Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. maj 2002.
Når en virksomhed etablerer et
e-handelssted, er der en mangfoldighed af kommercielle, praktiske og juridiske forhold, der skal tages i betragtning. Denne artikel giver et kortfattet overblik over de væsentligste juridiske problemområder, der bør tages i betragning allerede i planlægningsfasen.
De relevante regler relaterer sig til spørgsmål om værneting og lovvalg samt spørgsmål af aftale-, markedsførings-, immateriel-, databeskyttelses-, konkurrence- samt skatte- og momsretlig karakter. De juridiske regler, der regulerer handel på internettet er i vidt omfang sammenfaldende med de almindelige regler, der gælder for handel uden for internettet, men der er også en række specialregler, der har udviklet sig i forlængelse af internettets udbredelse. Fælles for disse regler er, at de tager højde for et eller flere af de særlige forhold, der gør sig gældende for handel på internettet. Disse er blandt andet følgende:
Internettets juridiske udfordring
For det første udveksles der digital information, der er platforms- og medieuafhængig, og som uden tab af kvalitet kan kopieres for omkostninger, der er negligerbare i forhold til de omkostninger, der kan være forbundet med udviklingen og tilvejebringelsen af den pågældende information. For det andet udveksles informationen via telekommunikationsmidler, hvor der ingen fysisk kontakt er mellem afsender og modtager, og hvor identifikation af aktørerne på nettet er vanskelig.
For det tredje er internettet et globalt informationsudvekslingsmedium, der opererer på tværs af landegrænserne, således at den tilstedeværende information og aktørerne kan være underlagt en mangfoldighed af regler i forskellige lande.
Disse forhold kombineret med, at der i dag kun eksisterer særdeles begrænset materiale af retskildemæssig værdi om internettet, indebærer, at jurister ofte er henvist til vanskelige og juridisk usikre vurderinger om handel og andre forhold på internettet.
På trods af ovenstående er der i dag en række veldefinerede områder, man bør inddrage i sine overvejelser, før et e-handelssted etableres.
Aftaleretlige spørgsmål
Evnen til at indgå bindende aftaler på internettet er af afgørende betydning for internettets kommercielle succes, men også praktiske og bevismæssige problemer såsom verifikation af identiteten af aftalemodparten og indholdet af de erklæringer, som udveksles og som elektronisk og uden efterladelse af spor kan ændres på vejen mellem afsender og modtager, er en udfordring.
Udover de nævnte praktiske og bevismæssige problemer er der en række forhold af mere klassisk aftaleretlig karakter, der skal overvejes.
En aftale kræver som bekendt, at der foreligger et tilbud og en rettidig accept. Både tilbudet og accepten skal fremstå som udtryk for afgiverens vilje til at være bundet på de angivne vilkår.
For så vidt angår spørgsmålet om accept er et af de centrale spørgsmål, hvorvidt en forbruger kan antages at have accepteret indholdet af de såkaldte "point and click"-aftaler, "click-
through"-aftaler eller "click-wrap"-aftaler ved at klikke med en computermus. Disse spørgsmål er behandlet nærmere i Computerworld den 3. maj 2002.
Et andet spørgsmål er, hvorvidt et e-handelssted er et tilbud i aftalelovens forstand, hvilket blandt andet er af betydning for, om en kunde kan stille krav om levering af de produkter, der udstilles på et e-handelssted. I den analoge verden anses kataloger, prislister og annoncer som opfordringer til at afgive tilbud, mens en forretningsdrivendes udstilling af varer anses for et tilbud. Afhængig af den konkrete udformning af det pågældende e-handelssted, taler meget for at anse et e-handelssted for at indeholde en opfordring til at afgive tilbud, men hvis en erhvervsdrivende vil være sikker på ikke at være forpligtet til at levere de varer, der er udstillet på stedet, for eksempel fordi der kan være en begrænset mængde af de pågældende varer, bør der indsættes en klar tilkendegivelse af, at levering er betinget af leverandørens godkendelse.
