Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. november 2001.


Fra pc-brugerens Uni-vers
Framingham: Der kunne skrives tonstunge manualer om alt det, et helt almindeligt pligtopfyldende og arbejdsomt menneske skal vide for (også) at begå sig som pc-bruger.
Men så findes der jo heldigvis ofte en IT-afdeling med folk, som kan det dÈr, og som i tilgift selv kan vælge mellem at blive irriterede eller få sig et billigt grin over den håbløse bruger-uvidenhed.
Mon ikke valget er faldet ud til fordel for sidstnævnte option i dette tilfælde, som er en sandfærdig beretning fra det virkelige liv:
Efter at have installeret det samme program på den samme brugers computer for tredje gang i træk, beder support-medarbejderen om en detaljeret beskrivelse af, hvad der sker forud for, at programmet går i sort.
"Jamen, der sker bare det, at jeg starter Uni-stall-programmet, og så holder det pludselig op med at virke!"

Det muse-drevne modem
og andre pålidelige usandheder
London: Til ære for de millioner af mennesker, som bidrager til alverdens web-visdom uden at ty til "kontrol, korrekturlæsning eller fejlretning", har det britiske web-sted The Brains Trust etableret en særlig database over "Unrelieable Facts" i cyberspace, beretter Ananova.
Besøgende på www.thebrainstrust.co.uk/unreliable garanteres et væld af misvisende og upræcise informationer, hævder folkene bag The Brains Trust, hvis ædle formål det er at sikre, at denne kulturskat af misinformationer ikke går helt tabt i dyngerne af gennem-checkede oplysninger. Blandt de garanteret pålidelige misforståelser, man kan blive klogere på, er den, at et modem fungerer ved at omforme en telefonlinies analoge signal til et digitalt signal, som kan forstås af en computer. Og at denne konvertering foretages af mus, der er trænet til at hvine i flok ind i små mikrofoner.

Flere bogstaver på timeplanen
Cambridgeshire, Storbritannien: Den er rent gal med modersmåls-kundskaberne, mener inspektøren for Wisbech Grammar School, som nu har indført ekstra undervisningstimer i engelsk for at dæmme op for SMS-generationens skriftsproglige unoder.
Til avisen Daily Mail siger inspektøren, Robert Repper: - Navnlig elever i 10-11-års alderen er i fare for at få ødelagt deres skriftsprog af at kommunikere på det indforståede, stenografi-lignende SMS-sprog. Repper har for længst forbudt brug af mobiltelefoner i skoletiden, men det forbud har altså ikke været effektivt nok og koster nu eleverne endnu flere timer på den sprogligt korrekte skolebænk.

Billedtekst: Det er en myte, at internet-surfere svigter vennerne, lyder en af konklusionerne i en ny britisk undersøgelse.

Surfere er mest sociale
London: En sejlivet fordom står for fald: Myten om, at ihærdige internet-brugere er ensomme nørder uden social omgang med andre, holder ikke en megabit, fastslår et hold professorer fra universitetet i Warwick ifølge Ananova.com.
Deres undersøgelse viser tværtimod, at 30 procent af internet-brugerne er medlem af et eller andet socialt forum - en forening, klub eller lignende - mod mindre end en fjerdedel af ikke-brugerne. De går også 50 procent mere i kirke og er mere loyale end gennemsnittet. I øvrigt tjener surferne også flere penge: Næsten to tredjedele af folk, der tjener over 32.000 britiske pund (380.000 kroner) om året bruger internet privat - mod kun ni procent af dem, der tjener mellem 6.000 og 12.000 pund.

Med støj skal støj fordrives
Hongkong: Selv om det visse steder i verden er på kant med loven, er et firma i Hongkong ved navn Champion Technology overbevist om, at det har begået et vaskeægte hit med sit nye produkt MuteTone, skriver Yahoo News.
- Hvor høflig henstilling slipper op, kommer vi til, siger Champions bestyrelsesformand, Paul Kan. MuteTone er nemlig en slags støjsender, der er baseret på den teknologi, militæret bruger til at bringe missiler ud af deres baner, men i som dette tilfælde er beregnet til at gøre ringende mobiltelefoner tavse.
Paul Kan skønner, at målgruppen især vil omfatte etablissementer som hospitaler, kirker, museer og restauranter. I flere lande, herunder i Hongkong, er produkter som MuteTone ikke helt spiselige for myndighederne, fordi signalerne mistænkes for at kunne forstyrre telefoner og andet kommunikationsudstyr. Det er dog ikke noget, der umiddelbart får Champion til at droppe sit forehavende.>




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere