Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Danske partier i fare for at blive hacket

De politiske partier i Danmark er oplagte mål for digitale angreb i den kommende valgkamp. De svenske hacker-angreb skræmmer.

Læs også: Hacket webside hænger 5.740 politisk aktive ud og Konservativ Ungdom hacket i nat.

Det politiske parti Sverigedemokraterna, der kommer fra broderlandet, har fået deres webside hacket tre gange i den valgkamp, som netop er afsluttet.

Det seneste indbrud på det svenske partis webside udmøntede sig i, at hackeren offentliggjorde navne på 5.740 medlemmer eller sympatisører af partiet.

I Danmark skal næste valg udskrives inden 13. november 2011. Valgkampen er da også så småt begyndt at tage form, og en dansk gentagelse af de svenske hackerangreb er en potentiel risiko.

De store mængder digital information betyder nemlig, at partierne er meget sårbare, hvis der sløses med sikkerheden.

"De forskellige partier har forskellige støtter, og nogle af dem vil have it-kompetencer, der gør sådanne angreb mulige," siger Thomas Wong, senior sikkerhedskonsulent i FortConsult.

"Nu har vi set det i Sverige, hvilket utvivlsomt vil inspirere på vores breddegrader," siger han.

Muhammed-krisen er et eksempel

Han trækker desuden en tråd tilbage til Kurt Westergaards tegninger af profeten Muhammed, hvor Danmark oplevede en hel stribe web-angreb.

"Dengang blev mange websider angrebet og brugt i en politisk sammenhæng. Det sker således allerede, og det vil sandsynligvis også blive brugt som våben i en dansk valgkamp," siger Thomas Wong.

Det er ikke kun muligheden for at få adgang til følsomme informationer, der kunne friste svage sjæle, vurderer han.

Hvis man eksempelvis kunne hacke en toppolitikers blog og erstatte indholdet med sine egne budskaber, vil det vække en enorm genklang i medierne, eksemplificerer han.

"Det er et "harmløst angreb", der vil efterlade et indtryk af, at der ikke er styr på tingene. Der er således både en interesse for at gå efter konkrete oplysninger og efter presseomtale," vurderer Thomas Wong.

Svingende sikkerhed

Der er store udsving i den sikkerhed, der omgærder partiernes websider.

I januar 2009 kunne Computerworld eksempelvis berette, at Liberal Alliance ikke opfyldte de mest basale sikkerhedskrav.

Der var ingen sikkerhed forbundet med den digitale indmelding i partiet, hvilket Datatilsynet kræver.

"Vi er et lille parti uden mulighed for at bruge store web-bureauer til at skabe vores side, og derfor baserer vi os på frivilligt arbejde," lød forklaringen dengang fra partiets pressechef.

Og det er lige netop det argument, som Thomas Wong også hiver frem.

"De store partier har mulighed for at prioritere sikkerheden, mens der næppe er økonomi til det i de små partier. Men der er ingen partier, der skiller sig positivt ud med hensyn til høj sikkerhed," siger han.

"Mange har ikke ressourcerne, og så er man generelt ikke opmærksom på sikkerhedsproblematikker, hvilket betyder ringe sikkerhed hos dele af de politiske partier i Danmark," siger Thomas Wong.

Læs også: Hacket webside hænger 5.740 politisk aktive ud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere