Danmark sakker bagud i e-government

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. april 2002.


For stort pres på kommunalesystemer og for få nationale initiativer gør, at lande som England viser Danmark baghjul i kampen om førstepladsen for e-government. Det mener en af spydspidserne i det digitale Danmark, Græsted-Gilleleje Kommune, der var inviteret til at give deres bud på det digitale samfund på årets Lotus Global Government Forum.

London: 220 repræsentanter fra verdens ministerier, institutioner, kommuner, råd og regeringer var i starten af ugen samlet i London på Lotus Global Government Forum. I en blanding af systempræsentationer, cases og taler fik de inviterede mulighed for at få inspiration og diskutere fremtiden for e-government.
Blandt de inviterede talere var kommunaldirektør Mogens Hegnsvad og IT-chef Michel van der Linden fra Græsted-Gilleleje Kommune. Kommune har gennem en lang årrække gennemført flere initiativer inden for e-government. I år inkluderer det blandt andet ADSL-forbindelser til alle kommunens lærere.
Stagnation
Mogens Hegnsvad mener dog, at Poul Nyrups ord om Danmark som verdens førende IT-nation er begyndt at lyde hule blandt andet set i sammenligning med de initiativer, som blev præsenteret på konferencen.
- Vi mangler nogen på offentligt niveau til at skubbe på udviklingen inden for e-government. Og selv om det har været målsætningen, så viser arrangementer som dette, at Danmark ikke længere er et foregangsland. Der mangler en overordnet strategi på området, blandt andet så man undgår, at de samme ting bliver udviklet igen og igen rundt om i landet. For eksempel kunne man forestille sig et nationalt initiativ inden for e-learning med fælles nationale e-learnings-programmer, sagde han.
Elektroniske England
Handling bag orderne findes i rigt mål i England, der flere gange under konferencen af flere blev fremhævet som landet, der er helt i front i forhold til offentlige digitale initiativer. Et ambitiøst regeringsinitiativ foreskriver, at alle offentlige institutioner og services skal være digitaliseret i år 2005.
Det engelske folk skal kunne gøre alt fra at registrere fødsler til at stemme. Over hele landet gennemføres nu initiativer. 256 ud af 530 offentlige services er på nuværende tidspunkt tilgængelige online.
På konferencen blev blikket også vendt indad i regeringssystemet og på den manglende kommunikation mellem afdelinger, der ofte er et uheldigt kendetegn for offentlige institutioner.
Derfor fik det engelske Knowledge Network, som forbinder landets offentlige institutioner i et digitalt netværk, stor opmærksomhed. Netværket bringer ikke bare institutionerne online, men skaber også en infrastruktur til videndeling mellem de geografisk spredte regeringskontorer, .
Også repræsentanterne fra Græsted-Gilleleje Kommune var imponeret over de engelske initiativer
- På en konference som denne ser man den samme dybe tallerken opfundet mange gange rundt om i verden, og så er der alligevel indimellem nogle initiativer, der virkelig imponerer, siger Mogens Hegnsted. Han fremhævede et initiativ fra Cornwall, hvor den engelske kommune på et web-sted havde lavet et bynet, der kombinerer offentlige services med mulighed for frivilligt lokalpolitisk græsrodsarbejde og kommunikation borgerne imellem.
Den økonomiske barriere
Hvor initiativer som bynet ligger inden for rækkevidde for de danske kommuner, savner Mogens Hegnsted de større nationale initiativer, der ligger uden for kommunernes økonomiske formåen.
- Økonomien i projekter om digital administration skal holde, og vi laver hele tiden kalkuler for at se, om forretningsplanen er solid. Enten skal der være mulighed for at spare penge, eller også skal servicen for borgere forbedres mærkbart, før vi søsætter nye initiativer. Vores erfaring er, at det sværeste er de områder, hvor penge er involveret, vi mangler sikkerhedsløsningerne og den digitale signatur. Større systemer, der berører landsdækkende opgaver, skal ikke udvikles i kommunerne, siger han.

Billedtekst:
Kommunaldirektør Mogens Hegnsvad (t.h.) og IT-chef Michel van der Linden fra Græsted-Gilleleje Kommune var blandt de danske repræsentanter på årets Lotus Global Government Forum. Græsted-Gilleleje har en mangeårig tradition for initiativer inden for e-government, og interesserede kunne på konferencen blandt andet høre om det skolenet , kommunen har arbejdet med i snart seks år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere