Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. december 2001.
Det var salget af Giga til Intel den 15. marts 2000 for det formidable beløb af næsten 10 milliarder kroner som fik danskerne til at tale om optioner og warrants. Det næsten ukendte IT-firma Giga blev Danmarkshistorie som det hidtil største virksomhedssalg. Det var Giga-chefen Finn Helmer, der som en myreflittig og inspirerende holdleder stod bag medarbejdernes gigantpræstation med at få udviklet den lynhurtige optiske 10-gigabit chip.
Det var en personlig triumf for Finn Helmer at kunne gennemføre projektet på trods af dybe, personlige problemer. Det var også en holdindsats, som aldrig før var set i en dansk IT-opstartsvirksomhed baseret på "medarbejderværktøjet" warrants. Det amerikanske belønningsværktøj med at give medarbejderne købsret til aktier i en virksomhed, som de selv kunne være med til at opbygge værdien i - de såkaldte warrants.
Alle millionærer
Finn Helmer gav fra starten sine ansatte et tilbud om tegningsret til de senere aktier, de såkaldte warrants i Giga. Han tilbød dem alle i 1996 at blive millionærer. Et mildest talt latterligt tilbud dengang i starten af 1990.erne, da Giga var et økonomisk hul i jorden og en møllesten omkring halsen på ejeren NKT.
Som bekendt lykkedes det. På otte år voksede Giga fra nul til 10 milliarder kroner i værdi ved salget til Intel i år 2000. Samtlige medarbejdere med mere end to års anciennitet blev millionærer med minimum fire millioner kroner i hånden. Medarbejdere med flere år på bagen fik mere, selv medarbejdere som kun havde været ansat i få uger og ikke havde warrants fik en ekstra månedsløn. Finn Helmer selv fik mest med 300 millioner kroner.
Billedtekst: Finn Helmer lovede i 1996 alle Gigas medarbejdere at blive millionærer. Han holdt sit løfte. Alle med mere end to års ansættelse blev millionærer fem år senere, da Intel købte Giga for næsten 10 milliarder kroner.
Foto: Hans Juhl
