Personlighedstest på nettet er sikre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. november 2001.


Billedtekst: Personlighedstesten PAPI fra Cubiks tolkes ved hjælp af figuren til venstre. Stregerne, der danner figuren i midten af cirklen, er fremkommet ved at værdiangive testpersonens besvarelser i et spørgeskema. (I spørgeskemaet bliver testpersonen hele tiden præsenteret for to, tilsyneladende vidt forskellige, påstande og skal så vælge den påstand, der passer bedst.)
De farvede felter i cirklen fortæller, hvor vigtig det er for virksomheden, at ansøgeren har netop disse egenskaber. Ansøgerens figur skal altså have flest spidser i cirklens grønne områder. Jo flere grønne områder, jo bedre match mellem ansøgerens personlighed og virksomhedens ønsker. De hvide felter har virksomheden fravalgt som mindst vigtige.
Figuren, der er opfundet til lejligheden, viser en ansøger til stillingen som direktør. Ansøgeren passer ikke særlig godt til virksomhedens forventning, da man til en lederstilling ofte vil vælge en kandidat, der blandt andet udviser større selvtillid og en mere social indstilling i forhold til arbejdslivet.

Personlighedstest af jobansøgere lever et sikrere liv på nettet i virtuel form end på
papir i tilfældige
skuffer og arkivskabe,
mener erhvervspsykolog hos HR-
konsulentfirmaet
Cubiks.

Personlighedstest er i dag mere reglen end undtagelsen, når virksomhederne skal ansætte folk. De allerfleste ansøgere til lederstillinger afgiver en personlig profil i form af en test, men også til stillinger lavere i beslutningshierakiet finder flere og flere virksomheder behov for at tegne et psykologisk billede af deres ansøgere.
- Det kan selvfølgelig ikke erstatte den personlige samtale, men en personlighedstest giver et jobinterview struktur, og virksomheden tvinges fra starten til at definere helt præcist, hvad det er for en person, de søger til jobbet, siger Henrik Elsig Andersen, erhvervspsykolog og direktør for Cubiks.
Cubiks blev oprettet sidste år og er et datterselskab til PA Consulting. Cubiks slår til lyd for, at virksomhederne tester deres ansøgere online. Det sparer penge og giver ansøgerne en mere fair behandling.
- Hvis ansøgeren har gennemført en personlighedstest på nettet forud for jobinterviewet, har den, der skal ansætte, haft god tid til at kigge på profilen. Det giver bedre samtaler, end hvis ansøgeren først på firmaadressen skal udfylde testen og derefter vente på, at testen evalueres og fortolkes af intervieweren, siger Elsig Andersen.
Afslappet test
Ansøgere er mindre nervøse, når de kan gennemføre testen hjemme hos sig selv på pc'en. Faktisk viser det sig, at de fleste vælger at tage testen ved 21-tiden, når børnene er lagt i seng.
- Personlighedstest skal tages i enrum. Det er jo ikke en stresstest. Nogle virksomheder lader ansøgere tage testen sammen med mange andre i et stort lokale, men det er en helt forkert måde at gøre det på, siger Elsig Andersen.
En indikation på, at folk er mere afslappede og svarer mere ærligt, når de laver personlighedstesten derhjemme, er, at de gennemfører testen hurtigere, i et regulært flow.
Men hvordan får man en nation af skeptiske danskere, som dårligt nok endnu har taget e-handel til sig af frygt for at udlevere deres kreditkortnummer, til at aflægge en personlighedstest på nettet?
- Der optræder ikke de såkaldte personhenførbare oplysninger, når man tager en
PAPI-test (Personality and Preference Inventory, PA's testværktøj, red.). Ansøgeren får en invitation til at tage testen, typisk på en e-mail med en kode, og kan herefter klikke sig ind på spørgeskemaet. Senere kan resultat og navn så kobles sammen med ansøgerens tilladelse, og det siger næsten ingen nej til. Vi har kun oplevet et nej i enkelte tilfælde med topledere, siger Elsig Andersen.
Oplysningerne i testen er da heller ikke kompromitterende i den forstand, at svarene indeholder oplysninger om for eksempel seksuel orientering, privatøkonomi eller religion.
Server i London
Cubiks vurderer, at sikkerheden for at oplysningerne ikke ender i de forkerte hænder og misbruges er større, end ved den gamle papirbaserede metode. Oplysningerne ligger på en server i London, og er beskyttet af firewalls og passwords. De virksomheder, der har licens til at bruge testværktøjet på deres ansøgere, henter selvfølgelig data hjem til deres egne IT-systemer, men virksomhederne prioriterer IT-sikkerheden meget højt, mener Henrik Elsig Andersen.
- Når en ansøger inviteres til at tage en online-test, spørger vi altid, om han eller hun er helt fortrolig med mediet, og om der er adgang til nettet i ro og fred, og så oplyser vi, at det selvfølgelig stadig er muligt at tage testen på papir, siger han.

Billedtekst: Nettet egner sig fortrinligt
til personlighedstest, siger
Henrik Elsig Andersen,
erhvervspsykolog og direktør
for PA Consultings
datterselskab Cubiks.

Boks: Test med spilleregler
PA Consulting har en lang tradition for personlighedstest. Deres PAPI-test, Personal and Preference Inventory, er udviklet i 1979 og opdateret løbende. En virksomhedslicens til at teste et ubegrænset antal ansøgere koster 45.000 kroner om året. Virksomhederne forpligter sig til at følge en række spilleregler. Blandt andet skal de give personlig feedback til alle, der lader sig teste i deres regi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere