Rigtige mænd tager eftertænksom backup

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. april 2002.


En intelligent strategi for at sikre en virksomheds data er langt rigtigere end bare at smide mere teknologi efter problemet fortæller Veritas nordiske chef Ann Charlotte Norin.

Som softwareleverandør af blandt andet backup-systemer kommer man i første række, når tingene ikke går efter hensigten, og kunderne griber telefonen.
- Det drejer sig om at få et hollistisk syn på lagring. Og dermed se, hvor de kritiske områder er i hele systemet. For alt for ofte lægger man sig fast på hardwaren og forventer, at strategien ligesom kommer af sig selv, siger Ann Charlotte Norin, som er Veritas Softwares Regional Country Manager for Danmark, Finland og Norge.
Tænk strategisk
Hun mener, at det drejer sig om at kigge alle rutiner igennem og tænke en smule paranoidt.
- Mange gemmer deres bånd i et båndarkiv i kælderen. For de fleste ved, at det er uhensigtsmæssigt at anbringe bånd i et skab i maskinstuen. Men hvad sker der, hvis huset brænder? Så kommer brandvæsenet, og hvad gør de? De sprøjter vand, og hvor ender det? I kælderen sammen med alle båndene.
Derfor drejer det sig om først og fremmst at tænke på den rigtige måde.
Hun mener, at mange gemmer sig bag teknologien.
- Hvis en virksomhed finder ud af, at backuppen ikke kan nås i det tidsrum, der er sat af til sikkerhedskopiering, så er de ofte meget lydhøre over for for eksempel en hurtigere båndstation.
- Men måske skulle man i stedet købe en ekstra enhed, og restrukturere procedurer, netværk og databaser. For en hurtigere backup-enhed er ikke nødvendigvis en hurtigere restore-enhed. Og det er lige her, at tiden er allervigtigst.
Kig også på serveren
Ann Charlotte Norin fortæller videre, at det også er vigtigt at kigge på selve serveren i forbindelse med en strategi til sikring af virksomhedens data.
- Hvis katastrofen virkelig er ude, og serveren er kaput, så er det ofte ikke et problem at få en ny server, men at få systemdisken tilbage igen kan være en langtrukken katastrofe. Skal det ske på den hårde måde med en samling cd'er, kan det tage timer. Hvis man altså kan finde cd'erne!
Hun fortæller videre, at dette problem netop kan afhjælpes ved at anvende software, som er i stand til at tage en kopi af en systemdisk og hurtigt få den tilbage igen.
- Jo enklere tingene kan gøres, jo bedre går det. Automatik fremmer processerne, og er netop med til at motivere til at få en strategi for sikring af data. Planlægning og automatisering er derfor de vigtigste fokuspunkter i bestræbelserne for at sikre en virksomheds data, Teknologien kommer bagefter.
Ann Charlotte Norin mener, at fremtidens systemer netop vil være designede således, at sikkerhedskopiering bliver til en kontinuerlig proces, der foregår automatisk.
- I forbindelse med de stadigt stigende krav til oppetid ser vi mere og mere en fordel i, at datasikkerhed er indbygget i systemerne fra starten af - og helst så langt nede, som overhovedet muligt. Filsystemet skal nemlig have en vis mængde intelligens indbygget for at kunne understøtte de sikkerhedsfunktioner, som kræves i dag.
Skudsikkert Unix-filsystem
Veritas har derfor udviklet deres sikre filsystem, så det understøtter HP's Unix-variant HP-UX, Suns Solaris og Red Hat Linux.
- Hvis man ejer filsystemet, så kan man også bygge sikkerhed ind i det. For dagens tendens er systemer, som er online hele tiden. Og her det ikke muligt at være nede på grund af backup. Løsningen på det ligger i filsystemet. Vi er i den sammenhæng kede af, at Microsoft er så lukkede med hensyn til deres systemsoftware, idet man ikke vil åbne filsystemet og automatisere sikkerheden her, siger Ann Charlotte Norin.
Det Unix-filsystem som Veritas har udviklet, indeholder forskellige sikkerhedsforanstaltninger, som journalisering, restart/recovery-muligheder og naturligvis fuld logging. Derved kan transaktioner spores, de kan genstartes og der er en dokumentation af aktiviteterne.
Det er muligheder, der i mange år har eksisteret på mainframesystemer, som OS/390 og OpenVMS, men ikke i den høje ende af Unix-verdenen.
Unix har mulighed for at anvende flere filsystemer, så det er problemløst at designe sit eget filsystem til dette styresystem. Der er også flere fabrikater, som tilbyder pansrede Linux-versioner.

Billedtekst:
Hvis katastrofen indtræffer, så er det sjældent et problem at få en ny server, men at få systemdisken tilbage igen, kan være en langtrukken katastrofe, siger Ann Charlotte Norin, nordisk chef for Veritas Software.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere