Lagringens ulidelige lethed

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. marts 2002.


I bitregnen fra de digitale medier er det ved at være et problem at finde plads til al underholdningen. Diskfabrikanterne satser på biler, underholdningsfabrikanterne satser på IT, og IBM er kommet til at fabrikere en computer-pille.

Hannover: Det er muligt, at fremtidens mobile medier skal fremmes via digitale medier, men der er ved at dukke et spørgsmål op: Hvor gør vi af alle bittene? På Cebit er der flere svar på det spørgsmål.
Den hastige udbredelse af digitalkameraer har fået priserne til at rasle ned på de ram-moduler, som bruges i kameraerne til at opbevare billederne.
Det betyder, at det i dag er muligt af få moduler på 128 megabyte eller mere til under 1.000 kroner. Og priserne rasler stadig ned, mens lagerkapaciteten er på vej op.
Sandisk, som er fabrikant af rammoduler viser for eksempel et 1 gigabyte CompactFlash-rammodul. Det er rigeligt til at rumme en spillefilm i MPEG4-format.
Lagring i alle typer enheder
Diskfabrikanterne arbejder på to fronter, dels ved at øge kapaciteten på de almindelige IDE-harddiske, men også ved at satse på mindre diske der kan indbygges i andre enheder.
Samsung viser adskillige prototyper på diske med meget lille fysisk størrelse, men alligevel med kapaciteter fra fem gigabyte og op.
Blandt de vigtigste anvendelser for denne type enheder er montering i biler, idet netop bilen vil kunne forvandles til en form for mobil server for audio og trafikrelaterede data med videre i fremtiden.
Elektronikgiganterne Sony og Matsushita (Panasonic med flere) er gået en anden vej og går efter at integrere deres rammoduler i alle tænkelige former for underholdningselektronik.
Sony og Matsushita slås
Sony kommer med tv, radioer, forstærkere, mobiltelefoner og flere enheder med deres MemoryStick indbygget.
Øverst i den digitale fødekæde er stadigvæk pc'en, men Sony viser her på Cebit deres medie-harddisk, der er beregnet som lager for alle former for digitale medier og kan sættes i stedet for pc'en til at fodre de andre underholdningsenheder.; i første omgang dog kun lydfiler.
Den ide er ærkekonkurrenten Matsushita også kommet på, men her hedder mediet MMC (multimedia card), hvilket er endnu mindre end Sonys MemoryStick. IdÈerne er de samme hos de to, selv om begge parter er enige om at den andens teknologi er helt forfejlet.
På den anden side af IT-fronten er eksperimentglade IBM, hvis seneste påhit er en pc-pille. Den kaldes MetaPad, og er en pc krympet til at have samme størrelse som indmaden af en PocketPC lommecomputer. Alligevel er der en 800 MHz processor, 128 megabyte ram, og en 2,5 tomme harddisk på 10 gigabyte i enheden, der vejer 250 gram.
Den kan så puttes i forskellige enheder og kvikke dem op med processorkraft. Det betyder, at man kunne forestille sig, at man puttede pc-pillen i ens tv for at foretage videoredigering. Alternativt giver IBM's MetaPad mulighed for at opbygge totalt modulære computere, hvor man kunne bruge enheden til at drive en bærbar computer eller forvandle en tynd klient til en pc.
Der er ingen informationer på messen om IBM's planer om at sætte enheden i produktion.

Billedtekst: Øverst: 128 megabyte er i øjeblikket den maksimale kapacitet for Sonys MemoryStick rammoduler, men Sony lover højere kapacitet i fremtiden, hvilket giver mulighed for at opbevare for eksempel film på de små moduler på fire gram.

Billedtekst: Midten: Denne cd-afspiller har indbygget harddisk og kan bruges som beholder for digital musik.

Billedtekst: Herover: IBM's lille tablet pc er opbygget ved hjælp af MetaPad pc-pille. Selve indmaden ses i baggrunden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere