. Til sammenligning havde selskabet i regnskabsperioden personaleomkostninger for 26,9 millioner kroner og administrationsomkostninger for 27,7 millioner.

Fremtid
Hos Genuity Danmark forventer man øgede aktiviteter og et forbedret, men stadigt rødt resultat på bundlinien for regnskabsåret 2002. I 2001-regnskabets supplerende oplysninger er det noteret, at selskabets drift er betinget af kapitaltilførsel.
- Vi forventer, at hosting-forretningen bliver Ebitda-positiv i Q4 i år, men indtil da er det nødvendigt med kapitaltilførsel, siger Torben Rasmussen. Ebitda er resultatet før skat, renter, af- og nedskrivninger.
Integra, har med henblik på at forbedre Genuity Danmarks egenkapital og fremtid i markedet derfor afgivet et løfte om at holde Genuity Danmark finansielt kørende til minimum 31. maj 2003.
Løftet kommer indirekte fra Genuity Danmarks moderselskab, Genuity Inc. I 2001 købte de franske Integra for knap en milliard danske kroner. Genuity Inc. har som den danske afdeling haft et dårligt år. På koncernens bundlinie for regnskabsåret 2001 står et nettounderskud på knap fire milliarder dollars(30 milliarder kroner).

FOTO: TORBEN KLINT




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere