Nordiske teleselskaber placerer sig stærkt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. juni 2002.


ADSL-udrulningen giver de gamle nordiske telemonopoler flotte placeringer på årets BusinessWeek top 100.

Siden 1998 har BusinessWeek i samarbejde med Standards & Poors udgivet en top 100 liste over de 100 bedste teknologivirksomheder basereret på deres økonomiske præstationer det foregående år. Og der er gode nyheder for de nationale farver.
Nok er TDC det eneste danske indslag på listen, men koncernen præsterer et spring fremad på hele 54 liste-pladser i forhold til sidste år.
Her lå TDC under den prestigefyldte 100-grænse, som nummer 138.
Springet kan blandt andet tilskrives TDC's satsning på ADSL-udrulning. TDC har nu 153.000 ADSL-kunder. I januar 2001 var tallet 19.000.
Telenor, der sidste år ikke var med på listen, er i år placeret som nummer 15. Virksomheden har gennem 2001 skåret i omkostningerne gennem frasalg af blandt andet ejerandelene i Viag Intercom og Esat Digifone, og fremviste et imponerende overskud på 10,3 milliarder norske kroner før skat for regnskabsåret 2001.
Også Telenor, der ejer 53,3 procent af Sonofon, har oplevet en massiv vækst i ADSL- abonnementer. Ifølge undersøgelsen kan selskabet med 57.000 ADSL-abonnementer tegne sig for en stigning på 1.800 procent inden for de sidste 12 måneder.
Ny dreng i klassen
Den nye dreng i den nordiske teleklasse, svenske Tele2, har også sneget sig med på listen, de ligger placeret som nummer 91.
Selskabet har markeret sig blandt andet i Norge, Finland og Danmark, hvor Tele2 samlet har 1,7 milliarder kunder.
Svenske Telia og fusionspartneren finske Sonera nåede ikke med på top 100 listen.
Telia tegner sig dog for en fremrykning fra plads 179 til 132 mens Sonera ligger som nummer 149.
Eneste anden nordiske virksomhed, som figurerer på listen, er Nokia med en placering som nummer 54.
Den ubetingede førsteplads går til koreanske Samsung Electronics.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere