Navnenyt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. november 2001.


Psykolog værdilader Orange
Henrik Holck, 40 år, er udnævnt til direktør for people and communications-området hos teleselskabet Orange. Han bliver samtidig medlem af ledelsesgruppen, der således får deltagelse af en psykolog. Henrik Holck er nemlig uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet, men har arbejdet med organisationsudvikling hele sit professionelle liv. De første halve snes år var Holck selvstændig konsulent og de sidste fire år hos Oticon, hvor Lars Kolind gav ham ansvaret for Human Ressource-området. Henrik Holck skal sørge for, at Oranges værdier bliver en håndgribelig del af de godt 1.400 medarbejderes hverdag.
- I Oticon var det min opgave at give konkret indhold til virksomhedens værdier. Det samme skal jeg gøre her i Orange, hvor værdierne er at være forfriskende, dynamisk, ligefrem, ærlig og varm, siger Henrik Holck. Han har kone og børn, og hvis han ikke lige spæner rundt i joggingtøj om søerne i København, holder han til i sportshallerne for at se sine børn spille elitebadminton og for at deltage i organisationsarbejdet i Københavns Badminton Klubs juniorafdeling. td

Operationschef for euro909.com
Brian Mertz Pedersen er tiltrådt som Chief Operating Officer, COO, for euro909.com. Han afløser Klas Carlin på posten, mens Aldo Petersen forbliver CEO. Brian Merz Pedersen kom til firmaet tidligere i år, da VeriSign købte en del af euro909's forretninger. Her kom han til at stå i spidsen for en omfattende omstrukturering, der giver virksomheden håb om at nå break-even i januar 2002. Brian Mertz Petersen har læst merkonom i organisation og ledelse og har blandt andet været ansat i Berlingskes salgsafdeling. Han startede sikkerhedsfirmaet Virus112.com, der blev solgt til euro909 i år. Brian Mertz Pedersen er 26 år og er ivrig deltager i samfundsdebatten om digitale signaturer. td

Peter Christensen fra Prosa til Catpipe
Den tidligere formand for IT-fagforeningen Prosa, Peter Christensen, er udnævnt til direktør i virksomheden Catpipe, der laver infrastrukturløsninger. Den 46-årige Peter Christensen, der er autodidakt IT-mand, begyndte sin karriere med et sommerferiejob på datalogi i 1976. Siden har han prøvet det meste inden for IT. Han har blandt andet arbejdet hos Regnecentralen, Dan Net og hos CMA samt hos en række forskellige forsikringsselskaber. Peter Christensens bor i København med sin kone. Fritiden bruges til aktive ferier med traveture eller på yndlingsøen i det græske øhav. td
Flere navne side 9




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere