Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. december 2001.


I den gode sangs tjeneste
Eindhoven, Holland: De fleste kender nok situationen, hvor man hører en eminent god melodi i radioen, men hverken får fat i titlen eller kunstnerens navn.
Glem alt om timelangt opklaringsarbejde. Forskere hos Philips har nemlig udviklet en teknologi, som overdrager arbejdet til mobiltelefonen, der oven i købet kun er få sekunder om at finde svaret.
Man taster ganske enkelt et nummer og holder mobiltelefonen hen til en højttaler, hvorefter man - hokuspokus - modtager en SMS med sangens titel og et tilbud om eventuelt at købe en cd med nummeret via mobilen.
Systemet er ifølge BBC News baseret på en kryptografisk teknik, der kaldes hashing ("hakning", red.), og som sætter en computer i den anden ende af linien i stand til at udpege den pågældende sang fra en central database.

Billedtekst: Foto fra www.rsi-digital.com

"0-00-10-10-11-11-10-11 - og Èt. Duuut!"
Oslo: Eller for at sige det analogt: Klokken er (cirka) 13.23.50!
Det hævder i hvert fald norske IT-Avisen i en artikel om den ultimative julegave til familiens nørd - armbåndsuret, der viser klokken i binære tal.
Selv det indbyggede stopur er binært. Altså er det for de fleste totalt umuligt at aflæse, hvor meget tid, der er gået. Til gengæld er funktionen pinligt matematisk nøjagtig.
Det er totalt uanvendeligt, lover den daglige leder af firmaet RSI i Sauda, som forhandler det tidløse ur.
- Jeg kan faktisk ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvad dette ur skal kunne bruges til. Der er overhovedet ikke behov for det, siger Arne Ramstad til IT-Avisen.
Uret er udtænkt i Norge (af en vis Terje Svendsen, som fik ideen efter at have set filmen "Matrix" sammen med sin søn), men fremstillet i Hongkong. Og 250 (norske) kroner er jo ikke alverden for et stykke ekstra-langhåret højteknologi som dette. Tilmed kan ikke-nørder faktisk også godt være med, idet den binære funktion kan slås fra ved tryk på en knap, så uret viser tiden med helt normale tal.

Kimer i computer
London: Den navnkundige Notre Dame-klokker Quasimodo havde sikkert gerne været foruden, men klokkerne i den britiske St. Kyneburghas kirke har taget til sig med kyshånd, at de nu kan øve sig på deres klokkespil døgnet rundt - uden at forstyrre nattesøvnen hos omkringboende naboer.
Det lydløse kimeri kan lade sig gøre takket være en computersimulator og en lille sensor, monteret på kirkens klokke. Den transmitterer et signal til kirke-computeren, som så omformer det til en lyd, kun klokkerne kan høre, erfarer avisen The Express.
Og så er der ifølge den 61-årige klokker Tony Evans den yderligere gevinst, at "ingen i landsbyen kan høre ens bommerter".

En god nyhed - og en dårlig
Chicago: Fra et analytikerfirma i Chicago, der kalder sig Challenger, Gray & Christmas - et navn af en vis gennemført tidsaktualitet, kan man roligt sige - forlyder det glædesstrålende, at antallet af fyringer (2.901) i amerikanske dotcom-firmaer i november var det laveste siden juli sidste år!
Det kan man så sig godte sig over, indtil man læser begrundelsen i næste sætning: "Det skyldes hovedsageligt, at der næsten ikke er nogle job tilbage at nedlægge".
Men en år-til-dato reduktion på 98.255 stillinger (en betydelig "sjat" over hele sidste års frafald på 41.515 dotcom-job) ligner næsten også et rent blodbad - selv i guds eget, nok så folkerige, land.
Nu holder branchen vejret i forventning til den stundende højtid-skråstreg-jul, hvor man håber, at terrorfrygten efter 11. september vil få folk til at foretage deres gaveindkøb online, hjemme fra de trygge omgivelser.

Pingvin frosset ud af kongehus
London: Efter to år på tekno-tronen bag den britiske trone er Linux-pingvinen blevet vist vintervejen. Det vakte ellers nogen opmærksomhed, da dronning Elizabeths faste kommunikationsbureau i 1999 droppede sin hidtidige Sun Solaris-platform til fordel for Dell-computere og det "rebelske" open-source styresystem Linux. Men skiftet gav simpelthen bedre ydelse, lød begrundelsen.
Bedre ydelse eller ej, så er pingvinen blevet afløst. Ind på de bonede gulve som ny kongelig hofleverandør udi webservice er trådt Microsoft og dennes Internet Information Server. Angiveligt ikke fordi Microsoft er specielt inde i varmen hos "Lizzy", men fordi det hidtige bureau har skrottet sine hosting-aktiviteter.
Dronningens nye royale web-vært hedder CCG.XM, og dette firma arbejder tilfældigvis med Microsoft IIS som standard, forlyder det fra det høje hof på Buckingham Palace.

Billedtekst: Lizzy uden Linux på det britiske kongehus' officielle hjemmeside www.royal.gov.uk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere