Autodesk krydser Rubicon

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. december 2001.


Det tekniske IT-firma Autodesk har valgt nu selv at videreudvikle den geometriske 3D-kerne i sine cad-systemer frem for som hidtil at købe sig til teknologien.
3D-kernen er geometri-motoren i ethvert 3D-baseret teknisk IT-system. Hidtil har Autodesk baseret sig på Acis-kernen fra firmaet Spatial. Men Spatial er blevet overtaget af Èn af Autodesks allerværste konkurrenter, den franske tekniske IT-gigant Dassault Systemes.
Det har været svært at leve med for Autodesk, fordi det har betydet en grundlæggende teknologisk og dermed forretningsmæssig afhængighed af en direkte konkurrent.
Dassault Systemes er IBM's partner inden for teknisk IT, og står blandt meget andet bag 3D cad-systemerne SolidWorks og Catia, der konkurrerer med især Autodesks 3D-system, Inventor. Pudsigt nok er ingen af Dassaults egne cad-systemer baseret på Acis.

Autodesk har valgt Èn gang for alle at købe en licens til den seneste version af Acis-kernen. Denne kerne bliver under navnet Shape Manager videreudviklet af Autodesk selv.
Målet er ifølge Autodesk at sikre en hurtigere udvikling af den vigtige kerneteknologi, som kan danne platform for mere avancerede systemer.
Autodesk har med Shape Manager fastfrosset Acis-kompatibiliteten på version 7. Shape Manager er bagud-kompatibel med tidligere versioner af Acis, men er selvsagt ikke nødvendigvis kompatibel med kommende versioner af Acis.

Autodesk har selv historisk slået meget på, at netop udvekslingen af Acis' SAT-filer på kerneniveau var en vigtig begrundelse for at anvende kernen. Acis bruges således også af en masse af Autodesks samarbejdspartnere inden for teknisk IT.
Men Acis bliver selvfølgelig udviklet videre, efter at Autodesk har sagt farvel. Derfor bliver direkte udveksling af SAT-filer på kerneniveau mellem Autodesk-produkter og andre Acis-baserede systemer i fremtiden mere besværlig eller i værste fald umulig.

Konklusionen må være, at Autodesk muligvis hurtigere vil kunne udvikle mere avancerede 3D cad-systemer i fremtiden. Prisen for Autodesk er imidlertid, at firmaet bliver nødt til at udvide sin udviklingsafdeling for avanceret 3D-teknologi betydeligt.
Autodesks motiv for selv at udvikle 3D-kerner synes primært at være motiveret af frygt for at blive teknologisk afhængig af Dassault.
For brugerne er den umiddelbare konsekvens, at fil-udveksling mellem Autodesk-systemer og andre af de tekniske IT-systemer, der ligger på udviklingsingeniørens pc, sandsynligvis i fremtiden bliver mere kringlet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere