Sex skal opleves live

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. november 2001.


CYBERSEX. Det er ikke så nemt at tjene penge på sextjenester, som rygtet vil vide. Fremtidens
indtægter vil ligge i live-sextjenester, mens
traditionelle kategorier som salg af pornofilm og adgang til pornobilleder via betalings-websteder har toppet, mener Lars Castenlund fra Scor.dk.

Har du en fræk fantasi, du gerne vil se live? Så kan du formedelst 400 kroner se Mick og Micha i dobbeltsengen og samtidig dirigere udfoldelserne via telefonen.
Dansk cybersex er endnu ikke noget særligt udbredt fænomen, men på web-stedet med det lidet floromvundne navn Dildocam.dk kan man for startpriser på omkring 200 kroner få adgang til at betragte kvinder og par i live seksuelle situationer mens man chatter eller - for et større beløb - taler i telefon med de udstillede personer.
Dildocam.dk er en forretning under Scor.dk, som siden i sommer har tilbudt cybersex - den netunderstøttede version af den efterhånden gammelkendte telefonsex - med "Danmarks frækkeste amatører", som web-stedet kalder de medvirkende. Der er omkring tusinde daglige besøgende på webstedet, og af dem køber cirka 10 procent en session på web-stedet. I modsætning til, hvad rygterne siger om en stortrivende web-pornoindustri, er cybersex endnu ikke særlig udbredt herhjemme.
Forløbere tvunget i knæ
- Dildocam er et af de eneste cybersex-sites, der eksisterer i Danmark, forklarer Lars Castenlund, direktør i Scor.dk. Dårlig økonomi har tvunget flere forløbere i knæ.
- Folk ved ikke, hvad det kræver. Når medierne har skrevet om det, har enhver studerende med to hår på brystet tænkt, at her var der penge at tjene. Men man skal have startpenge og viden, servere og licenser - og så kommer den værste hurdle, nemlig markedsføringen, siger Lars Castenlund.
Cybersex-sælgerne arbejder hjemmefra, og Scor.dk sørger for, at teknikken til webcast er i orden. Lars Castenlund fortæller, at ingen af cybersex-sælgerne på Dildocam.dk kommer fra prostitutionsmiljøet. De er fundet via annoncering eller har selv henvendt sig.
- For nogle af pigerne er det her deres eneste indtægtskilde. De kan have op til 20 til 30 sessioner på en dag, siger Lars Castenlund med henvisning til de tidslommer af 10 til 20 minutter, som man køber sig til via web-stedet.
Selv om pornosegmentet generelt har ry for at være blandt de mest succesrige web-baserede forretningsmodeller, har traditionelle porno-web-steder med adgang til køb af
streamede videosekvenser og still-billeder ifølge Lars Castenlund haft deres storhedstid.
- Det er ikke der, pengene er på sigt. De ligger i de interaktive oplevelser. Det traditionelle marked har toppet, der er måske 100 websteder, som tjener penge, siger han.

fakta: Scor.dk
Scor.dk blev etableret i juli 1998 af Lars Castenlund, som har en baggrund i forsikringsbranchen. Virksomheden beskæftiger i dag syv medarbejdere på web-stederne Scor.dk, Escortguiden.dk (ejet sammen med Ekstra Bladet) og Dildocam.dk, samt på de to fysiske mødesteder Lounge 1 og Lounge 2 i henholdsvis Valby og Ålborg. Scor.dk har ikke fået nogen ekstern kapitaltilførsel, og overskuddet er indtil videre blevet geninvesteret i at etablere nye services samt fodfæste på nye markeder. Scor.dk figurerer endnu ikke på Foreningen for Dansk Internethandels (FDIH«s)
officielle statistik og Lars Castenlund kender ikke det præcise antal unikke brugere på web-stedet. Men i Søndagsavisens ugentlige web-statistik har Scor.dk figureret på en samlet fjerdeplads blandt samtlige danske web-steder. Det ugentlige antal sidevisninger ligger på mellem 10 og 12 millioner. Der er 85.700 tilmeldte på web-stedets ugentlige nyhedsbrev.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere