Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. januar 2002.
Koncernregnskabet på væggen og interaktive mødereferater er bare nogle af de muligheder, der tilbydes med den nye generation af dataprojektorer.
Alle IT-folk kender situationen, hvor der fem minutter inde i mødet stadigvæk står en og roder med stikkene bag på den bærbare pc, som skal sættes til en dataprojektor, der står og larmer på et par mapper, mens dens netledning spændt som en G-streng står henover mødebordet.
Når der er bandet tilstrækkeligt meget og spildt nok vente-kaffe, starter det mørklagte PowerPoint-foredrag med sætninger, der er længere end den forrige.
Nye anvendelser
Men heldigvis er verden på vej væk fra dette sidde-show. For dataprojektorer er ved at forvandle sig fra rene fremvisningsenheder til interaktive redskaber i en forretningsproces.
- Reelt set er der ikke sket så meget på projektorfronten de sidste par år. De er blevet mindre, og designet er blevet vigtigere, men billedkvaliteten er ikke blevet markant bedre. I stedet bliver projektorer anvendt på nye måder, siger administrerende direktør i Dansk Data Display, Brian Würtz.
Han fortsætter:
- For fem år siden var det video, som var dræber-applikationen. Nu er det naturligvis PowerPoint, som er i fokus. Men ting som at vise en Word-skærm på væggen til et møde sådan at alle kan se mødereferatet eller at bruge et smart-board til at vise regneark på, er ved at dukke op.
Smart-boardet er det gammeldags whiteboards intelligente fætter, og er en gigantisk digitizer, hvor specielle elektroniske penne kan tegne og en elektronisk svamp kan fjerne skriblerierne igen.
Dataprojektoren bruges til at vise billedet direkte på smart-boardet. Det viste billede kunne for eksempel kunne være et regneark, hvor smart-boardet gør det muligt at betjene regnearket via skærmen. Der er klippe-klistre-funktioner mellem Windows-programmer og smart-boardet samt mulighed for at gemme og e-poste alt, som er landet på skærmen.
Denne funktionalitet, mener Brian Würtz, vil være en væsentlig del af den fremtidige udvikling inden for projektorer. Han er dog mere kritisk med hensyn til den udvikling indenfor de mere avancerede projektorer, hvor de tilsluttes et netværk. Derved kan præsentationer sendes direkte til dem og afvikles helt uden brug af pc.
- Det lyder jo smart, men hvad med firewalls og sikkerhed i det hele taget? Kommer projektoren på nettet, skal den behandles, som alle andre enheder i et netværk, og det betyder overvågning og IT-strategi. Men det er da snedigt at kunne overvåge projektoren fra centralt hold, hvis man har flere faste projektorer, siger Brian Würtz, mens han prøver at holde en projektor, som Computerworlds fotograf gerne vil have det.
Boks: Gode projektortips
- Husk altid forlængerledninger. Der vil ifølge Murphys lov aldrig være en stikkontakt i nærheden af det bedste sted for placering af projektoren.
- Bærbare computere skal have aktiveret det eksterne skærmstik, før den tilsluttede projektor viser et billede. Det sker på vidt forskellig vis på de forskellige mærker af bærbare computere. Check på forhånd, hvilken tastekombination der klarer denne funktion.
- Kom i god tid og check installationen, hvis det er et ekstern møde. Det er ikke befordrende for hverken egen nervøsitet eller tilskuernes opfattelse af ens professionalisme, hvis man bruger flere minutter med at fumle rundt med stik og udstøde panik-lyde lige i starten af ens præsentation.
- Husk at slå skærmsaveren fra og at konfigurere strømsparefunktionen, således at computeren ikke går i sort midt i ens præsentation. Husk strømforsyning til den bærbare computer.
- En trådløs mus er genial til at klikke frem og tilbage med i præsentationen, så er man fri for at stå klinet til den bærbare pc.
- Projektorer har bedst af at blive slukket på deres egen tænd/sluk-kontakt, derved får den en mulighed for at beskytte lampen bedst muligt.
- Og lige til sidst. Mellemrumstangenten bladrer en side frem og backspace bladrer en side tilbage i en Powerpoint-præsentation. Det sparer en del fumlen efter page up- og page down-knapperne i et halvmørkt lokale.
Den ultramobile
Ved denne projektortype er vægten altafgørende. De vejer typisk lidt over et kilo, men leverer alligevel næsten samme lysstyrke som mellemklassen. Ofte er lyddæmpningen svagere på de helt små projektorer, fordi blæserne skal fjerne meget varme, men samtidig være små.
Mellemklassen
Den klassiske dataprojektor, hvor der konkurreres hårdt på pris og lysstyrke. Men alt over 1.000 lumen (der er målenheden for lysstyrke) er rigeligt til et almindeligt mødelokale i dæmpet dagslys. Og disse enheder har netop typisk lysstyrker mellem 1.000 og 1.500 lumen. Denne projektortype kan fastmonteres eller bare slæbes rundt, idet vægten er omkring tre kilo.
De store projektorer
Her er der typisk tale om loft- eller væg-installationer. Projektorernes lysstyrker er over 2.000 lumen, og de har et sortiment af video- og data-indgange. Der kan være indbygget lagringsmuligheder for præsentationer eller netværkstilslutning.
Billedtekst: Administrerende direktør i Dansk Data Display Brian Würtz siger: - I dag bruges projektorer mere som en interaktiv skærm på væggen, og markedet er ved at dreje sig mod totalløsninger med videokonference, indbygget skærm og projektor med mere. Der er ingen, som længere er imponeret af en tilfældigt opstillet dataprojektor. Specielt ikke bestyrelser og VIP-mødedeltagere. Foto: Torben Klint
