Svenske kurser er landet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. november 2001.


Den danske kursusudbyder Jensens
Bureau har allieret sig med den svenske uddannelsesvirksomhed AcadeMedia World, der fra 1. januar leverer
internetbaserede kurser på dansk.

De har levet ved siden af hinanden i mere end ti år uden at mødes. De var som skabt for hinanden fra begyndelsen, men først i år er parforholdet mellem den jyske kursusudbyder Jensens Bureau og den svenske uddannelsesvirksomhed AcadeMedia World blevet en realitet.
- Jamen, vi har undervist i de samme ting og efter de samme metoder. Det svenske firma ligner os så meget, at stifteren sagde, han var nødt til at sagsøge mig for at have kopieret hans koncepter, fortæller direktør Hans Jørgen Jensen grinende.
Han hørte faktisk først om AcadeMedia World for et par år siden, da et vennepar, som var flyttet til Sverige, fortalte ham om det.
- Vi har altid haft rigeligt at gøre med vores jyske kunder og har ikke haft behov for at sprede forretningen. Men vi åbnede en afdeling i København i januar i år, siger Hans Jørgen Jensen.
Jensens Bureau tilbyder primært IT-kurser inden for den grafiske branche, nemlig grafisk design, kommunikation og produktion af tryksager og hjemmesider. Undervisningsforløbene strækker sig over halve år såvel som en enkelt dag. Aftalen med svenskerne er et supplement til Bureauets uddannelsestilbud, ligesom den svenske virksomhed har fundet en genvej til det danske marked.
Kursus i visitkort
- Jeg gætter på, vi har omkring 1.000 kursister i løbet af et år. 60-70 stykker er meldt til lange forløb, som varer et halvt års tid. Men vi har også lige haft en kunde inde til et Ètdagskursus i at lave visitkort, siger kursusdirektør Jensen. Hans virksomhed, der er et aktieselskab, omsatte for ti millioner kroner sidste år.
Samarbejdet med svenskerne er endnu for nyt til, at han har kunnet konstatere nogen forskelle i mentalitet. Men svenskerne er dejligt afslappede, mener han. Og i øvrigt er der regionale forskelle nok at forholde sig til for et firma, der indtil i år ikke har kigget mod hovedstaden i forretningsøjemed.
- Vi sælger flere kreative kurser i grafisk design i København. Men det er vigtigt for os at være til stede i København på grund af alle de store reklamebureauer og aviser, siger Hans Jørgen Jensen

Billedtekst: Hans Jørgen Jensen, til venstre, direktør og stifter af Jensens Bureauer og den nye svenske samarbejdspartner AcadeMedia World i skikkelse af direktør Anders Ahlquist, fanget i et bevæget øjeblik, da underskrifterne på
samarbejdsaftalen sættes.
Foto: Petra Birkhofer

Boks: Fra kommunalprojekt til kosteskab
Hans Jørgen Jensen begyndte sin kursusvirksomhed i 80'erne. Det hele startede som et aktiveringsprojekt, som han påtog sig at gennemføre for Århus Kommune. Projektet fandt sine fysiske rammer i et kollektiv i en villa. Jensens Bureau blev stiftet som privat virksomhed i 1989, og virksomheden holdt til i kollektivets villa i mange år, mens den voksede. Hans Jørgen Jensen flyttede firmaet, da der ikke var mere plads, og han til sidst boede i et kosteskab, fortæller han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere