Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. februar 2002.
Intel lovede at server-verdenen ville juble når den 64 bit Itanium-chip dukkede op. Men jublen druknede i dødsskrigene fra dotcom'erne, og RISC-fabrikanterne undrer sig over postyret. De har nemlig været på 64 bit i lang tid.
Det var ideerne om flokke af terabyte-store databaser, der fik julelysene tændt hos alle serverfabrikanter, da dotcom-bølgen fik skum på toppen. Og specielt brændte lysene kraftigt hos Intel, der først har fået 64-bit systemer med Itanium.
Helt præcist er et 64-bit system et system, hvor processor, styresystem og applikationer alle anvender 64 bit i gerning og beregning. 64-bit systemer giver dog ikke samme dramatiske effekter som de forrige processor-generationer for alle programmer. Overgangen fra 16 bit til 32 bit var dramatisk i pc-sammenhæng, men i realiteten er der kun tre punkter, hvor 64-bit systemer virkelig stråler. Det drejer sig om store databaser, beregning med flydende tal og hurtig datatransport.
Hurtigere data
Den sidste fordel er den mest umiddelbart forståelige. Jo bredere en datakanal er, jo hurtigere kommer data rundt i maskinen. Så logikken siger, at 64-bit systemer transporterer dobbelt så mange data rund i systemet, på en given tid, som et 32-bit system.
Det betyder især noget for applikationer, som er meget grafiktunge, eller flytter store datamængder. Og det er primært multimedia og spilleprogrammer, som gør det på dagens datascene. Spillekonsollen PlayStation 2 er et glimrende eksempel på et system, der anvender brede databusser. Faktisk anvender spillekonsollen 128-bit databus, for netop at få grafikdata flyttet kvikt nok rundt i systemet.
Det er også baggrunden for at grafikkort reklamerer med 128 bit eller 256 bit. Det betyder, at disse kort anvender en 128 bit eller 256 bit bred datakanal til at flytte billeddata frem til skærmens arbejdsareal.
Store databaser kræver plads
En lidt mere kompliceret akt i 64-bit dramaet er forholdene omkring databaser. En database anvender et systems RAM som mellemlager. Her ligger de sidst læste data til genbrug. Og det er snedigt, da forskellen på at læse fra en disk og læse fra RAM er omkring en faktor 1.000.
Jo flere data man kan holde i RAM, jo mindre skal man bruge disksystemet og jo kortere tid skal brugerne vente. Logikken siger hermed, at der skal mest mulig RAM i databasesystemer.
Men et 32-bit system kan maksimalt håndtere fire gigabyte RAM, hvor der samtidigt skal være plads til styresystem og applikationer.
Samtidig er dagens databaser ved at være store. Databaser i terabyte-klassen er ikke usædvanlige hos for eksempel televirksomheder eller andre virksomheder med store kunde- eller transaktions-antal .
Men de 64 bit er ikke en universel kur. Databasen skal være en base, som primært bruges til opslag. Alle opdateringer kræver nemlig skrivning på disk, da der ellers kan ske datatab ved systemnedbrud.
Endelig er det i høj grad muligt for en dårlig programmør at krølle en database så meget sammen, at der ikke er hjælp at hente ved et 64 bit system.
Kommatal bliver præcise
Det sidste aktiv for 64-bit systemer er regnepræcisionen.
64-bit beregninger er langt mere præcise end 32-bit kalkulationer. Den mest visuelle effekt af det er ved computer-animation, hvor der skal regnes uhyggeligt meget for at få dagens computergenererede monstre til at komme til live. Jo bedre og hurtigere beregninger, jo bedre effekt.
I lidt mere dagligdags sammenhæng, så betyder 64-bit beregninger noget ved billedbehandling, videohåndtering og designprogrammer. Alle anvendelser, som i dag er koncentreret omkring det professionelle marked.
Vi venter stadigvæk på Intel
I dag er der næsten ingen af chipfabrikanterne, der ikke har 64 bit teknologi. IBM, Motorola, HP, SUN, Silicon Graphics, og Compaq har længe haft 64 bit systemer, med et tilhørende 64-bit styresystem.
Og nu er Intel kommet med i flokken, selv om salget af Itanium har været minimalt. Intel siger selv at dagens Itanium ikke er produktionsmoden, dels på grund af manglende ydevne, dels har der ikke været den dotcom-spiren af store databaser, som alle havde håbet på. Intel siger nu, at det er den næste generation af chippen, der vil være moden til markedet. Men indtil da hygger Unix- og RISC-folket sig.
FAKTA: Det tekniske.
32 bit giver mulighed for ar tælle til 232-1, hvilket er 4.294.967.295, hvis man starter med nul. Derfor kan 32-bit-systemer maksimalt adressere fire GB. De 64 bit giver mulighed for at tælle til 264-1 eller:
18.446.744.073.709.551.615. Det betyder, at en rent 64 bit system kan rumme 17.179.869.184 GB af RAM.
Bruger man alle bittene til at gemme videobilleder, så klarer et 32-bit system at gemme omkring syv et halvt minuts video. Et 64-bit system klarer derimod 59.516 års video!
Billedtekst: 64-bit teknologi betyder mest noget for databaser og tekniske beregninger.