Yderligere krav til formalia omkring aftaleindgåelsen følger af e-handelsloven.
Markedsføringsretlige regler
De regler af markedsføringsretlig karakter, der er særligt relevante for etablering af et e-handelssted, fremgår af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven, lov om visse betalingsmidler og e-handelsloven, som trådte i kraft i april i år.
Markedsføringsloven gælder også i forbindelse med handel og markedsføring på internettet. Således gælder reglerne om god markedsføringsskik, forbudet mod vildledning eller urimeligt mangelfulde oplysninger samt specialforbudene om tilgift, mængdebegrænsninger, præmiekonkurrencer m.v. Forbrugerombudsmanden, som håndhæver reglerne i markedsføringsloven, har i en rapport fra oktober 2000 tilkendegivet sin opfattelse af, hvilke juridiske krav et e-handelssted skal iagttage, og denne rapport giver et godt billede af de eksisterende regler på området.
En af Forbrugeraftalelovens hovedbestemmelser vedrører fortrydelsesretten, hvorefter forbrugeren indtil 14 dage efter, at forbrugeren har fået varen i hænde, har ret til at fortryde købet. Forbrugeren skal oplyses om denne adgang, og er en sådan oplysning ikke givet, gælder fortrydelsesretten, indtil den er givet.
Lov om visse betalingsmidler har til formål at forenkle og understøtte nye handelsformer. Loven indeholder blandt andet en generalklausul, hvorefter betaling over nettet skal være sikkert, og den stiller sammen med Persondataloven en række krav over for udstederen om sikkerhed og gennemsigtighed og begrænser adgangen til registrering af brugeradfærd.
Efter e-handelsloven har en tjenesteyder en generel oplysningspligt om en række praktiske forhold vedrørende tjenesteyderen selv, herunder navn, adresse og cvr-nr.
Informationerne skal være let tilgængelige på e-handelsstedet. Inden en ordre afgives, skal en tjenesteyder klart, forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning om en række forhold, blandt andet de tekniske hjælpeværktøjer, der er til rådighed til at finde og rette indtastningsfejl, ligesom tjenesteyderen uden unødig forsinkelse elektronisk skal bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre.
Immaterielretlige spørgsmål
Særligt domænenavne har givet anledning til mange sager i ICANN og DIFO for henholdsvis .com- og .dk-domænerne. De mange spørgsmål, der opstår, er reguleret i henholdsvis ICANN Uniform Domain Name Dispute Resolution Policy og DIFO's regler af 9. november 2000.
For så vidt angår .dk-domænet er det fastslået, at et domænenavn alene er en databaseindgang og ikke et varemærke i sig selv, at brug af et domænenavn, herunder forsøg på salg heraf, kan udgøre en varemærkekrænkelse, mens dette formentlig ikke er tilfældet for den blotte registrering af et domænenavn.
Omfattende juridiske krav
Som det fremgår af ovenstående summariske gengivelse af de regler, der er relevante for etableringen af et e-handelssted, er der mange og omfattende juridiske krav til den virksomhed, som etablerer et e-handelssted.
Manglende overholdelse af disse regler kan - som i den analoge verden - få betydelige økonomiske konsekvenser, herunder i form af erstatningskrav, bøder eller tab af retsstilling i øvrigt eksempelvis som følge af ugyldige aftaler.
Carsten Raasteen (cr@kromannreumert.com) og Søren Skibsted (ssk@kromannreumert.com) er tilknyttet Kromann Reumerts afdeling for IT-ret og beskæftiger sig blandt andet med IT-systemkontrakter, softwarelicens- og supportaftaler, IT-konsulentaftaler, web-aftaler, juridiske spørgsmål vedrørende Internet og e-commerce samt køb, salg og finansiering af IT-virksomheder.
