Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. februar 2002.
De første brugere af det nye 3G-mobilteknologi får ikke ret meget nyt. Derfor har det første japanske system endnu kun 27.000 brugere, men japanerne får vigtige erfaringer.
Siden debuten i slutningen af sidste år, har omkring 27.000 japanere anskaffet sig en såkaldt 3G-mobiltelefon. 3G eller tredje generation af mobiltelefon er det system, der skal afløse den analoge første generation - herhjemme repræsenteret ved NMT - og den digitale anden generation - i Europa repræsenteret ved GSM. 3G bringer to væsentlige nyheder: Det indfører et system over hele verden, og det giver betydeligt højere data-overførselshastigheder.
Selv om al begyndelse er træg, virker 27.000 nye kunder på tre måneder ikke overvældende i et land med mere end 125 millioner indbyggere - specielt set i forhold til, at den WAP-lignende i-mode-tjeneste, da den virkelig tog fra fik over et over hundrede tusind abonnenter om ugen. NTT DoCoMo skal efter planerne nå op på 150.000 brugere på 3G i løbet af seks måneder.
Trægheden skyldes, at 3G i denne meget tidlige fase ikke giver ret meget mere, end mobilbrugerne kan få med de eksisterende systemer, fortæller teknologiattachÈen på den danske ambassade i Tokyo, Jens Uggerhøj.
- Du får ikke noget ekstra ved at gå over til 3G i starten. I øjeblikket er det nye system kun en anelse hurtigere, og der er endnu udelukkende dækning i de allerstørste byer. Det skyldes først og fremmest, at alle tilgængelige tjenester har været indrettet til en hastighed på 9,6 Kbit, fortæller han.
Sådan bliver det imidlertid ikke ved med at være: Mobilselskabet bag det første 3G-system, NTT DoCoMo, har for nylig lanceret en videostreaming-tjeneste under navnet i-motion, der udnytter de højere datahastigheder bedre.
Ikke maksimal hastighed
Det japanske 3G-system skal i første omgang kunne overføre op til 384 Kbit/s. I praksis får kunderne dog en del langsommere hastigheder, viser Jens Uggerhøjs erfaringer som 3G-bruger.
- Min vurdering er, at brugerne får mellem 100 og 200 Kbit/s, og nogengange ned til 45 Kbit/s. Men pointen er, at disse hastigheder er nok til en lang række nye tjenester, siger han.
NTT DoCoMo har taget konsekvensen af, at de ikke vil være i stand til at garantere de maksimale 384 Kbit/s til brugerne af 3G-enhederne. De har meldt ud, at de allerfleste tjenester og løsninger til den nye teknologi er udviklet, så de fungerer på 64 Kbit/s. Det hænger også samme med, at mobilselskabet ikke forventer, at der vil være ret mange, der vil være villige til at betale ekstra for højere hastigheder.
Indtil 3G's debut havde Japan to egentlige mobilsystemer: PDC, der ligner vores GSM, og CDMA, der også er i brug i USA og flere andre steder i Asien. Herudover eksisterer det DECT-lignende PHS, som har kortere rækkevidde end mobilsystemerne, men som til gengæld har kan overføre op til 64 Kbit/s og snart op til 128 Kbit/s.
Operatøren styrer
På det seneste har den japanske mobilbranche haft et par gedigne succeser ved at være først i verden med 3G og med i-mode-teknologien. Forskellen på mobilbranchen i Japan og resten af verden er, at mobiloperatørerne i højere grad påtager sig den styrende rolle, mener teknologiattachÈ Jens Uggerhøj.
- Mobiloperatører, som det dominerende DoCoMo henvender sig til producenterne og bestiller nye mobiltelefon-modeller. I den tid der går, før den nye model er klar, arbejder de med infrastruktur-integratorer og softwareudviklere. Dermed sikrer de sig, at når de introducerer ny teknologi, har de samtidig fungerende tjenester klar, som kunderne kan bruge med denne teknologi, siger han.
I Europa er det producenterne, der styrer. Her udvikler selskaber som Nokia og Ericsson nye enheder. Når de så kommer på markedet, begynder mobiloperatører og tjenesteudviklere at udvikle noget at bruge dem til.
Svagheder og styrker
Disse forskelle kan være en del af forklaringen på, at japanske mobilproducenter hidtil har haft svært ved at slå igennem i Europa, mener teknologiattachÈen.
- Producenterne er vant til at arbejde efter operatørernes retningslinier. De er ikke stærke, når det gælder selv at udstikke kursen, siger han.
Til gengæld mener Jens Uggerhøj, at de japanske producenter vil have en fordel i det mere integrerede kommunikationsmiljø, de højere datahastigheder på 3G skaber.
- 3G-telefoner fra en producent vil have lettere ved at arbejde sammen med andre produkter fra samme producent. I modsætning til selskaber som Nokia og Ericsson, der har overvejende laver mobiltelefoner, producerer de japanske selskaber også musikafspillere, tv, digitale kameraer, siger Jens Uggerhøj.
Mere 3G på vej
NTT DoCoMo lancerede 3G i november sidste år. De var så tidligt ude, at den internationale standard knapt nok var blevet færdig i tide. Derfor bygger mobilselskabet verdenspremieren på en variation, der kaldes release 99. NTT DoCoMo vil dog fuldt overholde verdensstandarden i løbet af tre-fire år.
De to øvrige japanske 3G-selskaber vil lancere senere i år. J-Phone har netop meddelt, at de går i luften 30. juni, og KDDI introducerer 3G til efteråret.
De to japanske producenter NEC og Panasonic har 3G-telefoner på markedet, og NEC har allerede fulgt deres første 2001-model op med en 2002-telefon.
3G introducerer flere nyheder i Japan. De tidligere systemer har ikke haft SIM-kort, men det har det nye system. Og japanerne er ikke før blevet præsenteret for mobiltelefoner uden antenner.
Billedtekst: Det giver japanerne værdifulde erfaringer at være de første i verden til at lancere den nye 3G-mobilteknologi, mener teknologiattachÈ Jens Uggerhøj fra den danske ambassade i Tokyo.
