Vækst i Microsofts skygge

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. april 2002.


Specialisering omkring Microsofts server-produkter får NetIQ til at gå efter Tivolis og CA's Microsoft-kunder. Specielt dem med Active Directory og Exchange.

En Microsoft Exchange-server kommer i en lille plastic-omvundet papkasse, som passer fint på en hylde. Det gør alle NetIQ's administrationsprodukter til Microsofts serie af serverprodukter også, og der er en god grund til, at det forholder sig sådan.
- Vi designer vores produkter, så en hvilken som helst Microsoft-systemadministrator øjeblikkeligt vil føle dem som en naturlig forlængelse af Microsofts egne produkter. Det adskiller vores produkter fra for eksempel CA's og Tivolis store rammesystemer, siger den nordiske chef for NetIQ, Jesper Frederiksen.
- Vi lever sammen med Microsoft på samme vis som Citrix. Men vi har en simpel licensstruktur og en prissætning, der afspejler Microsoft-verdenens. Og vi trives med sorte tal på bundlinien netop ved at holde os til Microsoft, siger han.
Denne "teflonbehandlede" produktstrategi har efter Jesper Frederiksens mening flere fordele.
- Der er i dag ingen, som har råd til flerårige projektforløb. I dag er maksimum tre måneder. Kender folk for eksempel til Exchange, skal de ikke igennem nogen stor uddannelse for at kunne bruge vores produkter. Så vi har netop ingen problemer med super-korte udrulningstider.
Videre fortæller Jesper Frederiksen, at NetIQ designer produkterne omkring Microsofts COM-udviklingsmodel, der anvendes Visual Basic til modifikationer og Microsofts SQL Server til at opbevare alle data.
- Dertil går vi i dybden med produkterne. Det betyder, at vi kan fortælle, hvorfor en Exchange-server kører langsomt, siger han
Nyt fokus på sikkerhed
Ifølge Jesper Frederiksen er der meget stor interesse for at kunne administrere Microsofts Postserver Exchange og Microsofts Active Directory systemkatalog lige nu, mens Citrix-interessen er stigende på grund af virksomhedernes øgede indsats for at holde driftsomkostningerne nede.
- Interessen for tynde klienter betyder netop, at fokus på administration flyttes fra klienten til serveren, hvorfor Citrix server-administration og -overvågning bliver til en vigtig og central ting i en virksomheds drift, siger han:
- Og interessen for Active Directory giver også et øget fokus på sikkerhed, da Active Directory netop styrer adgang og rettigheder for alle brugere. Der er derfor en klar tendens mod sikkerhedsprodukter, der kan analysere og reagere på sikkerheds-hændelser i en virksomheds netværk.

Billedtekst:
Nordisk direktør for NetIQ, Jesper Frederiksen fortæller, at NetIQ har specialiseret sig i at levere produkter rettet mod Microsofts server-software. Dertil har virksomheden Web-analyseværktøjet WebTrends, idet virksomhederne WebTrends og NetIQ fusionerede tidligt i 2001.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere